Svar: Opstart af pasning

---

Kære Mette

Tak for dit brev og velkommen til :) Rigtig dejligt at du har fået lyst til at skrive til mig efter at have fulgt med på sidelinjen.

Og tillykke med dine to børn og hvor det dejligt at det har lykkedes for dig at holde på dem så længe. Det har været nogle hårde måneder, med mange følelsesmæssige rutsjeture, men det er det hele værd. Hver dag tæller for de små børn og det betyder meget for deres tid fremover, at du kunne holde på dem så længe.

De er naturligt stadig født før tid og skal ikke ses som små mature børn men stadig som børn født før tid ... Det betyder at de måske har brug for ekstra tid, når de skal omstille sig, at de let bliver overvældet og reagerer med gråd, når der sker for store ændringer i deres dagligdag. Og måske din datter er lidt mere følsom end hendes bror er, måske er det derfor hun reagerer ekstra meget overfor børnepasseren.

Det jeg umiddelbart bider mærke i er, at du virker glad for børnepasseren og jeg får indtryk af at jeres kemi passer sammen. Du virker egentlig tryg ved at lade hende passe børnene, du er "bare" ked af at din datter reagerer så voldsomt. Jeres søn er også tryg ved hende og I har også en tilsynsførende pædagog, der virker til at se tingene fra børnenes side - så umiddelbart lyder det som om at det hele nok skal lykkes - jeres datter skal bare have noget tid.

Det er en rigtig god idé, hvis du kan være så meget sammen med din datter og børnepasseren som muligt, fordi det naturligt vil gøre din datter mere og mere tryg ved situationen. Når børnepasseren skifter din datter, kan du f.eks. stå ved siden af, holde i hånden, pludre med din datter osv. og på den måde vise at du er helt tryg ved det børnepasseren gør. Det samme, når I spiser sammen, så prøv at være ved bordet sammen alle fire, så hun mærker at du igen er tryg ved situationen ...

---

---

... og så du derved får signaleret, at der er helt styr på det, så din datter kan også være tryg og på den måde vil din datter stille og roligt sandsynligvis acceptere at børnepasseren giver hende mad.

Jeg synes ikke du skal lade din datter græde, - der kommer ikke noget ud af at lade hende være ulykkelig og hun vil naturligt ikke kunne forstå, hvorfor du ikke kommer og trøster hende, beroliger hende, hvis du er der ... Det vil sende meget forvirrende signaler. Det betyder dog ikke at I ikke kan prøve at lade børnepasseren være lidt alene med børnene - du kan f.eks. være med til at putte børnene ned i barnevognen, så din datter puttes der af dig og så kan børnepasseren trille begge børn en tur til middagsluren og du får på den måde et par timer at arbejde i - og samtidig vil du så være der når børnene vågner og din datter måske igen har brug for at se dig og mærke at du er der.

---

---

Du kan prøve at være i nærheden, så din datter kan se dig og du kan berolige hende med din stemme "jeg er lige her skat", du kan give hende et knus, lige lade hende sidde lidt hos dig, blive fyldt op af mor, så hun har noget at tære af og derefter igen tør være lidt hos børnepasseren. Stille og roligt tør blive mere og mere modig og tryg, fordi du er der og bakker op om og signalerer at det hele er okay.

Det lyder for mig som om at du skal forsøge at være der sammen med din datter, så hun gøres så tryg som muligt. Du skal ikke gøre noget, som du føler skaber knuder i jeres relation og hvor du med dit mødrene hjerte føler at du svigter hende. Du skal ikke gøre noget som føles forkert. Men prøv i stedet at lytte til, hvad der føles rigtigt og prøv så at være der, men stadig være lidt på afstand, hjælpe og støtte og opmuntre til at det her kan børnepasseren fint klare :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---