Brev:
Ligge selv uden gråd

Hej Helen
Jeg er blevet mor til 2 dejlige tvillingedrenge for 6 uger siden, og har i forvejen 2 drenge på 2 og snart 4 år. Tvillingerne er født til tiden (2 uger før termin), er sunde og raske og jeg ammer dem fuldt.
Jeg prøver så vidt muligt at synkronisere tvillingerne i forhold til amning og søvn og det går nogenlunde godt. De sover begge godt både om natten og dagen - kan sove ca. 4 timer i træk om natten, mens de om dagen vågner efter2 1/2 til 3 timer. Mit problem er, at jeg har svært ved at holde dem i godt humør om dagen i deres vågne perioder. Når de vågner ammer jeg dem, og derefter kommer de på skift op at bøvse af, mens den anden ligger på ammepuden, men allerede her begynder de at klynke og græde. Jeg snakker og kigger på dem begge på skift uanset om de ligger på puden eller er på skulderen, men de er kun tilfredse med at blive løftet op og blive båret.
De kan nu være vågne i ca. 1 1/2 time og i den periode har jeg svært ved at holde dem glade, for det er meget kort tid de kan ligge for sig selv. Hvis de kommer op i armene på mig (eller far eller mormor) er der ingen problemer, men det meste af dagen er jeg jo alene og kan ikke bære dem begge samtidig. Jeg har derfor næsten altid en grædende baby liggende, mens jeg prøver at trøste den anden. Det hjælper ikke at de kan se og høre mig, de vil kun bæres! Jeg har prøvet at svøbe dem og lægge dem i kravlegården og så stå med hænderne på dem så de ...
... kan mærke mig, men jeg kan kun trøste dem ved at løfte dem op.
Det er meget frustrerende ikke at kunne trøste sit barn og ind i mellem ender det med at de bliver helt udmattede af at græde og falder i søvn inden det "bliver deres tur" til at blive trøstet. Det er især et problem om eftermiddagen når de store er kommet hjem, for de er jo ikke så store endda og har også brug for mig. Min mand kommer først hjem fra arbejde til spisetid, så eftermiddagene har jeg alene med de 4 drenge.
Jeg føler mig temmelig utilstrækkelig, for det er umuligt at bære rundt på tvillingerne på skift for at holde dem i nogenlunde humør, samtidig med at jeg også gerne vil være der for de store drenge. De bliver jo også irriterede over at mor hele tiden skal trøste tvillingerne så de ikke får så meget opmærksomhed.
Jeg håber virkelig du har et godt råd til hvordan tvillingerne kan lære at ligge lidt for sig selv. Det er jo ikke fordi de bare skal ligge for sig selv i deres vågne perioder, men det ville være en stor hjælp hvis de kunne ligge lidt uden at græde mens jeg fx. skifter ble på den anden, smører en mad til de store osv. Deres kravlegård står i køkken-alrummet hvor de kan høre og se mig hele tiden og på badeværelset ligger de på 2 puslepuder ved siden af hinanden, så det er jo ikke fordi de ligger ensomt, når jeg gerne vil have dem til at ligge lidt.
Mange hilsner fra en mor til 4 - der ville ønske hun var blæksprutte!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder









