Brev:
Skal vi gøre noget for at få vores børn til at spise mere?
Hej igen Helen.
Jeg ved du i sidste brev skrev jeg skulle være glad for det de spiste om det så kun var lidt. Men jeg tænker meget over om de selv med tiden regulere det eller vi skal gøre noget aktivt for at få dem til at spise mere grød/mos.
Nu kan jeg få L til maks 10 teskeer, og E stopper jeg som regel lidt efter L ikke gider mere. Dog kan E godt ske at stoppe før L ind i mellem. Jeg laver som regel en lille portion til dem, og det er yders sjældent de deler sådan en portion grød eller mos. Tror kun jeg kan huske 1 gang de har delt sådan en ½ portion flerkornsgrød. Jeg vil gerne hjælpe dem til at finde ud af at spise mere grød/mos hvis jeg skal og kan, men jeg ved ikke hvordan.
Vil ikke rigtig give dem mindre mælk da de ikke får for meget af det heller (plan længere nede). Jeg laver grød på MME, og er der noget mos der skal tyndes bruger jeg også MME der. De vil have det meste, det skal bare smage af noget, og så gider de ikke det samme flere dage i træk. Så mine kokke egenskaber (eller mangel på samme) bliver testet.
De har altid spist ofte og mindre af gangen. Da de var helt små og blev ammede spise de 10-12 gange i døgnet, da de kom på ren flaske spiste de ca. 8 gange i døgnet (lige fra 600-1000 ml i døgnet, E mest). Så selvom de er nogle store piger spiser de nok bare ikke meget af gangen, men skal jeg gøre noget på sigt for f.eks. at få dem til at spise mere ...
... morgengrød?
Vi kører meget fast rytme, og jeg kommer ikke så meget ud med dem da jeg ikke vil ødelægge for meget af rytmen – ja og så er det besværligt med 2.
Sådan ser en dag ud ved os:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover måske videre (60 ml)
Morgen 7.45: Flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop (lige begyndt på)
Lige efter får de flaske og puttes ca. 9.30 (spiser 120-140 ml)
Frokost 11.45/12,00: Grøntsagsmos eller grød med frugtmos, vand af kop.
Flaske ca. kl. 13 og puttes til middagslur 13.30/14
Eftermiddag 16: Frugtmos og en flaske (spiser 120-140 ml)
Kort lur fra ca. 17.15-17.45
Aften 18.10: Grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske 19.45 (spiser ca. 200 ml)
Puttes 20.15, falder selv i søvn uden den store hjælp og sover så til kl. ca. 06 uden afbrydelser. Meget sjældent de skal have sutten
Jeg vækker dem ind i mellem fra en af lurerne for at holde rytmen med spisetider osv.
Vi er begyndt at vende dem på hovedet lidt ind i mellem, og fjernet aktivitetstæppet så de skal bevæge sig efter legetøjet, det har gjort dem lidt mere bevægelige. L ligger tit på siden nu, men trille tror jeg ikke kommer lige forløbig fra nogen af dem. Men har nu lånt lidt bøger om udvikling forslag til aktiviteter.
Mange hilsner fra L og E’s mor. (som godt kunne bruge flere timer i døgnet og et par ekstra arme :) )
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.