Svar: Svær madstart og søvnproblemer om dagen (men ikke nat)
Kære Sonja
Dejligt at høre at det går stille og roligt fremad hos jer - og det med maden tænker jeg nok skal komme :)
Det lyder som om at jeres datter er interesseret i mad, hun følger dig og det du spiser og drikker med øjnene, når hun sidder hos dig og hun har også enkelte gange faktisk spist en pæn portion og andre gange vil hun så ikke ... Men du fortæller også at du ammer 6-9 gange i døgnet og giver flaske til natten - så for mig lyder det som om at lillepigen får så meget mælk, at hun naturligt ikke har rigtig lyst til at spise.
Du fortæller også at det er svært med rytmen om dagen, hun har svært ved at sove og overgive sig til søvnen i dagtimerne. Det kan her sagtens spille ind at hun har en alder lige nu, hvor hun er meget opmærksom på hvad der sker omkring hende og ligesom ikke vil gå glip af noget og derfor holder sig igang - det kan dog også spille ind at søvnen rent fysiologisk begynder at indeholde flere stadier, så hun skifter mere mellem at sove let og sove dybt end hun gjorde før og derfor også vågner lettere af sin søvn og kan have svært ved at komme videre i søvnen. Altså flere søvnstadier kan godt gøre det svært i en periode at skifte stadie ...
Og du må i en forbindelse gerne trille hende, for på den måde at få påvirket hendes indre ur og vænnet hende til at sove et lidt længere søvnstræk til middag :)
Det vil være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor hun tilbydes skemad når hun vågner af en lur og sammen med dette får lidt vand af en kop og så først ammes inden hun skal sove igen. På den måde sikrer du at der er plads i maven til begge dele og det serveres adskilt - og samtidig er mælken god for at hjælpe hende til at overgive sig til søvnen og sove godt.
Det vil være rigtig godt at arbejde på en fast rytme, hvor hun spiser til nogenlunde samme tid hver dag og hvor det foregår på samme måde, så hun oplever trygheden ved at skulle spise, fordi der er genkendelighed. Hun ved hvad der skal ske. ...
...
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen 6.30/7.30: Vågner med en amning og dagen begynder stille og roligt på den måde.
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til midagslur ca kl 13 - tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur hun tager.
Eftermiddag 16: Ammes - måske af to omgang, så hun får bryst når hun vågner af sin middagslur og får bryst igen inden hun puttes til sin 3. lur
Sover dagens 3. lur som ofte er en powernap
Aften 18-18.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes efter behov i løbet af aftenen
Tilbydes flaske og puttes til natten ca kl 21
Sen aften eller først på natten og tidlig morgen - ammes igen.
Jeg kan ikke helt gennemskue hvor meget du ammer i løbet af natten og hvor langt et søvnstræk hun tager der - jeg går ikke ud fra at hun sover fra 21-06 .. Hvis det er tilfældet, så kan jeres dagsuro også skyldes at hun skal indtage for meget mælk i dagtimerne for at få sit behov for væske dækket. I givet fald vil det være en rigtig god idé at arbejde på at hun i hvert fald får et ekstra måltid i løbet af natten.
Det du skal fokusere på er ikke hvor meget hun spiser, men at hun spiser lidt og forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart. Det er vigtigt at hun tilbydes mad med en fast rytme og rutine, så hun fornemmer at nu er det spisetid og det er her du skal holde dit fokus og ikke på mængden.
Og ja du må gerne give hende færdiglavet babymad, prøv med grød og prøv også med mos fra glas eller frost. Lige nu er det vigtigste at hun kommer igang stille og roligt og at det fungerer for jer og du har fuldstændig ret i at det er betydeligt lettere at lave en ½ dl færdig grød - og så giver det også følelsen af succes, fordi hun har en chance for at spise op og du skal ikke smide noget ud .. :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







