Brev:

Sanseintegration

Kære Helen,

Tusind tak for dit svar, som jeg lige har modtaget. Jeg kan ikke lade være med at skrive igen lige med det samme, der er så mange tanker som rør sig..

Vi har jo selvfølgelig i al den tid vi nu har haft vores vidunderlige lille pige hos os (hun er et halvt år i dag), følt at der var noget ved hende som vi ikke kunne sætte en finger på, men som i hvert fald har gjort at vi har søgt, søgt og søgt efter hvad der kunne give denne uro. Lige som du nævner sanseintegration, bliver der med samme et lys tændt i os. Og det er selvfølgelig farligt, for det kan være det slet ikke er svaret, men det er vel også en helt naturlig reaktion, når man bare så gerne vil kunne hjælpe hende og gøre et aller andet, gøre det rette og ikke gøre noget værre. Vi kunne også tit bruge noget at sige til vores familie, for at måske få en smule forståelse..

High need, som du før har nævnt, virkede også lige først som noget af det rigtige, men hun har også bare mange egenskaber som slet ikke falder derunder. Hun sover rigtig godt i sin vogn, leger fint og er i det hele taget fuld af mod, meget kontaktglad, livlig og sprudlende - så længe hun er hos mig. Hun bliver med det samme bevidst og utryg i en fremmed favn og har gjort det altid nærmest..

Jeg fik også et billede på nethinden da jeg læste dit svar. Fra juleaften. Jeg ville vise hende det smukke træ, med alle lysene, men med det samme hun så det brød hun ud i hjerteskærende gråd. Det har vi siden oplevet flere gange, ved skarpt lys, dårlig arkustiik, støj osv.. Det er lige som om hun gerne vil alting, men slet ikke kan klare indtrykkene alligevel. Hun smiler til alle og spjætter og spræller, men græder pludseligt derefter. Når vi er til familie komsammen, hvor hendes rytme bliver bare lidt brudt (vi forsøger at holde den bedst muligt), så har vi flere dage efter hvor hun er træt og ked af det og sover og spiser helt af H til.

Du foreslår at jeg lægger en hånd på hende om natten. Det kan jeg godt forstå. Det ville sikkert virke beroligende på mange børn, men ikke her. Hun græder, sparker, laver flitsbue med ryggen, banker hænderne ned i madrassen og hviner. Hvis jeg tager hende ned til mig, kan hun finde på at nive, bide osv... jeg er så ked af at nogle tror vi overdriver (sådan føles det) for det er virkelig sådan at vi nogle gange bare ser på hende om natten og tænker "Hvad er der dog galt med vores ...

... lille skat?". Hun kradser også sig selv og har ind imellem rifter i ansigtet, hun har bidt hul i to af sine fingre med sine to nye tænder (kan hun ikke mærke det gør ondt?).

Jeg har i den grad brug for at finde svar. Bare et eller andet der kan få os videre. Jeg har også villet massere hende fra begyndelsen, give hende masser af kropslig omsorg og nærhed, men det er som om hun ikke "forstår det". Det er i hvert fald aldrig lykkedes at vi kan slappe af med det. "Giv hende et beroligende bad" får vi så som råd, men det bliver hun kun mere ivrig af.

Vores pige er en skøn, livskraftig og dejlig lille skabning, som smelter hjerter alle steder. Men hun vil være hos mig altid, hun har altid virket ængstelig, rystet meget på hænderne, gispet og .... ja, hvordan skal jeg sige det.... vi har bare alle dage haft en fornemmelse af at hun har en indre uro, som vi ikke kan berolige. Og det er vi bare så kede af. Vi vil selvfølgelig gøre ALT for at lade hende vide at vi elsker hende og er der og kan trøste. Så er det frygtelig svært når hun ikke kan tage imod. Samtidig er vi bange for at gøre noget som gør det værre og sværere for hende.

Så et lille tillægsspørgsmål: Hvorfor skal jeg ikke holde hende over toilettet? Det hjælper hende af med afføring, jeg støttet hendes ryg godt og det virker helt okay for hende. Hun får allerede frugtmos, så måske det bare er et spørgsmål om tilvænning, før maven kan fordøje..?

Så er jeg bare SÅ træt af at læse om dagsplaner hvor barnet sover videre indtil kl 7!! Vi har aldrig sovet til mere end 6 og jeg har ingen anelse om hvordan det skulle blive anderledes! Vi er bare glade for at vi ikke skal være oppe fra 3-5 længere som der gik nogle uger med også! Men hvor ville det bare være en KÆMPE forskel for os hvis dagene kunne starte kl 7 i stedet, det skal guderne vide, vi har forsøgt ALT! Men i timerne fra 4-6 sover hun bare så uroligt og det ender aller oftest med at hun hviner og skriger helt desperat og er helt umulig at få kontakt med, så hun må svøbes eller strammes helt ind i voksiposen i barnevognen for overhovedet at stoppe med at sparke og hvine igen! Så du kan nok se det er ekstremt frustrerende igen og igen at få at vide at vi skal forsøge at hun sover videre!!

Det var mine tanker....

Hvad gør vi i forhold til fys/ergo terapeut omkring sanseintegration?

Kærlig hilsen, den kæmpende, beskyttende mor :-)

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar

23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar

31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar

26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Råd til sikker søvn

Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...

Læs hele brevet og Helens svar

2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.

Varme i barnevogn

Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: