Brev:

Konflikter med vores store pige

Hej Helen.

Du har tidligere, i efteråret sidste år, kommet med nogle bud på, hvad det er der går galt i vores familie, når vores store pige reagerer med trods, udfordring, ligegyldighed osv i forskellige situationer. Vi har brug for mere hjælp til at komme videre... vi kan simpelthen ikke "nå" vores datter; det føles som om vi løber panden i mod en mur lige meget, hvilken tilgang vi har til hende...

Når vi prøver at anerkende, være opmærksom på hende, give hende alene-tid, prioritere hende og hendes interesser er den eneste reaktion vi får skuffelsen over, når det er slut. Det kan være at vi tager i biffen sammen mor og hende, uden lillebror eller vi spiller et spil sammen; det kan være far henter det musik til hende, hun har hørt hos en veninde og vi danser på hendes værelse (selvom det var sengetid); det kan bare være, hun sidder på skødet af mor 10 minutter efter morgenmaden, hvor vi griber øjeblikket (men det får jo en ende) - alle disse eksempler er fra den seneste uge - og alle situationer er endt i spektret fra skuffelse til hysteri og gråd over at de fik en ende... Det føles som om det er umuligt at give hende nok. Er hendes hul virkelig så stort at vi ikke kan fylde det op igen? Eller er det det modsatte; at hun har haft for meget at sige, for stor indflydelse?

For vi har snakket med børnehaven (i forbindelse med snarlig skolestart og fordi, der har været nogle problemer i børnegruppen) og de oplever vores datter som en tryg, kvik, meget bevidst og dominerende (i gruppen) pige, som "måske vil have godt af at blive sat på plads" fx ved at ...

... komme ud af de trygge rammer og ind i den nye skole-kontekst. De holder meget af hende og sætter pris på hendes kvaliteter - hun er nemlig også god til at involvere flere i legen og løse konflikter.

Vi er selv meget splittede i vores opfattelse af vores datter... Dine tanker ramte plet, syntes vi begge, mht at måden hun reagerer på bunder i usikkerhed (storesøster, for lidt overskud fra vores side, manglende konsekvens i hverdagssituationer) - men når vi så hører fra professionelle voksne, som har kendt hende fra før hun blev 2 år og som oplever hende hver dag at hun "nærmest er for tryg" - så bliver vi virkelig forvirrede!

For at gøre en lang historie kort føler vi, at vi har brug for noget hjælp udefra dels til at observere/analysere, hvad det er, der går galt (taler vi grimt til hinanden uden at være opmærksomme på det, glemmer vi at udvise taknemmelighed, siger vi aldrig undskyld, er vi dårlige eksempler? vi tror det ikke, men hvem ved...). Men ikke mindst nogle bud på, hvad der skal til. Det er så uforudsigeligt hvornår "filmen knækker" for hende og hun nærmest går i modsat-mode og siger/råber nej nej nej lige gyldigt hvad, vi forsøger at appellere til hos hende.

Har du nogle tips til, hvor/hvem vi kan henvende os til? Sundhedsplejerske, private familie/børneeksperter? Vi er af og til ved at blive vanvittige (heldigvis supplerer vi hinanden godt så hvis den ene af os en dag ikke orker situationen/kan bevare fatningen (hun kan virkelig provokere!), tager den anden over) - så endnu er det ikke gået galt.

På forhånd tak for dine tanker:-)

Læs Helens svar »

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.

Svære afhentninger i fritten

Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: