Svar: Ødelagt søvn - igen!
Kære Nette
Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre at du har fulgt med længe og nu selv har fået lyst til at skrive.
Det er vigtigt for mig at sige, at det bestemt ikke er sikkert du gør noget galt. Nogle børn sover dårligt og kræver lidt mere end andre børn - og sådan er det. Nu har jeg jo ikke fået brev fra dig før, men det lyder som om at storesøster har givet udfordringer på flere måder og det er sandsynligvis ikke fordi der er noget galt med hverken hende eller dig, hun har bare en anden personlighed og har brug for lidt andre ting - det er sådan hun er.
Lillesøster er anerledes og det er netop så berigende ved at få flere børn, at man oplever at de trods ens genetisk materiale er vidt forskellige. Men naturligvis kan der også være udfordringer med hende, det vil stadig nok bare være noget andet og det skal der også være plads til - uden at du med det samme føler at det er dig der er noget galt med :)
Du skriver at din mand er fantastisk og jeg synes det lyder som om at I har en rigtig fin og god familie. I har det godt sammen I fire og det er rigtig dejligt. Så ro på!
Lillesøster har en alder lige nu, hvor hendes søvn indeholder flere stadier, det vil sige at hun begynder at sove lettere, dybere og også drømmer meget ind i imellem. Hun registrerer også meget hvor hun er - om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn ...
... hos mor eller en anden og samtidig med denne mentale udvikling, så bruger hun også selv selv mere motorisk. I de perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, sover de ofte let og bliver let forstyrret i deres søvn, ligesom de også kan have svært ved at overgive sig til søvnen.
Planen for dagen ser umiddelbart fin ud og som en god rytme. Jeg mistænker dog at hun ikke dier helt nok dagen igennem. Tilbuddet om bryst er rigtig fint, du skal ikke amme flere gange end du allerede gør, men du kan godt prøve at se om du kan få hende til at die længere tid af gangen, evt. skifte ammestilling undervejs i amningen, for at se om du på den måde kan få hende til at indtage lidt mere mælk. Netop hendes aktivitetsniveau og opmærksomhed på verden kan godt gøre at hun lige nu "hellere vil opleve end at spise" og derfor ikke dier helt det hun egentlig har behov for og derfor også sover kortere tid.
Jeg vil også anbefale at du nu giver hende skemad 2 gange dagligt - grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen. Stadig små mængder så hendes mave kan følge med og så der er plads til mælken. Rytmen kommer der naturligt mere og mere af i takt med at hun bliver ældre, får mere skemad osv.
Håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt ro at vide, hvad der sandsynligvis spiller ind hos jer lige nu :)
Fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











