Svar: Opdragelse - 2 år, 10 mdr.
Kære stolte mor
I må meget gerne bede Simon vente lidt og lære ham ikke at afbryde, når andre taler. Det skal naturligvis gøres med anerkendelse for hans lille person og for hans lyst til at deltage i samtalen og hans behov for at føle at han er med og at I ser ham.
Det kan være en god idé nogle gange at give ham lidt fysisk kontakt imens han skal vente - så du lige tager hans hånd eller lader ham sidde hos dig, imens du taler færdig med far eller en anden og så derefter kikker på ham og giver ham tid. Det at du lige rører ved ham viser ham, at du gerne vil ham og ikke har glemt ham.
Det er også en rigtig god idé at du, når I er sammen med andre og han f.eks. afbryder bedstemor eller en anden siger "bedste og far taler lige nu, du kan spørge om lidt" eller lignende, så ...
... du både viser ham at de to er igang med at tale og ikke bør afbrydes, men så du også kan tage ordet for ham når der så er plads til det "så skat, nu må du gerne sige det du ville" eller lignende, så han mærker at du også hjælper ham med at komme til orde. For nogle gange kan voksne jo også tale og tale i urimeligt lang tid.
Det kan også være en idé at I f.eks. om aftenen laver en "fortælle runde", hvor I skiftes til at fortælle hvad I f.eks. har lavet i løbet af dagen, eller hvad I glæder jer til der skal ske i morgen eller hvad I nu har lyst til at sige. Så I på den måde stille og roligt får lidt fokus på at nu taler den ene og derefter den anden osv. og at alle får hver deres tur og alle kan blive hørt :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









