Svar: Før sov han hele tiden - nu er det pludselig omvendt
Hej med dig
Nu hvor jeres dreng er ved at være 6 måneder gammel, så vil hans søvnmønster naturligt ændre sig. Han er meget opmærksom nu, følger rigtig meget med i hvad der sker omkring ham. Hans dagslurer ændrer sig, så han sover kortere end tidligere, ofte vil han have behov for at sove to lure og en powernap og stille og roligt forsvinder powernappen, så han kan nøjes med at sove to lure dagligt.
Samlet vil børn i 6 måneders alderen ofte sove 14 ½ time i døgnet, fordelt sådan at barnet sover 4 ½ time samlet i løbet af dagen og 10 timer om natten. Det vil ofte også være sådan at formiddagen er en kort lur på måske kun 45 minutter og middagsluren en længere lur men det kan også sagtens være omvendt, som det lyder til at være tilfældet hos jer. Det vil være sådan at jo kortere formiddagsluren er, jo tidligere vil middagsluren ligge og jo længere formiddagsluren er, jo senere vil middagsluren ligge.
Jeres dreng skal også i 6 måneders alderen have mere varieret mad, begynde med grovere grødtyper, kød og fisk i sin grøntsagsmos, mad i hænderne at gumle på selv osv. Mælkeindtaget udgør stadig en stor del af hans indtag og de fleste børn vil stadig have brug for 6 flasker i døgnet - og at sove igennem er at sove 5-6 timer uden mælk. Det er super flot hvis jeres dreng kan sove mere - men det er ikke sikkert han kan blive ved med det. Han kan godt få behov for sin drømmeflaske nu, netop fordi maden om dagen fylder mere og mælken og behovet for mælk derfor også skal sikres på ydertidspunkterne og det vil ofte være flaske aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen der forsvinder sidst (omkring 1 års alderen).
En plan for dagen lavet ud fra jeres angivne ...
... tider ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca. 9.30, sover her måske en time.
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vad af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca 13.30-14. tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur han tager.
Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden og tilbydes også en flaske om eftermiddagen stadigvæk.
Powernappen springes ofte over
Aften 18: Grøntsagsmos og igen begyndes med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20. Tidspunktet varierer igen efter hvorvidt han har sovet 3 eller kun 2 lure i løbet af dagen. sover han kun 2 lure vil han kunne puttes her, sover han eftermiddagslur, vil puttetidspunktet naturligt være senere.
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og begynder herefter at sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig. Nogle børn vil også have en rytme, hvor de får flaske kl ca. 20 og igen kl 02 og 06 og det er også helt fint. Så ligger det lange søvnstræk mellem 20 og 02 i stedet for mellem midnat og næste morgen tidlig.
Som du kan se af denne plan, så indgår der nu flere måltider og i stedet for at du giver flaske af to omgange, når han vågner og inden han sover, vil det være rigtig godt at du nu giver skemad når han vågner og mælk inden han skal sove igen :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








