Brev:
Skilsmisse - det sværeste af alt
Kære Helen
Emilies far og jeg har besluttet at flytte fra hinanden. Beslutningen er faktisk snart et år gammel og har måske været undervejs i 4 år, men nu er det ved at være virkelighed. Vi er meget afklarede og vores sorg handler om Emilie ikke om os.
Vi har i hele Emilies snart 6 årige liv levet sammen som venner - og er det stadig og det er selvfølgelig en styrke. Vi er meget opmærksomme på at værne om dette. Vi bliver begge i det område vi har boet i siden hun blev født, så vi ændrer så lidt som muligt. Vore boliger og hende skole og sfo kommer til at ligge inden for en radius af ca. 1 km.
Jeg har fået lejlighed fra 15. marts og Emilies far bliver i huset til det er solgt. Jeg vil stadig have min gang i huset, da dette jo skal passes og holdes til det er solgt.
Det var lidt forhistorie :-) de 2 tusindkroners spørgsmål er så, hvordan får vi det sagt og hjælper hende med at bearbejde og hvordan indretter vi os med hensyn til samvær.
Jeg ved godt at der ikke findes én sandhed og én rigtig måde, og selv du kan jo heller ikke vide alt - men jeg vil meget gerne høre dine tanker.
Emilie er på en eller anden måde bevidst om, at vi ikke er rigtige kærester (som andre forældre hun kender) og hun spørger meget til hvorfor vi ikke er gift. Hun ved/fornemmer helt klart noget. Meget kan man sige om hende, men hun er uhyggelig skarp!
Den svære besked:
Vi tænker at når vi taler med hende så skal hun i grove træk vide
- at hun er i født i kærlighed, men at vi nu kun er venner og venner skal ikke bo sammen, men blive ved med at være venner.
- at forældre kan holde op med at elske hinanden men aldrig deres børn.
- at hun ikke mister nogen af os og at det ikke er hendes skyld
- at hun gerne må være vred og ked af det og at vi vil hjælpe og lytte alt det hun vil lade os
Har sikkert glemt noget, men ...
... dette må være det vigtigste. Vi ønsker stadig at bevare venskabet og at vi en i mellem kan lave noget sammen alle 3 f.eks. spise sammen i forbindelse med at hun blive hentet/afleveret hos den anden. Vi kunne også sagtens finde på at holde jul sammen. Jeg ved at der findes mange holdninger til dette - nogle mener at man giver barnet falske forventninger og at det forlænger sorgprocessen. Jeg har svært ved at købe dette. Da vi imidlertid er bevidste om at tingene og følelserne kan ændre sig, vil vi dog ikke love hende disse ting.
Samvær:
Vi er enige om, at det er hendes behov der skal tages hensyn til ikke vores. Emilie er og har altid været mors pige og har maks været fra mig i et døgn. Jeg er sikker på, at hun meget gerne vil være sammen med sin far om dagen, men maks kan arbejde med en overnatning - i hvert fald i starten.
Vores helt store udfordring er, at vi er meget afhængige af hinanden, når der skal hentes. Jeg kan ikke hente mandag og onsdag og han kan ikke hente tirsdag og torsdag - så hvordan klarer man lige den? Hun bliver jo fuldstændig rundforvirret, hvis hun skal bo hos os sådan hver anden dag. Det kan man ikke byde nogen. Men hvad så...
Hvad ved man om børn på 5-6 år og trivsel med forskellige samværsaftaler?
Jeg har som nævnt lejligheden fra midten af marts - forventer umiddelbart først at flytte ind 1. april. Emilie starter i SFO/fritidshjem (kan ikke greje forskellen :-)) i midten af maj og hun har svært ved den slags skift. Vi kan stadig have de helt store afleveringssener i børnehaven. Hun er helt sikkert et skrøbeligt barn. Kan hun overhovedet nå at falde lidt til ro på 1½-2 måneder?
Ak ja, jeg byder mit barn det jeg selv frygtede mest som barn (ubegrundet) og jeg ved ikke om jeg nogensinde tilgiver mig selv - men jeg vil gøre ALT hvad jeg kan for hende.
Hvordan gør jeg det kære Helen...
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
20. september 2025 | Diverse | 6 år
Flytteovervejelser og skolestart/skifte
Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!