Annonce

Annonce

Svar: At sove igennem - 8 mdr.


2. marts 2012

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Gemma

Tak for dit brev :) Måske er reglerne anderledes hvor du bor, men det ændrer ikke ved at børn naturligt har brug for at sove to lure dagligt ... Din dreng er kun 8 åneder gammel og alt for lille til at kunne nøjes med én lur i løbet af dagen. Faktisk vil de fleste børn være mellem 12-18 måneder før de kan nøjes med at sove en gang dagligt ..

I Danmark vil det være helt naturligt at institutionen har et sted, hvor børnene kan sove deres lure i løbet af dagen og det undrer mig, hvis det ikke er tilfældet hos jer. Måske handler det om at de andre børn er ældre og derfor kun sover 1 gang dagligt eller ..? Du kan naturligvis ikke gøre for det, men det er mere for at sige, at din dreng naturligt har brug for sin powernap om formiddagen. Kan han ikke have sin barnevogn med og så sove i den udenfor, så han får sin søvn? Bare en tanke :)

Derudover så tænker jeg at den problemstilling du beskriver handler om det jeg kalder for et søvnassociationsproblem.

din dreng lyder til at være afhængig af brystet for at kunne sove. Det er helt naturligt at små børn bliver ammet og falder i søvn ved brystet, men stille og roligt skal de lære at sove uden denne afhængighed og det er der I er nået til nu :)

Vi har alle brug for det der hedder søvnassociationer. Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende f.eks. ofte at læse en bog. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng (eller barnevogn om dagen) og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Din dreng er afhængig af at få bryst og i løbet af natten lyder han til at være afhængig af at komme op i din favn, blive vugget lidt, beroliget og derefter puttet igen indtil han så vågner og søger dig igen.

Det er stadig vigtigt at han bliver ammet, så han får sin mælk og ikke er sulten. Det er rigtig vigtigt at han få mad og væske nok dagen igennem for at sove godt om natten. Men det er rigtig vigtigt at han ikke falder i søvn ved brystet. Det er rigtig vigtigt at han nu lærer at falde i søvn uden brystet i munden og i stedet i sin egen seng. Han skal falde i søvn der, hvor du ønsker han skal sove.

Han har brug for 3 amninger (eller flasker i døgnet) og du kan overveje om han skal have flaske inden middagsluren, fordi det gør det lettere for de andre at passe ham, eller om du vil sikre hans mælkeindtag i løbet af aften og nat - det vil sige amme ham aften, sen aften og tidlig morgen. Hvis han får ...


Annonce

... flaske inden middagslur, kan han springe en af natteamningerne over.

Hvis du vælger at han skal have flaske, for at kune blive passet om dagen, så er det her også vigtigt at han ikke falder i søvn med flasken i munden men stadig lærer at sove uden denne afhængighed. Flasken kan være samme negative søvnassociation som brystet.

Din dreng skal altså lære at sove uden at have noget i munden. Og han skal lære at falde i søvn i sin egen seng ... Hvis han falder i søvn i din favn eller falder i søvn i din seng, så vil han søge dig, din favn eller brystet igen og igen. Det er derfor vigtigt at han forbinder si seng med at sove og registrerer at det er det han falder i søvn, ellers kan du ikke undgå at han vågner og søger dig hele natten igennem. Han skal derudover lære at overgive sig til søvnen uden at have hverken flaske eller bryst i munden.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden at gumle på, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca 9.30 og sover måske 45 minutter og skal ikke have mælk først. Puttes i barnevogn, som han forhåbentlig også kan puttes i, når han skal passes :)

Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mad i hånden at gumle på, forskellige risretter, pastaretter og lignende er godt. Suppleres med små hapsere af fiberholdigt brød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg. Vand af kop. Hvad de nu serverer i vuggestuen, hvor han skal passes :)

Flaske og puttes til middagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. Evt. lidt tykmælk eller neutral sødmælksyoghurt med frugtmos, revne æbler eller lignende. Vand af kop.

Før aftensmad, evt. små stykker frikadelle, lidt grøntsager eller lignende, at gumle på. vand af kop

Aften 18: Udgangspunktet er familiemad, almindelige børnevenlige retter gerne ris og pastaretter og retter med sovs. Der serveres kød, fisk, grøntsager, kartofler osv. Mad der smager af noget. Der skal både være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad og gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød som del af putteritualet, det kan være en havregrød eller en flerkornsgrød, vand af kop.

Ammes og puttes 19.30-20 - falder ikke længere i søvn med brystet i munden men lærer at forbinde sin seng med stedet, hvor han falder i søvn

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes x 1 fra begge bryster og sover herefter uden yderligere mælk.

Det er en god idé at arbejde på at din dreng kan sove formiddagslur og middagslur i stedet for at han kun sover en lur dagligt i vuggestuen og så er nødt til at sove sidst på eftermiddagen. Hvis han powernapper efter kl 16, så er der en risiko for at denne søvn vil påvirke hans nattesøvn - enten så han er svær at få i seng og god tid, eller at han vågner meget tidligt - eller måske begynder at være vågen midt om natten. Så rytmen om dagen har også stor betydning for søvnen om natten.

Jeg håber at ovenstående hjælper videre og du har nu lidt at arbejde videre med:)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce