Annonce

Annonce

Svar: Nægter mad og sover dårligt


29. februar 2012

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Pernille

Tak for dit brev :) Der er flere ting som spiller ind hos jer.

For det første har jeres datter en alder, hvor hun naturligt begynder at lukke munden for skeen. Det handler meget sjældent om at hun ikke kan lide maden eller at hun ikke vil spise, men er et udtryk for at hun vil spise selv. Og det er rigtig vigtigt at du giver hende mulighed for dette - men naturligvis skal du stadig prøve at supplere med lidt skemad, for at sikre at hun får mad nok.

Det er vigtigt at maden tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad og at hun tilbydes så varieret en kost som muligt. Jo mere variation I kan give hende netop nu, jo mere forebygger I kræsenhed senere hen.

Derudover så får hun alt for meget mælk og jeg er bestemt ikke enig i at hun skal have vælling om dagen. Hun må gerne få flaske og hun må også gerne blive ammet, men med den alder hun har nu, vil 3 amninger eller flasker i døgnet være passende. Skal hun have vælling bør det ligge om aftenen og ikke i dagtimerne. Det er vigtigt at hun om dagen spiser mere rigtig mad og naturligt har plads til rigtig mad i maven.

De tre flasker eller amninger bør ligge inden middagslur, aften og sen aften (eller en gang i løbet af natten).

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden at få flaske

Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med rester fra aftensmaden, det kan være små stykker frikadelle, kogte buketter af blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende at gumle på og I følger efter med lidt grøntsagsmos på ske. Vær opmærksom på at grøntsagsmos også kan bruge som smørbart pålæg :) Vand af ...


Annonce

... kop.

Flaske med modermælkserstatning og puttes til middagslur kl 13

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos eller lidt tykmælk med revne æbler, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop. Skal ikke ammes om eftermiddagen

Aften 18: Udgangspunktet er jeres mad, gode børnevenlige retter er forskellige risretter, pastaretter, der skal være kød, fisk, grøntsager, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Hun kan selv spise stykker af frikadelle og I kan give kartofler moset med sovs på ske eller gaffel. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Tilbydes en godnatgrød, som en del af putteritualet. Det sikrer at hun ikke går sulten i seng og ikke behøver ekstra mad om natten.

Flaske (med modermælkserstatning eller vælling) eller ammes og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes eller flaske x 1

Som du kan se af denne plan så ligger der altså 3 amninger/flasker inden middagslur, aften og sen aften - eller en gang i løbet af natten. Og det er vigtigt at I holder indtaget af mælk på dette niveau. Vælling skal hun ikke have om dagen, det er vigtigt at hun får rigtig mad og vælling er i princippet det samme som en tynd grød.

Der er som du skriver bestemt en sammehæng mellem hendes sparsomme indtag af rigtig mad om dagen og hendes behov for brystet om natten. Men der er også en sammehæng mellem hendes hyppige indtag af mælk og hendes sparsomme lyst til rigtig mad. Og I er derfor nødt til både at få hende til at spise mere og mere rigtig mad hele dagen igennem og samtidig få skruet mælkeindtaget ned - naturligvis skal hun have sin mælk, men den skal ligge hensigtmæssigt i forhold til dagens øvrige måltider - jeg håber at ovenstående plan viser jer hvordan.

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce