Annonce

Annonce

Svar: Overvejelser omkring mad


29. januar 2012

Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære madforvirrede mor

Tak for dit brev og din fine beskrivelse og overvejelser omkring mad til din datter :)

Gennem kosten får vi to typer jern: Non-hæm jern hovedsageligt fra kornprodukter, grøntsager og mælk, samt hæm-jern fra animalske produkter som kød, indmad og fisk.

Optagelsen af hæm-jern er høj og levnedsmidler med hæm-jern er derfor gode jernkilder. Optagelsen af non-hæm jern er dårlig, men kan fremmes af andre dele af måltidet f.eks. kød og vitamin C. Man ved at mælkeprotein, calcium, fytinsyre, fibre og garvesyre hæmmer jernoptagelsen. Derfor anbefales det normalt også at børn får deres jerntilskud sammen med f.eks. frugtmos og ikke sammen med et mælkeprodukt.

Det er rigtig dejligt at din datter spiser grøntsager og det må hun meget gerne spise, netop fordi de også sikrer hende jern, når hun nu ikke spiser så meget kød :)

De grove og meget grønne grøntsager er rige på jern - det gælder f.eks. alle former for kål, broccoli og spinat, men også bønner og linser indeholder jern.

Grove kornprodukter, helst langtidshævet brød (med surdej) eller brød, hvor kernerne har ligget i blød inden bagningen, giver meget jern til kroppen.

Rosiner, svesker, tørrede abrikoser, mandler og nødder er også fulde af jern. Hun bør ikke få hele kerner, men hun kan godt få knuste nødder og kerner i brød, eller som en mysli på et surmælksprodukt.

Fisk er vigtigt - ikke kun fordi det giver protein, men især fordi hun via fisk får de essentielle fedtsyrer som omega-3. Undersøgelser viser at hvis man som gravid og ammende spiser fisk, så overføres dette til barnet. Undersøgelser viser også at især i barnets 2 første leveår har indtag af fisk betydning. Omega-3 fedtsyrer er først og fremmest vigtige for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Og fisk behøver ikke være dyrt .. :) Ud over sild til frokost, så kan I også købe makrel, torskerogn og tun. Det er også billig fisk og en måde af få variation på. Fiskefrikadeller kan børn ofte godt lide, rødspættefiletter kan også være en idé. Laks fra ovnen er en mulighed - og hvis det skal være meget billigt, så kan du også købe Pangasius fileter.

Man kan sige, at når vi bor i Danmark som er et land omgivet af hav, så er vores mulighed for at få gode danske fisk stor. Og ofte vil prisen på fisk variere efter årstiden, så nogle typer af fisk er billigere på visse tidspunkter end andre. Men hvis man stadig synes det er for dyrt, så kan pangasius være en mulighed. Pangasius er en fisk som importeres fra 3. lande. Der har været diskussion om højere indhold af lægemiddelrester og visse kontaminanter, men i de prøver Fødevarestyrelsen har taget, har man ikke kunne dokumentere problemer. Pangasius finder du på frost i køledisken i supermarkedet. Der er ofte mange fileter i en pose til 25 kr .. :)

En nem ret kunne være at komme pangasius i et ildfastfald, hælde over med hakkede flåede tomater, krydre med lidt løg, timian, oregano eller lignende og evt. drysse med lidt parmesan. Lade det hele være i ovnen i ca 25 minutter ved 200 grader og servere med lidt pasta, ris eller kartofler til og måske lidt salat.

Når jeg nævner at man kan give grøntsager som "før aftensmad", så er det fordi mange forældre har rigtig svært ved at få deres børn til at spise grøntsager. Det er grøntsagerne man sidder og kæmper med hver aften. Det er ikke tilfældet hos jer, så måske skulle du i stedet give din datter en frikadelle (kød eller fiskedelle) at gnave i, når I er ved at lave aftensmaden klar. Så behøver du ikke bekymre dig så meget om, hvor meget kød eller fisk hun spiser til aften, men kan der bare lade hende spise de grøntsager hun gerne vil ... :)

Det er helt fint at I forsøger at tilbyde noget at det I ved hun ikke så gerne vil spise, før I tilbyder det næste. Og med den alder hun har, kan det meget let bliver for meget for hende, hvis hun får for meget på en gang. Så det er en ...


Annonce

... udmærket idé at give hende lidt og så følge efter med noget andet, så hun på den måde spiser mere varieret. Og når I er i byen så lad hende spise og hygge sig, der sker ikke noget ved, at hun hos din søster ender med kun at spise tomat og agurk ..

Og lad hende ikke bruge så lang tid på at spise den mad der skal mætte hende, at hun tilsidst ikke har overskud til at spise sine grøntsager, det er godt, hvis hun spiser lidt af det hele :) som du selv skriver, så er det jo paradoksalt hvis ingen af jer får grøntsager, fordi I sidder og holder igen med dem, når hun rent faktisk gerne vil have dem ... :)

Frugt og bær må hun naturligvis gerne få men ikke i meget store mængder. For store mængder frugt kan godt give for løs mave og samtidig indeolder frugt jo også en del sukker og hæver derfor også blodsukkeret og kan tage appetitten væk fra den mere mættende og næringsrige mad. Giv frugt som mellemmåltid og en gang imellem som dessert efter hun har spist andre fødevarer :) Gnavegrønt er noget man kan spise løs af, frugt kan man ikke bare spise løs af ...

Varier mellem pasta, ris og kartofler så hun får så meget forskelligt som muligt - og lad udgangspunktet være den almindelige familiemad. Hun skal ikke tilbydes pasta hver dag, når hun også kan få ris eller kartofler, lav ikke specielt pasta til hende, men lad hende spise det I andre naturligt også spiser.

Det er fint at I har fokus på at hun spiser aftensmad og får varieret sin kost der - men det er også en god idé at medtænke at nogenlunde de samme fødevarer som hun tilbydes om aftenen, bør hun også tilbydes til frokost. ofte vil hun også have lettere ved at spise varieret til frokost, hvor hun er frisk og har mere overskud, hvor det er sværere om aftenen, hvor hun naturligt er træt efter en lang dag.

Igen er det vigtigt at tilbyde hende mad som I andre spiser, I laver jo fine og børnevenlige retter og så må I acceptere at der ikke altid glider så meget ned. I stedet kan hun så tilbydes et godnatmåltid inden hun puttes til natten, som en del af hendes putteritual og adskilt fra aftensmaden, så hun ikke får nye og mere lækre ting som erstatning for ikke at spise den mad I andre spiser, men spiser som jer og får noget at sove på, for at hun ikke går sulten i seng.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I skal være opmærksomme på at hun naturligt stadig skal have mad der indeholder lidt fedt og også skal have mad, der ikke indeholder alt for store mængder fibre. Det er vigtigt at hun spiser sundt og varieret, men hun skal ikke have fedtfattig og fiberrig voksenkost ...

Børn kan få det der hedder kronisk uspecifik småbarnsdiarre eller toddlers diarre, som ofte skyldes at barnet får for mange fingre, for meget frugt, saft eller juice via sin kost. Det giver en livlig tarmmotorik og meget løs mave - diarre lignende afføring, det du også beskriver som "splat" :)

Det forekommer hos raske børn, ofte efter 1 års alderen og det anbefales at man laver en kostomlægning, så barnet får færre fibre og mindre mængder frugt, saft og sukkerholdige fødevarer.

Det er fint at I giver hende yoghurt for at se om det kan hjælpe lidt på maven, det er også fint med rugbrød, men prøv at medtænke at hun også gerne må få lyst brød, også gerne lidt lysere pastatyper en gang imellem, havregrynsboller eller lignende kunne være en idé. Hun bør få smør på brøddet, må gerne spise sovs, få lidt dressing og forskelligt dyppelse osv. Hun må gerne få lidt federe typer ost.

Hun skal have formet afføring. Det må ikke være "splat" og diarrelignende tynd afføring. Den skal være blød og må ikke være hård at komme af med, den skal være formet og ikke tynd.

Med hensyn til opdragelse og spise ved bordet, så er det lige nu rigtig fint at hun ved at når hun spiser så sidder hun ved bordet. Nogle gange spiser I sammen, andre gange sidder hun der kortvarigt alene imens I laver nogle praktiske ting, men det er ved bordet at måltiderne indtages :) Det er opdragelse :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce