Brev:
Trist om aftenen

Kære Helen
Her sidder jeg så på barselsafsnittet med en dejlig søn født i onsdags. Fødslen var fin, 2,5 timer i det hele, så det gik stærkt. Vi har en på 3,5 derhjemme og han er glad for lillebror og vil gerne kysse ham hele tiden. Så egentlig er det jo en dejlig kernefamilie og alligevel...
Med til historien hører, at vores store dreng havde kolik og vi var allesammen så udkørte da vi aldrig fik sovet. Det gjorde at jeg udviklede en eller anden angst for nætterne, her var det værst. Han skreg konstant, faldt ikke til ro og når han endelig faldt til ro, ja så sku han spise igen. Derfor fik jeg ingen søvn. Jeg hadede det som pesten og holdt vejret hver gang han sku puttes, fordi han altid vågnede med det samme igen.
Det virker som om oplevelsen ik er ude af kroppen i forhold til den næste. Jeg får fysisk ubehag når vi nærmer os kl 18 eller 19 for nu bliver det aften og snart nat... Og hvad venter mig så. Jeg bliver trist og lidt grådlabil, og jeg får ondt i maven fordi jeg frygter natten og at jeg ik får sovet nok og at jeg mister overblikket på grund af for lidt søvn.
Min sundhedsplejerske og læge mente det ku være godt med et par overnatninger på barselsgangen. Jeg var ellers taget hjem efter ambulant fødsel. De ville kunne træde til, hvis der var behov.
Natten her er gået okay, ammede kl 20 og kl 23.40, kl 2.00, kl 04.00 og kl 07.30. Han faldt rimeligt hurtigt i søvn. Så jeg åndede ...
... lettet op imorges og tænkte, yes endnu en nat er overstået. Er det succesoplevelser der ska til for at eliminere de følelser og den frygt eller hvad ka jeg gøre?
Jeg synes også at han sutter temmelig længe, om natten ca en halv til en hel time, han falder meget i søvn. Er det normalt og er det normalt at de melder sig hver anden time nogle gange? Hvis han har brugt godt en halv time til den første amning, så er han jo rent faktisk på banen igen 1,5 timer efter.
Hvornår har de nogle længere strækning natten, hvor de ikke spiser så tit? Må indrømme, at jeg glæder mig lidt til det, for jeg er bare ikke god til natteroderiet. Man anbefaler jo fuldamning i 1/2 år, men kan man supplere med en flaske til natten, når han blir lidt ældre, så han måske kan sove lidt mere eller?
Vores store dreng sov igennem allerede da han var 3 mdr. Men han fik speciel modermælkserstatning, da hans tarmsystem var så underudviklet og mine brystvorter var helt ødelagt fordi han havde for kort tungebånd.
Jeg har hørt nogen sige, at børn ikke behøver mælk om natten når de har en vis fødselsvægt eller alder, er det korrekt? Er det realistisk at man kan stoppe med at amme om natten når de 6 mdr?
Det var mit lille essay og en hel masse spørgsmål.
Tak for nogle dejlige svar, jeg har læst meget i brevkassen i forbindelse med min første dreng. Nu glæder jeg mig til dit svar på mit første brev.
Kærlig hilsen Rebekka
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre






