Svar: Svedlugt hos 6-årig
Kære bekymrede mor
Så længe din datter ikke har begyndende vækst af sine bryster eller begyndende tegn på kønsbehåring, så er hun sandsynligvis ikke ved at gå i pubertet ... men det betyder ikke at hun skal lugte skarpt af sved under armene.
Du skal naturligvis sikre dig, at hun vasker sig under armene, når hun er i bad. Måske skyldes den skarpe lugt fra armhulerne at hun ikke bliver rigtigt vasket der og at der derfor naturligt let samler sig lidt skidt og lidt sved, som i større mængder, naturligt lugter - ligesom babyer der samler snavs i dobbelthagerne eller bag ørerne også kan lugte ...
Din datter kan faktisk godt gå i brusebad uden at blive vasket under armene og det er vigtigt at du gør hende opmærksom på at hun skal vaske sig netop under armene, når hun er i bad.
Prøv også at give hende tøj i bomuld og uld, så du er sikker på at hun så vidt muligt kan ...
... temperere sin varme og ikke går for meget rundt i kunststof. Kunststof har også tendens til at kunne lugte mere af sved, end bomuld har ...
Derudover synes jeg faktisk du skal drøfte det med jeres læge. I første omgang behøver lægen måske ikke se hende, men du kan ringe til lægen og drøfte det i telefonen og så tale med lægen om, hvordan du skal forholde dig og hvornår du evt. skal reagere - altså hvornår lægen skønner det relevant at se hende. At svede er normalt og små og større børn sveder også og det er altid et skøn, hvornår man sveder for meget. Der er forskellige sygdomme som kan gøre at man sveder mere end andre og som man naturligt kan undersøge din datter for, hvis lægen skønner det nødvendigt. Men det er en lægelig vurdering og derfor skal du ringe og tale med jeres læge og så tage den derfra :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






