Brev:

Klappen går ned

Kære Helen.

Ja det er jo ikke sådan når man har flere ting på hjerte og så skal dele det op i seperate breve, men sådan er det nu.

Min datter har et stort temperament. Hun ved hvad hun vil og det er som om, at nå vi siger der er noget hun ikke må, ja så bliver hun vildt ivrig efter at give den gas.

Hun kan f.eks. stå med nogle spil til et af storebrors spilkonsol og så siger vi pænt til hende at vi gerne vil have hun lægger dem på plads igen så de ikke bliver væk. Det kan så optrappes til at hele spilkonsolen og spillene ryger på gulvet, fordi hun får et flip.

Hun kan slet ikke administere et nej (et ord vi ofte erstatter af noget andet).
Vi er gode til at aflede hendes opmærksomhed men igen, hvis hun har sat sig noget i hovedet så bliver hun VED..

Vil hun se Bamse og Kylling, ja så siger hun det igen og igen og siger vi at det skal hun ikke lige nu, ja så bryder hun helt sammen.

Skal hun have flyverdragten på så kan hun faktisk selv det meste og vil gerne alting selv, men så løber hun væk og vil ikke komme. Går vi så over til hende og siger at så hjælper vi hende for vi skal afsted nu, ja så er det hun gør sig glat som en ål og det bliver en asen og masen og vi bliver nogle gnage enormt vrede når vi bare ikke gider en 10. konflikt på en halv ...

... time.

Hun tester os i den grad, hvilket jeg godt ved er et sundhedstegn, men der er altså også en sensitiv storebror, der prøver at få lidt opmærksomhed.

Sidder jeg med ham og hygger så kommer hun og siger "fy Albert" og begynder at skubbe ham væk og siger "min mor". Jeg forklarer at jeg er mor til dem begge og at der er plads til dem begge, men de har en indbyrdes kamp og så smutter den store fordi han ikke gider at lillesøster blander sig og jeg kan ikke sige hun skal sidde ved siden af eller finde på noget andet, for igen går klappen ned og hun bliver kun forkuseret på at få ham væk.

Åh ja det kan altså være en stor mundfuld ind imellem hvor vi ryger op under loftet begge to og bagefter føler os enormt barnlige, men hun kan virkelig køre os derud hvor vi bare ikke gider mere og så bliver det bare sådan som vi siger og så må hun hyle og blive ked af det.. og det afføder så den dårlige samvittighed, men tiden er ikke altid lige til at det store overblik, overskud og pædagogik. Så er vi selv udmattede eller trætte og har brug for ro og så er der bare to banditter der udspiller vores frustrationer foran os.

Hvordan får vi hjulpet vores lille mus til at rumme de mange følelser og lære hende at dele os med storebror og acceptere et nej?

Kærlig hilsen
mor

Læs Helens svar »

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Blefri og tisser meget lidt

Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....

Læs hele brevet og Helens svar

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar

13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: