Annonce

Annonce

Svar: Maveproblemer i forb. med overgangsmad


28. februar 2012

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Nette

Tak for dit brev og tak for dine pæne ord til mig om min brevkasse - jeg er meget glad, hvis jeg som du skriver, kan hjælpe til at du føler dig som en god mor og du forsikres om at du kan og er den bedste :) Tak!

Det er vigtigt, når du starter op med skemaden at din datter indtag af mælk/væske er ligeså højt som det plejer at være. Skemaden skal komme ud over det vanlige indtag ellers vil det ofte ske, at barnet får forstoppelse :) Og måske er det tilfældet hos jer at hun har spist lidt for godt af skemaden og derfor ikke har fået drukket helt væske nok ... :)

Lige nu skal din datters mave naturligvis sættes igang igen og det vil være en god idé at du behandler hende med laktulose. Det kan du købe i håndkøb på apoteket og du skal give hende det to gange dagligt - morgen og aften. Hun må få 1 ml pr. kg hun vejer og det betyder at hvis hun vejer f.eks. 6 kg, så kan du give hende 3 ml morgen og 3 ml aften - du kan f.eks. starte med 2 ml og så kan du justere op og ned efter hvordan hun reagerer på det. Laktulose virker ved at blødgøre afføringen og dermed bliver det lettere for hende at få afføringen ud. Det påvirker ikke tarmens bevægelser og giver således ikke en "doven tarm", som nogle forældre er bange for.

Hvis hun er meget forstoppet kan det være nødvendigt at tale med lægen om, hvorvidt hun skal have noget andet - evt. et rectal klyx i endetarmen, hvis der sidder en fast prop der ... :( Lille pige .. :(

Når der igen er gang i maven, så skal du via skemaden forøge at holde maven igang naturligt og det betyder at din datter skal have lidt grovere grødtyper nu, hun skal have flere forskellige grøntsager - prøv f.eks. med rodfrugter, hun skal have mere frugt - både frisk frugt i hånden og også frugtmos og mange små måltider dagen igennem. Små hyppige måltider, som stadig levner plads til stort set samme mængde mælk som tidligere og derudover vand af kop.

Det er altså bedre at du giver hende ½ dl skemad 3 gange dagligt og følger efter med mælk end at du giver hende 1½ dl. på en gang og ...


Annonce

... hun så afviser mælken eller ikke drikker mælk nok :)

Mit forslag til en dagsplan kunne se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt grød, max ½ dl. vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød f.eks. lidt øllebrød eller grøntsagsmos igen ikke mere end ½ dl. Der begyndes stille og roligt med kød eller fisk i grøntsagsmosen i 6 måneders alderen. Suppleres med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vad af kop.

Ammes og puttes til middagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 15-16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden og ammes også om eftermiddagen - som det passer med at storesøster også skal hentes :)

Powernap begynder efter at kunne springes over

Aften 18: Grøntsagsmos, ca ½ dl og igen begyndes med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, prøv gerne med rodfrugtsmos. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20 tidspunktet varierer efter hvorvidt hun har sovet to eller tre lure i løbet af dagen.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og begynder herefter at kunne sove til næste morgen tidlig før hun har brug for amning igen.

Som du kan se indgår der i denne plan stadig mange amninger og rytmen er lavet sådan at din datter får skemad, når hun vågner og altid får mælk inden hun så puttes til at sove. På den måde sikres bedst plads i maven til begge dele. Mængden af skemad holdes nede, det er små mængder der tilbydes hyppigt. Og i takt med at hendes mave fungerer og hun spiser godt, så kan du skrue mængden af skemad stille og roligt op, så hun få lidt mere af gangen.

Læs også min bog "Helens bog om børn og mad", hvori du finder dagsplaner, opskrifter osv. om alt omkring børn og mad fra nu og til din datter er 1 ½ år.

Håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce