Svar: 6 mdr og igang med skemaden
Kære Mette
For at tage dit sidste spørgsmål først, så anbefales det ikke længere at komme grøntsagsmos i isterningebakker. Isterningebakker er kun til frysning af vand. Der kan være en risiko for at der afgives skadelige stoffer som for eksempel phthalater, der menes at være hormonforstyrrende. Derfor anbefales det at købe plastbøtter beregnet til babymos, hvis man ønsker at fryse babymad.
Jeg ville personligt ikke skrælle kartofler og rodfrugter og lade det stå flere dage i køleskabet. Som udgangspunkt vil jeg anbefale at du laver grøntsagsmos af de kartofler og andre grøntsager, som I voksne selv vil spise om aftenen. Og hvis det skal være ekstra nemt, så kan du købe grøntsager og rodfrugter på frost, som ligger klar i fryseren. En pose frosne rodfrugter, kan f.eks. indeholde gulerødder, pastinak, selleri og jordskokker og kan dermed fint sikre variation.
Frosne grøntsager er sunde grøntsager og tæller med, når man skal lave grøntsagsmos til børn eller spise grøntsager selv. Grøntsagerne fryses meget hurtigt efter høstning og det sikrer at mange af vitaminerne bevares. Man kan sige at frysning af grøntsager forsinker nedbrydningen af deres næringsværdi og derfor siger nogen at frosne grøntsager faktisk kan være mere vitaminrige end friske grøntsager ...
Retningslinierne omkring modermælkserstatning og vand lyder således:
- Når du vil lave en flaske modermælkserstatning, så tappes først vand fra den kolde hane. Først skal ca. 200ml vand løbe ud af hanen, derefter skal vandet koges og nedkøles til den temperatur, som er passende for opløsning af pulveret.
- Der bruges kogt vand i de første 4 mdr. - og også herefter, hvis blandingen ikke bruges med det samme, eller der laves flasker til flere måltider. Dette nedsætter risikoen for at bakterier formerer sig.
- Fremstilles modermælkserstatning til et døgn af gangen, skal blandingen straks køles ned og sættes i køleskab ved temperatur under 5 grader celsius og først opvarmes lige inden madning. Temperaturen i køleskabet skal jævnligt kontrolleres.
- Til børn som er født før tid, børn med lav fødselsvægt og børn med medfødte immundefekter skal flaskerne altid tilberedes lige inden de gives til barnet. Da dette mindsker infektionsrisiko. Dette gælder også for alle børn under 2 mdr.
- Til ture, hvor man skal medbringe mælk, anbefales ...
... det at købe modermælkserstatning på brik, da dette er varmebehandlet. Det hældes på flaske umiddelbart før barnet får det og det behøver ikke opvarmning, men kan f.eks. ligge under barnets dyne, så det har kropstemperatur, når det gives.
- Alternativt kan man have kogt vand med på flaske og så først komme pulveret i lige inden man skal give det. Det samme kan man gøre hjemme, altså have kogt vand stående i køleskabet og så opvarme det og komme pulveret i.
I princippet må din datter godt få modermælkserstatning lavet med frisk vand fra hanen, som ikke er kogt, hvis hun i øvrigt er sund og rask, ikke født for tidligt osv. og hvis du giver hende modermælkserstatning med det samme. Du kan altså godt tage vand fra den kolde hane, opvarme det i mikroovnen så det får rette temperatur og tilsætte mælkepulver - eller du kan blande mælkepulver og vand og derefter opvarme - følg brugsanvisningen på pakken med modermælkserstatning. MEN, når det er sagt, så vil de fleste børn der ikke er ældre end din datter trives bedst med at få mme der er lavet med kogt vand - det giver en anden ro i maven.
Vand af kop kan fint gives uden at være kogt og koppen vil normalt være en helt almindelig kop, gjort helt almindeligt ren ... :)
Med hensyn til sutteflasker og rengøring så skal man være meget omhyggelig med hygiejnen og sikre at mælkerester er fjernet fra skruegange og kanter. Ellers der er stor grobund fra bakterier. Du kan vaske sutteflasker og sutter godt op i hånden og bruge en flaskerenser for at få dem renset godt indvendig.
Du kan også komme flaskerne i opvaskemaskinen - det kan dog kræve en grundig afvaskning først og det kan også være en idé at skolde flaskerne med rent vand efterfølgende, for at fjerne evt. sæberester. Flaskerne tørres med bunden i vejret på et rent klæde.
Sutter renses ofte bedst ved at blive gnedet med salt for at fjerne mælkerester og derefter skylles de i varmt vand og koges nogle minutter. Generelt må anbefales at følge producentens anvisning, som normalt står på pakken.
Taber dit barn sutten på gulvet kan den skyldes i rent vand og derefter gives til barnet igen. Men ca. 1 gang i døgnet, vil det være godt at rense sutten rigtigt :)
Håber du kan bruge dette videre og læs også gerne min bog "Helens bog om børn og mad", hvor du også finder gode råd om mad, opskrifter osv.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











