Brev:
Amning og mad - 6 mdr.

Hej Helen.
Tusind Tak for en super dejlig og brugbar brevkasse. Jeg føler dog efterhånden at jeg har en masse spørgsmål omkring vores dejlige datter, som jeg bliver nødt til at få dit syn på.
Vores datter kom til verden d. 6. august og hun er vores første barn. Hun var ved fødslen en lille fin pige - 50 cm lang og vejede knap 3000 g. Jeg har ammet hende fuldt og i dag er hun 69 cm lang og vejer 8,5 kg – amningen har altid fungeret godt og gør det stadig. Hun er en utroligt glad og smilende pige, har altid været utroligt nem. Hun triller bare derud af og er i fuld gang med at lave læbe- og tungelyde.
Det første problem drejer sig om at jeg starter på arbejde når vores datter er godt 9 mdr. Mit arbejde er primært dagvagter, men jeg har nogle få aftenvagter ind imellem. Det bliver derfor et problem med amningen til middag når hun er i dagpleje og om aftenen når hun skal puttes når jeg har aftenvagt – mit spørgsmål er derfor: Er vi nødt til at få flasken frem eller er der andet vi kan gøre? Allerhelst vil jeg gerne fortsætte med at amme, hvis det kan lade sig gøre.
Det andet problem er det her med at spise. Jeg har købt din bog ”Børn og mad” og Tak for den, den er virkelig god og jeg har brugt den flittigt. Vi startede op med grød for næsten 3 uger siden og hun er bestemt ikke særlig begejstret for det. Da vi startede op var hun mere end klar, hendes blik havde længe fulgt os når vi spiste og hun åbnede gerne munden hvis vi forsigtigt førte noget mod ...
... hendes mund. Hun har fået ris- og majsgrød med frugtmos på toppen til middag, efter en uge startede jeg også op med grøntsagsmos om aftenen i håbet om at vække interessen lidt. Men nej, hun vil simpelthen ikke åbne munden for skeen når der er noget på den.
Hun er meget ivrig efter at få noget i hånden og gumler løs på det hun nu får. Jeg kan liste ca. 3-4 skefulde ind i munden på hende (når hun åbner munden efter det hun har i hånden kan jeg lige snige en skefuld ind), men til sidst har hun luret min teknik og bliver sur. Når hun har hidset sig lidt ned igen vil hun gerne fortsætte med at gumle på det hun har i hånden.
Vores dagsplan:
Kl. 5.30 - 6 ammes og sover videre
Kl. 7.15 – 7.45 vågner og vi står op – ammes
Kl. 9.30 ammes og puttes til formiddagsluren
Kl. 11 vågner – pusles og vi finder mad – spiser kl. ca. 11.30 (ris- eller majsgrød med frugsmos – mad i hånden og vand at kop)
Kl. 13 – 13.30 ammes og puttes til middagsluren
Kl. 15.30 – 16 vågner – ammes
Kl. 18 – ammes og sover en kort powernap
Kl. 19 får grøntsagmos, mad i hånden og vand af kop
Kl. 21 – 21.30 ammes og puttes til nat
Kl. 24 ammes
Kl. 03 ammes
Jeg har indtil nu ammet hende efter hvert måltid – skal jeg fortsætte med det? Kan jeg introducere morgenmad eller skal jeg vente med det indtil hun spiser noget mere på de andre tidspunkter? Skal jeg blot have mere tålmodighed eller kan jeg gøre noget for at øge hendes indtag af mad? Hvad synes du om det hele?
Venlig Hilsen
Mor :o)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





