Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise aftensmad - 10 mdr.


23. januar 2012

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Alexanders forældre

Det er helt naturligt at børn i jeres drengs alder lukker munden, når vi tilbyder dem mad. Ofte er det ikke fordi han ikke kan lide maden, men fordi han gerne vil spise selv - eller, fordi han er træt og ikke kan overskue maden, hvilket godt kunne være tilfældet hos jer ... :)

I fortæller jo at han spiser godt dagen igennem, men at han om aftenen kun spiser få mundfulde, - giver I ham ostehaps eller grød på en ske, så glider det dog let ned ...

Jeg tænker at jeres dreng er træt efter en lang dag i vuggestuen og at han naturligt har svært ved at overskue at spise selv. Det vil derfor være rigtig godt at I om aftenen hjælper ham, samtidig med at han naturligt også skal have lidt mad i hånden, som han selv kan gumle på.

Det er en rigtig god idé at give ham mad, der tager udgangspunkt i jeres mad og mad der smager af noget - helt almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, frikadeller (kød eller fiskedeller), kartoffelmos og millionbøf, boller i karry, forskellige gryderetter, laks fra ovnen, rødspættefileter osv. Hvad I nu kan finde på. Kartofler kan moses med sovs og gives af jer med gaffel eller ske og frikadellen kan han selv få lov til at spise ...

Det vil også være en rigtig god idé at give ham en godnatgrød som en del af hans putteritual. Han skal ikke have det som erstatning for ...


Annonce

... aftensmaden, men have det som en del af putningen. Han kan f.eks. få aftensmad kl 18, komme i bad, gøres klar til natten med ren ble, nattøj osv. og så kan han få en godnatgrød kl ca 19.30, derefter blive ammet og så blive puttet. Omkring midnat eller tidlig morgen kan han ammes igen og ellers sove fint om natten. Det vil være helt naturligt at han stadig ammes 2 gange i døgnet og disse to amninger (eller flasker) kan fint ligge aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen. Og så altså gerne en godnatgrød at sove på også :)

Det kan godt tænkes at det kan give jer mere rolige nætter :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Mange børn vil naturligt ikke spise så meget om aftenen, men det betyder ikke så meget, hvis jeres dreng i øvrigt spiser godt hele dagen igennem. Det er vigtigt at han til frokost serveres nogle fødevarer, som også bruges om aftenen. Det vil sige at han f.eks. får kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta osv. til frokost. Enten som kold frokost sammen med rugbrød eller som varm middagsmad. Hvis han får disse fødevarer til frokost, så betyder det ikke så meget at han om aftenen, hvor han er træt spiser mere selektivt :)

Det er også helt okay at I mader ham om aftenen, hvis han om dagen naturligt spiser mere selv, netop fordi han i dagtimerne har mere overskud til at øve sig :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.

De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce