Svar: Ulykkelig - og stresset? - storesøster

---

Kære Fie

Tak for dit brev, din fine beskrivelse af din datter og din ærlighed omkring, hvor svært det også er at være mor, når man pluselig skal være det for to :)

Om jeres datter har stress - måske. I hvert fald er det altid en stress-situation, at der kommer en baby ind i familien og jeres hverdag er naturligt mere stresset end tidligere, der er ikke samme ro om morgenen, ikke samme tid. Og måske er I forældre også lidt mere kortluntede, har ikke så stor tålmodighed, fordi I naturligt er lidt ekstra pressede med to børn, manglende søvn osv.

Men når det er sagt, så synes jeg ikke umiddelbart at din datter viser symptomer på stress, men nok mere reagerer som hun gør, fordi det er svært at være storesøster. Det er svært pludselig at være "den store", "skulle dele mor og far med en anden", "vente på at det bliver hendes tur" osv. Man siger at børn naturligt, har tre store følelser med sig, når der kommer en lille ny ind i familien - vrede, over at barnet er kommet, angsten for at mor og far bedre vil kunne lige den lille ny, sorgen over ikke længere at have mor og far for sig selv.

Og sorg og stress er ikke det samme. Det er helt naturligt at børn, som oplever sorg, skal have tid til at komme igennem dette, barnet skal have mulighed for at dvæle ved det der gør ondt og det skal være okay. Det er en proces og det er sandsynligvis den proces I er igang med hos jer - og det går fint. Jeres datter er naturligt ked af det, hun savner tiden, hvor hun havde jer alene, men hun er også glad for sin lillebror og hun er glad for at I nu er en familie på fire. Snart kan hun slet ikke huske, hvordan det var, da han ikke var der. Det er som du skriver, rigtig vigtigt at din datter får lov til at lege sine følelser ud og det er derfor rigtig godt at I sender hende i børnehave, som en fast rytme selvom hun naturligvis gerne en gang imellem må få en fridag eller kan afleveres senere og hentes tidligere. Børnehaven er hendes frirum, hvor hun kan lege og bare være.

Symptomer på stress kan som du nævner godt være tænderskæren. Derudover vil mange børn klage sig over at de har ondt i maven eller ondt i hovedet. Nogle børn bider sig i kinderne eller i læberne. Astma og eksem kan blusse op i stressede perioder.

Børn i børnehavealderen vil ofte også kunne reagerer fysisk ved spark, bid, slag - de virker frustrerede, når de leger og kan næsten gå til angreb på andre børn. Også verbale "grimme ord" kan være tegn på stress, - "dumme kælling", "din ko" eller lignende voldsomme ord kan være udtryk for at barnet har stress og har brug for at blive set, mødt og lyttet til.

De kan være destruktive, kan ikke finde ud af at indgå i en leg, ødelægger legen for de andre og for sig selv. De farver på væggene i stedet for på papiret, de river bøgerne i stykker i stedet for at læse i dem, de river eller slår måske sig selv og har en destruktiv adfærd overfor sig selv.

De kan være meget trodsige, gør konsekvent det modsatte af hvad der forventes af dem, de kan være utroligt lang tid om alting og man kan fornemme at de næsten bevidst gør sig langsomme - f.eks. når de spiser, så kan de finde på at tage maden i munden og blive ved med at tygge på den samme mad igen og igen, imens de kikker på deres forældre. Det er børn som igen har brug for at blive set, anerkende, mødt, lyttet til, forstået, børn der har brug for at blive bekræftet.

Jeg synes det lyder som om at den reaktion din datter ...

---

---

... har, naturligt hænger sammen med at hun er blevet storesøster og det er den proces hun lige nu arbejder på at komme igennem. Og det lyder også som om at du prøver at være der for hende og gør det så godt du kan :)

Du nævner at hun har problemer med sine ører og jeg synes I skal prøve at tale med en ørelæge om, hvorvidt hun kan komme væk med væsken og irritationen i ørerne. Hvis man er presset, så er det naturligt ekstra svært hvis man ikke hører optimalt.

Du nævner at hun måske nogle gange får lov til meget og du er i tvivl om, hvorvidt du skal stille flere krav, f.eks. krav om at hun selv skal klæde sig på. Lige netop det med tøj, synes jeg ikke du skal kræve selvhjulpenhed. Det er dejligt for hende at få hjælp til det en gang imellem, ligesom I jo også hjælper lillebror og det er dejligt på en måde også at få lov til at føle sig lidt lille.

Men det er f.eks. en rigtig god idé at have krav om fast sengetid og fast stå op tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend. Det er vigtigt, fordi det at hun sover nok og sover godt også har meget stor betydning for hendes overskud i løbet af dagen og det hjælper hende til at komme igennem det at I nu er fire :)

---

---

Med hensyn til Ipad og forbrug at den, så synes jeg det er i orden at du en gang imellem vælger den løsning, men andre gange vil det være rigtig godt, hvis I kunne lave noget andet. Måske kunne I spiller et brætspil sammen? Måske kan du læse en bog? Måske kan I sidde og tegne på papir? Måske danse til musik? Måske bage boller? Måske gå ud på en legeplads? Du kan godt sige at hun ikke skal spille på Ipad, men du kan ikke kræve at hun så går ind og leger med dukker i stedet .. Men du kan tilbyde noget andet som også er rigtig dejligt "I stedet for ipad, så kan du hjælpe med at bage boller" eller lignende.

Da hun ikke er en pige som siger så meget af sig selv, så kan det nogle gange være en god idé at læse bøger om det du gerne vil tale med hende om. Det kan være bøger om følelser - billedebøger om vrede, om at få en lillebror, om at være genert, om dagen i børnehaven eller lignende. Det kan være en måde at få bragt nogle emner på banen og få talt lidt om det der rører sig.

Maaholms Forlag har en efterhånden gammel serie netop om børns følelser. Den henvender sig til børn fra ca 5 år, men kan godt læses op for din datter. I serien er titler som "Det er uretfærdigt", "Når jeg er i dårligt humør", "Når jeg bliver mobbet", "Jeg er noget særligt", "Jeg er ensom", "Jeg keder mig", "Jeg er glad". Du kan sansynligvis også finde andre lignende bøger.

Det er vigtigt for os at vores børn har det godt - intet betyder mere og det er helt naturligt at når du oplever at din datter ikke er glad, så bliver du selv ked af det og vil naturligt gerne ændre det. Du gør alt hvad du kan for at være glad, positiv og have fokus på hende, for hun skal også være glad. Og det skal hun naturligvis også, men hun skal også have lov til nogle gange at være ked af det og ikke være jublende lykkelig. Hun kan godt have det godt alligevel. Det der er vigtigt er at hun har en tæt og tillidsfuld relation til dig. Hun skal vide, at hun har sin mor og altid kan komme til mor hvis hun har brug for dig - og det fornemmer jeg helt klart at hun har. Hun har en fundamental følelse af tryghed hos dig (og også hos sin far) og det er vigtigt for at komme igennem sorg og stress :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---