Svar: Min ældste spiser meget lidt kød
Kære Dorthe
Det er rigtig vigtigt at du ikke gør et stort nummer ud af at Marcus ikke spiser kød. og det går ikke, at du presser ham til at smage det - du vil aldrig opnå at han pludselig siger "jamen du har jo ret mor, det smager jo godt!" og så begynder at spise det - det gør han ikke. Han vil kun reagere med afsky, skubbe til det, tygge på det i en uendelighed, blive ved med at erklære at det kan han ikke lide osv. og tilsidst måske kaste op.
Derfor er det meget bedre at du helt glemmer det med at han skal spise kød, så der ikke gøres noget nummer ud af det - også for at Malte ikke spekulerer mere over det end højst nødvendigt. Og så må du naturligvis sikre at Marcus får protein på anden vis.
Æg er vigtigt - og det behøver ikke være blødkogte æg, det kan være hårdkogt æg, det kan være scrambled eggs, det kan være æggestand (lavet let i mikroovn), det kan være æggekage osv. Der findes mange måder at få æg på, du kan også prøve med æggesalat som kan indgå i en sandwich ...
Fisk er en god kilde til protein og også til de essentielle fedtsyrer - det kan være smørbart fiskepålæg som tun, makrel, torskerogn og lignende. Det kan også være rejer, muslinger, krabber .. Og det kan være laks af forskellig slags, ...
... det kan være sild, torsk, rødspættefileter osv. osv. Og han må gerne få lidt persillesovs, remoulade, citron eller lignende til, det er helt okay :)
Laksetærte kan f.eks. også være en måde at kombinere både fisk og æg ...
Mælk er en vigtig og god kilde til både kalk og protein og også surmælksprodukter tæller med her.
Ost kan være en idé - og igen, selvom han ikke er særligt glad for ost, så findes der jo rigtig mange slags oste og noget af det kan han måske godt lide. Det kunne være at han kunne lide mere neutrale smøreoste ellerost med lidt mildt krydderi. Eller måske en meget fedtfattig cheasy eller det modsatte en fed fløde havarti ... ost kan goså være parmesan eller revet mild skæreost, der drysses på lidt pasta eller lignende og på den måde sikrer lidt ekstra indtag.
Bønner, linser osv. er faktisk også gode kilder til protein og også nødder er gode at give ham en gang imellem :) giv ham også brød af fuldkornstypen, server havregryn, mysli osv. det er alt sammen med til også at give ham lidt protein.
Og så kan du naturligvis supplere ham med en multivitaminpille dagligt, så han får lidt ekstra den vej igennem, hvis du generelt synes at han ikke spiser så meget :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!







