Brev:
Mister besindelsen
Kære Helen,
Jeg har lige været hos dig, og fået svar på et spørgsmål, men kunne egentlig godt tænke mig at vende endnu en lille forvirrende sag med dig..
Jeg håber, at jeg kan forklare det tydeligt nok, da det er lidt "indviklet"..
Det drejer sig om vores dejlige dreng, Simon, på snart 3 år (han er fra den 26.05.09).
Simon har et dejligt teperament, lidt italiensk krydret, som de kalder det i vuggeren ;o) Han ved hvad han vil, og ikke vil, og vil han ikke, ja, så er der ikke så meget at gøre ...
Simon er en dejlig sød og venlig dreng, han er blevet rigtig god til at acceptere et "nej", måske også fordi vi har lært at hjælpe ham med det, hvilket er dejligt for os alle ...
Desværre får han ind i mellem en totalt nedsmeltning, det er når noget ikke går som han forventer det ...
Det er meget tydeligt for os, at se at når det sker.. Det er forventningerne, der ikke bliver indfriet, og vi er meget i tvivl om hvordan vi skal takle det ...
Et meget friskt eksempel:
Lørdag var vi i byen og gå tur, Simon hyggede sig gevaldigt, han elsker at gå tur og se på ting i byen ...
En is butik havde åbning, og tilbød gratis is til alle, og far mente at det skulle Simon selvfølgelig også opleve, og de stillede sig i kø ...
Simon ville ha en ballon, som en dame satte fra sig i en skraldespand, en pige tilbød dog at Simon måtte få hendes ballon, og det takkede far "ja" til ...
Og herefter gik det helt galt – og her kom jeg hen til dem ...
Simon ville pludselig ikke ha' ballonen, det var jo ikke den han ville ha', og når det sker, så går det HELT galt, og han vil ingenting ...
Han bliver helt vildt ked af det, og vi ved ikke hvilket ben vi skal stå på ...
Den flinke mand fra is butikken kom ned til os, og tilbød at hente en klat is til Simon, så vi kunne komme ud af køen.. Det sagde takkede vi ja til ...
Simon ville nu hverken have is eller ballon, vi beholdte dog begge dele, da vi ved, at når han endelig falder ned, så vil han gerne ha det hele – er det forkert ..???
Da vi gik ud af køen, gik far direkte ind hos en bager for at købe brød, og jeg blev og trøstede Simon.
Sagde bl.a. at det er ok at blive ked af det, og at han ikke behøver at spise isen, gik rundt med ham på armen, og gjorde ...
... hvad jeg kunne for at berolige ham – han var totalt utrøstelig.. Nu var det galt, at far ikke var hos ham, og han skreg højlydt efter ham :o(
Da far kom retur ville vi gå op til bilen, og håbede på at han ville falde til ro på vejen..
På vejen foreslog vi Simon, at vi kunne sidde i solen på en bænk og spise is, men det ville han heller ikke, da vi gik videre ville han så gerne, men da vi kom tilbage til bænken, ville han alligevel ikke – pyhhh…
Nå men vi fortsatte turen op til bilen, og så ville han alligevel sidde på bænken, og da vi kom retur til bænken igen-igen, ja, så lykkedes det endelig for Simon at falde til ro, og vi kunne sidde og falde til ro alle sammen, og Simon spiste sin is, glad igen..
Puhh det er bare SÅ hårdt, det sker heldigvis ikke så tit, men det sker, og vi aner ikke om vi gør det godt nok..
Far og farmor har samme temperament, og hvis deres forventninger ikke bliver opfyldt, er "fanden løs i laksegade"..
De er jo heldigvis voksne mennesker, og kan "finde ud af at takle det" – skulle man tro – har dog eksempler på det modsatte, hvor maden er blevet kylet tværs igennem lokalet, eller en pizza er blevet slået "ihjel", men Simon er så lille, og har følelserne i fuld udbrud..
Jeg ville ønske at vi kunne hjælpe ham, det gør ondt i mig når han bliver så frustreret og ked af det – synes du at vi gør det rigtigt, eller kan vi gøre noget andet/mere..??
Jeg sidder lige og læser en artikel om, at man ikke skal påtvinge børn det man selv mener er sjovt, man kan jo ikke vide om det bliver sjovt..
Hvis drengen ikke vil med på tur, kan man ikke bare sige at det bliver sjovt, det kan man jo reelt ikke vide – og det synes jeg jo lyder logisk nok..
Reelt kunne vi jo ikke vide om det ville være dejligt for Simon at få en is, så måske skulle vi bare ha' smidt det hele ud, vi mener bare at vide at når Simon endelig falder til ro så vil han hjertens gerne gerne spise isen, OG lege med ballonen..
Det sker heldigvis ikke så tit, men når det sker, ved vi lige hvordan det kommer til at foregå, og tager ham typisk væk fra situationen..
Jeg håber at jeg har forklaret det på en tydelig måde, og glæder mig rigtig meget til at høre fra dig..
Mange tanker fra
Simons bekymrede forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor