Annonce

Annonce

Svar: Grød eller erstatning?


18. januar 2012

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Karina

Tidspunktet for introduktion af skemad afhænger både af barnets fysiologiske modning og barnets mentale modning. Den fysiologiske modning handler om at din datters enzymer i spyt og mave skal kunne nedbryde fastere føde end mælk, hun skal kunne holde hovedet selv, hun skal kunne dreje hovedet efter skeen og hun skal også kunne åbne munden bevidst, når du nærmer dig med skeen. Du vil sandsynligvis kunne se at hun savler mere (enzymer i spyttet) og når du giver hende d-dråber på en ske, vil du kunne fornemme om hun kan finde ud af at åbne munden for skeen.

Det mentale handler om at hun skal være interesseret, at hun følger maden med øjnene, måske begynder at lave spytbobler, pludre lidt osv. når hun sidder hos dig og du spiser, hun virrer måske med hovedet, prøver at gribe ud efter den mad du sidder med, selvom hun endnu ikke kan styre armene helt bevidst, så kan du fornemme at hun tydeligt er interesseret.

Det anbefales at starte tidligst med grød i 4 måneders alderen og begynde senest når barnet er 6 måneder gammel. Det er vigtigt at du i starten kun giver små mængder, det der egentlig er smagsprøver, bare få skefulde og kun en gang dagligt. Jeg anbefaler at man starter med lidt grød til frokost. Grøden skal komme ud over din datters vanlige indtag af mælk, hun skal amme præcist ligeså meget som hun plejer og stille og roligt vænnes til at få lidt fastere mad i maven. Sammen med grøden kan hun få lidt vand af en kop eller af et lille snapseglas, så hun også lærer at drikke vand og lærer at drikke på en ny måde.

Jo tidligere I starter, jo længere tid skal hun have til at vænne sig til det og det er meget vigtigt ikke at gå for hurtigt frem. går det for stærkt i starten, så risikerer du at hun lukker munden for skeen, når hun bliver 6 måneder og det er problematisk fordi hun netop der, begynder at have ernæringsmæssigt brug for noget andet en mælk. Modsat må man heller ikke starte for sent, det er vigtigt at starte med skemaden, når hun ...


Annonce

... viser tegn til at være parat ...

Når man ammer og barnet trives godt på amning, så behøver man ikke give flaske, men kan starte direkte med skemaden. Men flasken kan dog have den fordel at det mætter hende mere. Da der kun er tale om små mængder skemad, små smagsprøver af gangen, så mætter det naturligt ikke på samme måde som en flaske mælk der måske giver hende mellem 150-200ml mælk. Nogle forældre oplever det derfor som en rigtig god løsning at starte med lidt flaske f.eks. om aftenen, fordi barnet så mættes lidt mere og sover mere sammenhængende om natten.

Når man giver flaske, så er der altid en risiko for at amningen trappes ud. Jo mere flaske man giver, jo mindre vil barnet naturligt komme til brystet og jo mindre mælk producerer du ... Modsat, så kan det også være en rigtig god idé at introducere en flaske nu, hvis du har et ønske om at din datter inden hun er fyldt et år, skal kunne tage en flaske til sig. Bliver hun ret meget ældre, vil hun foretrække den ægte vare, så hvis du ved at du ikke vil amme hende til hun er 1 år eller du gerne vil at far skal kunne overtage barsel eller passe hende på et tidspunkt, så kan det være en god idé at starte med en flaske. Og sandsynligheden for at flasken overtager amningen fuldstændig er ikke så stor, med den alder hun har nu og slet ikke hvis amningen fungerer og du oplever at hun er rigtigt glad for brystet. Nogle oplever således at det fungerer super godt med amning i løbet af dagen og så en enkelt flaske f.eks. om aftenen. Men en garanti kan jeg naturligvis ikke give dig.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Så hvad du skal vælge lige nu afhænger både af din datters behov, men også af hvad du selv har behov for - både nu men også fremover ... :)

Jeg vil anbefale dig at købe min bog "Helens bog om børn og mad", hvori du kan læse om alt fra de første smagsprøver til din datter er 1 ½ år gammel. Den er fyldt med råd og masser af opskrifter og guider dig igennem måned for måned.

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce