Svar: Blandede spørgsmål - 10 mdr.
Kære T
Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer :)
For det første lyder det som om at ikke kun din dreng har haft lidt problemer med maven, men at du også selv har det. Det kan her naturligvis ikke udelukkes, at I har fået en mild maveinfektion, det hører årstiden til og I smitter jo let hinanden.
Derudover tænker jeg at det at starte i dagpleje naturligt også giver lidt stress og det kan også påvirke maven og samtidig så tilbydes din dreng måske lidt anden mad end han er vant til at få og maven reagerer naturligt på det.
Jeg tænker også at han måske lige nu skal tilbydes lidt mere grød og mos - stadig også mad i stykker og mad som han selv kan spise, men også stadig skemad. Netop nu, hvor han begynder at spise mere selv, så bliver han naturligt også mere træt. han mister let fokus og det er svært at koncentrere sig - og dermed er der risiko for at han ikke spiser helt nok. Samtidig så sker der så meget nyt i hans liv lige nu, at han naturligt er meget træt og mangler overskud til ret meget andet. Så både for hans maves skyld, men også for hans trivsel generelt, vil det være rigtig godt at du lige nu hjælper ham med at få mad med ske :)
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Morgen 6-7: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Puttes til morgenlur 7.30-9
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. frugtmos, vand af kop.
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleret med kogte grøntsager i stykker, pastaskruer, ½ hårdkogt æg eller lignende og suppleres derudover også med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være mos fra glas eller hjemmelavet mos. Må også gerne få varm mad til frokost. Vand af kop.
Tilbydes en kop med mælk eller en flaske og puttes til middagslur 12.30 og sover som nu til 14-14.30
Eftermiddag 15-15.30: Tykmælk med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende, vad af kop. ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. Tykmælk eller ...
... surmælksprodukter kan have positiv effekt på maven :)
Aften 17.30-18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, frikadeller, fiskedeller, boller i karry eller lignende. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Frikadellen kan han spise selv, kartofler moset med sovs kan du give ham. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød - f.eks. flerkornsgrød eller mysligrød
Flaske og puttes til natten 19-19.30
Jeg vil anbefale at du introducerer en godnatgrød som en del af din drengs putteritual. Den serveres adskilt fra aftensmaden og inden han puttes med sin flaske. Den sikrer ham ekstra mæthed og vil også gøre at han måske begynder at kunne undvære flasken omkring midnat. I hvert fald vil du godt, hvis han har fået grød og flaske inden putning arbejde på nu at skære mængden af mælk ned omkring midnat, så han får mindre og mindre og lærer at sove uden.
Når det er sagt, så er det dog også stadig vigtigt at han får 400 ml modermælkserstatning dagligt og hvor meget får han inden sin middagslur? Det kunne jo godt være at han der kun drikker 100 ml eller måske kan nøjes med mælk af kop og at han derfor stadig har brug for flaske aften og sen aften for at være dækket ind og at han derfor vil trives bedre på denne måde.
At han motorisk er meget urolig, rejser sig og søger dig hører alderen til og den udvikling han lige nu gennemgår. Hvis det virker at lægge ham i din seng og give ham nærhed, så synes jeg roligt du kan gøre det.
Du kan også vælge at fjerne tremmerne fra den ene side af hans seng og koble hans seng til din, så det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er en måde at lære ham, at han stadig sover i egen seng men hvor du kan lægge hænder på ham, give ham en hånd at holde i, berolige ham osv. så han stadig mærker at du er der for ham :) Han er i separationsfasen lige nu og har derfor ekstra meget behov for fysisk kontakt og nærhed især når han skal sove.
Jeg håber at du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











