Annonce

Annonce

Svar: Et spørgsmål om renlighed


27. januar 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Sanne

Tak for dit brev og din fine beskrivelse - jeg kan godt forstå at du føler dig presset og det er svært at stå i din situation. For der er åbenbart meget stor forskel på renlighed alt efter hvor man bor i verden ...

Det er naturligvis ikke okay at den pågældende mor ved poolen tilkalder alles opmærksomhed og giver din datters ble så meget fokus. Det tjener ingen noget positivt, ikke engang hende selv - i hvert fald ikke set med danske øjne, hvad bilder hun sig egentlig ind! :)

Men det jeg i øvrigt hæfter mig ved i dit brev er flere gode ting:

- Pædagogen i børnehaven er åben, lyttende, anerkendende og virker til at være rigtig sød og omsorgsfuld. Hun lyder faktisk til gerne at ville lære din datter renlighed på en okay måde.

- Marie selv, er naturligt lige nu pludselig opmærksom på hvad der sker og har en naturlig interesse. Hun lyder ikke til at være blevet ked af det, hun har ikke oplevet det samme som du har, tolker ikke tingene som du gør, hun er blevet opmærksom på at det med bleen ikke er noget "store børn bruger" og det på en måde der for hende faktisk lyder okay ...

- Marie formår faktisk at holde sig, da I skulle fra poolen og ned i lejligheden og det lykkedes for hende at tisse på potten. Det er ret godt gået, så måske kan det godt lade sig gøre at hjælpe hende inden for den næste månedstid, som pædagogen i børnehaven også har sagt :)

- Du er hjemme sammen med Marie lige nu og I har derfor mulighed for at afprøve det med toilet og renlighed stille og roligt og uden at hun bliver for presset.

Jeg synes alle disse punkter giver mulighed for at give det en chance og det er et forsøg værd.

Jeg vil foreslå dig at du lader Marie bruge ble derhjemme og at hun også naturligt får den på, når hun skal i børnehave, men at du indfører faste toilettider. Det betyder at hun ikke længere tisser i bleen, men hjælpes på toilettet, i starten ca. hver 3 time, så du er sikker på at hun begynder at få lidt fornemmelse for tissetrang og det at holde sig.

I første omgang vil ...


Annonce

... det være rigtig godt at hun tisser som det første, når hun står op om morgenen og som det sidste inden hun kommer i seng - f.eks. i forbindelse med at hun skal i bad.

Det vil også være rigtig godt at hun tisser inden I går nogen steder. Du skal ikke spørge hende "skal du tisse?", for så siger hun nej og tisser få minutter efter. I stedet skal du tage hende i hånden og sige "kom vi går lige ud og tisser inden vi kører" og så gør I det, som noget helt naturligt og som en regel der gælder for både mor og Marie:)

Hvis hun tisser på potten, så er det fint, hvis hun har tisset i bleen, så er det også helt fint, så var det jo bare godt at hun havde den på, hvis der ikke kommer noget, så er det helt okay, så prøver I bare igen senere .. Jo mere roligt, du kan tage det, jo bedre er det ... Bleen er en sikkerhed og skal bruges som et par bukser der trækkes op og ned.

Når I går til poolområdet, så lad hende bade med badedragt, bikini-trusser og uden ble - hvis hun selv har lyst til det. Prøv at gå dertil, lige efter det er lykkedes at tisse af hjemmefra og prøv at gå tilbage til lejligheden før du forventer at hun skal tisse igen, så I har en mulighed for netop at give hende den succesoplevelse, at bade med de andre uden ble. Og uden at I skal udsættes for diverse kommentarer. Hun tisser højst sandsynligt ikke i vandet, men vil godt kunne tisse, når hun skal op og I kan naturligvis også forsøge på toilettet ved poolområdet, når det atter virker.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det er som du skriver rigtig vigtigt at respektere dit barn og sørge for at hun har det godt - men hos jer er det jo vigtigt at finde balancen mellem renlighed og også at blive accepteret, som man nu engang er ...

Jeg håber du kan bruge denne løsning og at Marie bliver renlig og faktisk viser sig parat .. :)

Det lyder i øvrigt som om at I har fundet en rigtig god børnehave og at I nok skal blive glade for at bor der. Det lyder meget dejligt med muligheden for børnehave, sprogkursus osv. Det skal nok blive godt og komme til at gå super :)

Knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nysgerrighed børn

At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.

Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce