Svar: Mad og flaske - 5 mdr.
Kære C
Du må gerne begynde at give din datter skemad to gange dagligt - grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Stadig kun små mængder af gangen, det vil sige 4/6 skefulde til max ½ dl. vil være meget fint.
Det vil være rigtig godt at du fortsat ammer din datter hver gang hun skal sove og lader mælk indgå som en fast del af hendes putteritual. Det sikrer hende ro, men mælk udgør fortsat også størstedelen af hendes indtag og er med til at holde maven igang. Derudover skal hun have vand af kop til måltiderne.
Jeg synes også du skal prøve at tilbyde din datter laktulose. Det kunne godt lyde som om at hun har brug for at få lidt hjælp til at sætte lidt gang i maven. Laktulose køber du på apoteket. Prøv at give hende det to gange dagligt, morgen og aften. Hun må få det antal ml, der svarer til hendes vægt. Det vil sige at hvis hun vejer f.eks. 6 kg, så kan hun få 6 ml i døgnet = 3 ml morgen og 3 ml aften. Du kan f.eks. starte med 2 ml morgen og aften og så må du justere lidt op og ned i mængde efter hvordan hun reagerer på det. Får hun tynd mave, så skal hun have mindre, er der ingen effekt på maven, så skal hun have lidt mere.
Du må godt forsøge at give din datter flaske. Det kan være en idé at give hende udmalket modermælk i flasken, så hun kender smagen og dermed er mere tryg ved at få den. Du kan også prøve med modermælkserstatning og evt. lade far give den, fordi han ikke forbindes med amning.
Da hun måske har tendens til lidt forstoppelse, så kan mme godt påvirke i den forkerte retning i forhold til dette. Modsat, så kan det også nogle gange hjælpe at barnet får en flaske og spiser en stor mængde mælk på en gang. Prøv i første omgang at se om I med laktulose kan sætte lidt gang i maven og når I har fornemmelsen af at maven fungerer, så prøv med en flaske mme i døgnet.
I kan her overveje at vælge f.eks. Nan HA med delvist ...
... hydrolycerede proteiner - det kan hjælpe børn med tendens til træg mave. I kan også prøve Syrnet Allomin fra Semper, - også til børn med tendens til forstoppelse.
En plan for dagen kune se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner evt. med en lille ekstra amning, når dagen begynder
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur (kan evt. få laktulose inden amning her)
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød, evt. lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3. lur
Aften 18: Her giver I en lille smule grøntsagsmos, vand af kop)
Ammes (eller flaske) og puttes til natten ca 19.30. Og kan evt. få lidt laktulose her inden hun tilbydes mælk.
Sen aften 23: Ammes (eller flaske)
Midt nat: Evt. amning x 1
Jeg vil anbefale at flasken gives aften eller sen aften, fordi det kan give jer lidt mere nattero på sigt og det kan være dejligt at mor om aftenen kan få frigivet lidt tid til storesøster, som også gerne vil have sin mor :)
Det kan nogle gange hjælpe at vælge en flaskesut som er elastisk. Det laver blandt andet Pigeon. Også en bred, flad anatomisk model i naturgummi med ventil har nogle forældre held med - det laver blandt andet NUK. Hvis jeres datter bruger sut, så kan I også forsøge med en flaskesut, som minder om den sut hun har og kender til at sutte på.
Hvis du gerne vil lære hende at tage flaske, så er det vigtigt at I forsøger hver dag, som en helt naturlig fast rytme, så hun på den måde oplever genkendelighed og dermed på sigt tryghed ved at flasken kommer. Der skal arbejdes hårdt for det med den alder hun har - hun kan godt være så glad for brystet at hun vil vælge den ægte vare og det kan derfor være svært at få hende til at acceptere en flaske. Men du kan forsøge :)
Håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











