Brev:

Konstant pylret og irritabel dreng - hvad er der galt mon?

Hej Helen,

Jeg har aldrig skrevet til dig før, men har ofte tænkt på det da jeg ikke føler at jeg hos min læge bliver hørt omkring mine "problemer" med min dreng.

Min dreng havde kolik som spæd men jeg synes det gik over allerede efter han blev 2- 2 1/2 mdr. Jeg ved ikke om det er vigtigt men så ved du det. Men han har altid været meget pylret, græder meget og skriger meget. Både min mand og jeg håbede at det ville gå over når han var over baby-stadiet, men det er det ikke. Han har også gode perioder hvor han bare er glad - altså måske 2 sammenhængende dage, men så er der også 4 dårlige.

Når han er vågen har han ofte dage hvor han græder, pylre, er irritabel 80-90% af sin vågen tid. De sidste 10% lykkes det os at aflede hans opmærksomhed med leg eller andet fx. sut så han stopper. Sut bruger han, men indtil han var 1 år brugte han den stortset kun til nød når vi var ude for ellers kunne vi ikke gå en tur med ham og når han skulle sove.

Efter han blev 1 år startede han i privat børnepasning. (Vi venter på vuggestueplads.) Han blev syg, med forkølelse efter forkølelse men ikke noget udviklede sig til mellemørebetændelse. Men i alt den tid han har været hos børnepasseren 3 1/2 mdr. har han været ligeså ulykkelig, som han var da han var helt spæd.

Han græder rigtig meget hver dag. Børnepasseren er nødt til at give ham sutten næsten hele dagen for at få fred og det bliver en dårlig vane for så vil han også have den hjemme. Først tænkte jeg at det bare var fordi han lige skulle køres ind. Havde jo også været ved lægen fordi jeg mistænkte at han havde problemer med ørene. Det var bare lidt væske sagde lægen efter at have kigget på dem. Men omrkring 1 1/2 mdr. senere får han mellemørebetændelse og kommer i behandling. Her bliver han gladere igen - dejligt, men allerede 1 døgn efter sidste penicillin dosering er han lige så pylret igen.

Mine svigerforældre har ligesom alle andre hele tiden sagt: "Ej, er det nu også så slemt med ham som I siger". Men 1 døgn efter penicilin kuren var slut var de vidne til vores drengs ulykkelige sind :-( Og som forældre til tre børn, havde de alligevel ikke oplevet noget lignende. De tror virkelig på os nu, når vi fortæller at sådan er han stortset 4-5 dage om ugen. De to dage de havde været sammen med ham (mens vi også var der) var han konstant pylret eller direkte stortudende. Han havde ikke feber, ikke slået sig, men bare ulykkelig. Han kan nemt sætte både mor og far på arbejde hele tiden. Er der flere mennesker så også dem. Stadig intet der dur.

Han har også timer hvor han bare er glad, eller leger men det er meget kort tid, som regel hvis han er godt mæt og slukket tørsten.

Vi tænker hele tiden og hver dag: "Hvad gør vi forkert? Hvad kan vi gøre bedre? Jeg læser bøger og læser på nettet, er glad omkring ham. Tager hans klager alvorligt og forsøger at trøste ham, men det hjælper ikke. Han kan ikke så godt lide berøring eller for meget kropskontakt.

Specielt ikke fra mig - men fra far er det mere okay...

Sidder han i en højstol, i en barnevogn/klapvogn eller autostol hvor han er spændt fast skriger han også. Klapvognen har han lært, tror vi så længe den bevæger sig. Står vi stille mere end 3-5 min så begynder han at ...

... vride sig, pylre eller skrige.
Mad: Aldrig været hans kop te. Han har ikke tålmodighed til at spise. Han bliver sur bare man kigger på ham eller vil hjælpe en smule med maden. Han kaster maden over alt og vælter tallerken og kop ud over det hele med vilje. Vi fortæller ham at det skal han ikke, men burde vi prøve at lade som igenting?

Vi er så trætte som forældre. Vi har sagt til lægen at han er så ulykkelig, men han mener han er helt fin og det er normalt. Med andre ord at vi er pylret(!) Men ingen vi kender, venner eller familie vil passe ham frivilligt fordi de også har set hvordan hans humør kan trække tænder ud så vi får nærmest aldrig en pause. Vi kan ikke holde weekenderne ud, hvor vi selv har ham. Søndag er vi så trætte og brugte og humøret skraber bunden.

Motorisk har han altid været hurtig, kravlede da han var 6-7 mdr. og gik da han var 10-11 mdr. Inden han startede i pasning snakkede han helt vildt meget. ikke noget vi kunne forstå, men det lød som rigtige ord i sætninger med spørgsmål og udråbstegn. Alle syntes det lød sjovt og det er tydeligt at han forstår meget af det vi siger. Han kunne sige vov, BOM! og HeJ inden han startede i pasning. Men idag siger han stortset igenting - kun "Dededede" altså er han tilbage til det han startede med at sige. Alle de fine blandede lyde er væk. Min læge synes jeg er fjollet. Men for 1 uge siden besluttede jeg at tage til ørelægen med ham. Det er mit barn og jeg kan mærke at der er noget galt! Så vi var hos ørelægen som sagde at han har væske på begge øre, og det med sproget tyder på at det har været der et stykke tid. Er det der om 1 mdr. skal han have lagt dræn, sagde han. Jeg tænker nu - kan det være derfor han er så pylret og irritabel over alt? Det håber jeg virkelig!
Jeg er dog bange for at det ikke bare er ørene. Men hvad er det så?

Inden han startede i pasning var han også et meget opfarende barn, der fx ikke kan/vil sidde på skødet, ikke kan sidde og observere...
Jeg har derfor kun været på barselscafé med ham nogle få gange da det ikke gik så godt;-) Jeg måtte faktisk gå af hensyn til at de andre skulle have lidt ro og fred til at snakke... det har selvfølgelig været lidt hårdt.

Men jeg har jo også bare sagt til mig selv at han jo er nysgerrig på livet og derfor ikke vil sidde roligt og kigge. Han har travlt med at opleve verden, men alligevel er der noget inden i mig der frygter at han ikke trives eller er som han skal være...

Min mand og jeg har aldrig mødt andre forældre eller andre børn der er som ham. Men har du hørt om lignende måske? Og vokser de fra det mon?

Vi har tænkt på om han måske kan være særlig sensitiv eller måske have ADHD?... Det er der ikke nogen i vores familie der har, men han har ikke ro/tid til at koncentrere sig om noget. Så bliver han tosset eller græder.

Undskyld det blev så langt...

Håber du har bare et eller andet at sige for vi er ved at være modløse. Med endnu en dreng på vej med termin i slut maj i år, er det også med henblik på at få lidt ro når den næste kommer.

Jeg håber du kan se at vi elsker ham og gør alt hvad vi kan for at hjælpe ham. Men jeg græder mens jeg skriver det her, for det er hårdt at føle at man ikke slår til.

Med venlig hilsen

Felix og mor

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.

Opbrugt efter vuggestue

Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...

Læs hele brevet og Helens svar

27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.

Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue

Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...

Læs hele brevet og Helens svar

19. september 2025 | Opdragelse | 14 mdr.

Vuggestue og opdragelse.

Hej Helen, Mit barn på 14 måneder går i vuggestue og har snart gjort det i 4...

Læs hele brevet og Helens svar

1. september 2025 | Udvikling | 15 mdr.

Ny i vuggestue og tandfrembrud

Kære Helen, Vores søn på 15 måneder startede i vuggestue i sidste uge. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar

28. august 2025 | Amning | 14 mdr.

Konstant ammesøgende

Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: