Annonce

Annonce

Svar: Mor-syg


6. marts 2012

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Lisbeth

Tak for dit brev :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter nu, især i 12-18 måneders alderen mærker mange forældre, at børn kan blive lidt mere klyngende. Det hænger ofte sammen med at børn begynder at gå rundt i denne alder og udforske verden mere og mere på egen hånd.

For at kunne adskille sig, for at kunne separere sig skal man også være knyttet til. Det betyder at jeres datter lige nu klynger sig lidt ekstra, gerne vil sidde på skødet, holdes om, hjælpes og naturligt søger ekstra fysisk kontakt og nærhed, fordi hun derved bedre kan adskille sig og prøve verden af på egen hånd. Verden er usikker og hun har naturligt brug for at mærke den sikre base, og føle sig fuldstændig tryg ved og turde prøve mere og mere selv. Og som mor har man ofte et lille forspring, når barnet i perioder bliver lidt mere usikker, simpelthen fordi det ofte er mor der naturligt har taget sig mest af barnet - holdt orlov og været mest derhjemme, har ammet osv. Derfor vender børnene sig naturligt ofte mod mor og fravælger far, når de bliver lidt usikre og egentlig bør man ikke kalde det for morsyge men i stedet for 'mor-glæde'. For det er ikke noget sygeligt og ikke noget negativt, det er et sundhedstegn.

I skal derfor prøve at se det som noget positivt og anerkende at jeres datter lige nu har lidt ekstra behov for at få sit mordepot fyldt op. Jo mere mor-depotet er fyldt op, jo mere har hun noget at tære af, når du ikke er der. Og far må så gøre alt hvad han kan for generelt i hverdagen at få lidt mere plads. Han skal vise sig tilgængelig og han skal være sød og rar at være sammen med :)

Det er vigtigt og fint at far og datter gør ting sammen uden mor, lad dem tage på ture, lad dem tumle, læse historier, gå i haven sammen osv. uden at du er der. Hvis jeres datter tydeligt protesterer over at du ikke går med, så sæt ord på "Jeg kan godt mærke at du gerne vil have mor med, men i dag går far med dig i haven" og så skal det naturligvis siges med overbevisning i stemmen og du skal virke positiv og glad.

På samme måde bør far heller ikke vise, at han føler sig afvist (selvom han nogle gange gør det) - det er vigtigt at han tydeligt markerer at de to godt kan finde ud af det sammen og at han rigtigt gerne vil jeres datter og synes det er både sjovt og dejligt at være sammen med hende.

Det er her også vigtigt at far ikke tænker at mor kan gøre det bedre end han, far kan også sagtens sige "jeg ved godt du gerne vil have mor til at puste på såret, men far er også god til at puste" så han ligesom tager ansvar for at det her kan de to faktisk godt klare sammen - ...


Annonce

... uden mor.

MEN, når det er sagt, så er det meget meget vigtigt at I ikke tvinger jeres datter til at være sammen med sin far i bestemte situationer og det er absolut ikke nogen god idé at tvinge hende til f.eks. at blive madet af far eller til at blive puttet af far. Det kommer der intet godt ud af!

Når far og datter er alene hjemme, så er det naturligt at far hjælper hende - han hjælper hende med maden, han skifter hende, bader hende osv. Men når mor er der, så er det noget I er fælles om og de gange, hvor hun foretrækker mor og du er der og kan hjælpe, så skal du naturligvis hjælpe.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I forhold til putning, så er det en fordel at se putningen som noget mere bredt. At brede putteritualet ud. Det betyder for mig at begge forældre siger godnat. Det er altså ikke et spørgsmål om at det er den ene eller den anden, I har begge en rolle i forbindelse med det at få jeres datter til at sove og putteritualet starter allerede der, hvor hun kommer i bad, får ren ble og nattøj på, får godnatgrød, får børstet tænder osv. Putteritualet er for mig ikke kun der, hvor man sidder ved sengekanten og synger sang og læser historie.

Så for at få far mere med på banen, så er det vigtigt at I breder putingen ud, så han helt naturligt er en stor del af forberedelserne til at skulle sove og så han også naturligt kommer ind og kysser godnat, når jeres datter ligger i sin seng, men at det stadig er mor der læser godnathistorie. Når man dertil, hvor man kan gå frem og tilbage, så vil det også være helt fint at man skiftes, så det skiftevis er mor og far der kommer ind, putter og siger godnat. Og nogle gange kan far være den der læser godnathistorien - men mor kommer naturligvis stadig ind og kysser godnat. Det er ikke et spørgsmål om at en af jer siger godnat, det gør I naturligvis begge to - jeres datter har brug for jer begge og putningen skal ikke gøres til en kamp. Og når det er far der læser godnathistorie, så bekræfter I naturligvis "mor kommer og siger godnat om lidt, far læser, men mor kommer også", så hun som noget helt naturligt får sagt ordentligt farvel til dagen og er parat til at sove.

Jo mere far er med i hele ritualet, jo lettere vil det naturligt også blive for ham at overtage selve putningen, hvis du en dag ikke er hjemme og far og datter skal klare det alene. Men det sender nogle mærkelige signalere, hvis du er der og ikke vil tage dig af din datter, fordi I synes at far skal kunne ...

Jeg håber I kan bruge ovenstående videre og jeg vil også anbefale at I læser min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling", hvor jeg har fokus på især børns følelser og behov i alderen 0-3 år :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

5. september 2025 | Udvikling | 11 mdr.

Sproglig udvikling - pege og sige ord

Hej Helen. Min søn på 11 måneder, hverken peger eller siger ord. Jeg er i...

Læs hele brevet og Helens svar


1. september 2025 | Udvikling | 15 mdr.

Ny i vuggestue og tandfrembrud

Kære Helen, Vores søn på 15 måneder startede i vuggestue i sidste uge. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2025 | Udvikling | 3 år

Svær børnehavestart - 3 år

Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Kontakt til fremmede

Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...

Læs hele brevet og Helens svar


9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Legetøj - 18 mdr.

Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce