Svar: Opdragelse af toårig

---

Kære "måske lidt for fritopdragende mor! :)

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af hvad der sker hjemme hos jer og hvordan du/I tackler jeres datter :)

I lyder til at være meget omsorgsfulde og meget anerkendende forældre og det er rigtig godt. Du har jo fuldstændig ret i at det er dejligt for jeres datter at få lov til at hoppe i vandpytter eller smatte maden ud mellem fingrene, I kan jo bare komme hende i bad bagefter eller vaske hendes tøj ...

Men der skal naturligvis også sættes grænser og jeres datter skal opdrages .. Og hvad betyder så det? For mig betyder det at jeres datter skal lære, hvordan man opfører sig - ikke kun når I er hjemme, men også når I er ude. Det er vigtigt at I kan tage hende med ud at spise, og vide at hun spiser pænt, ligesom det er vigtigt at I kan bede hende ikke smide med tingene eller ikke røre ved bestemte ting og hun så forstår at hun skal lade være ... Men det er jo en opdragelse som starter stille og roligt nu og i de næste år frem og I er rigtig godt på vej.

Noget af det bedste I kan gøre er nemlig at lade en handling følge med jeres nej. Det betyder at hvis hun smider med sin tallerken, maden, bestikket - eller din telefon, så kan I fjerne det hun smider med og dermed lære hende at det var forkert. Nogle gange kan I også fjerne jeres datter - hvis hun f.eks. slår ud efter dig og er på din arm, så kan du sætte hende fra dig og sige at hun ikke kan være i din favn, når hun slår. Hvis hun hopper i sofaen og du gerne vil have at hun stopper, så kan du fjerne hende fra sofaen med en kort forklaring "du må ikke hoppe i sofaen den går i stykker!".

Det der er vigtigt er at du også nogle gange giver et alternativ og anerkender det hun egentlig gerne vil. F.eks. hvis hun gerne vil hoppe i sofaen så kan du sige "du kan hoppe her på madrassen" og hvis hun gerne vil smide med ting, så kan du anerkende dette og sige "du må ikke smide med telefonen, men du kan kaste med bold i stedet", så du anerkender hendes lyst til at kaste og viser hende, hvad der er i orden, hvordan I kan kaste med noget. Og det samme, hvis hun banker skeen eller tallerkenen hårdt i bordet for at lave larm, så anerkend hendes lyst til at lave lyd og køb hende en tromme eller et hammerbræt og igen "du må ikke slå med tallerkenen, men du kan slå på din tromme".

Det er helt rigtigt at jeres datter skal afprøve grænser, det er en fase, som hun er igennem og hvor hun vil prøve det igen og igen og igen - også selvom I har sagt nej mange gange. Hun er nødt til at forsøge igen og igen, for at lære hvordan verden hænger sammen og for tilsidst at huske det.

Nogle gange prøver hun af overfor dig og når far så kommer hjem, så prøver hun det samme af overfor ham. Hun skal finde ud af om I reagerer ens og hun skal også finde ud af hvorfor I nogle gange reagerer på en måde og andre gange på en anden. Hun undersøger altså både jeres reaktion på det hun gør, - jeres forskellige reaktion og hvad det gør ved jer - altså hvad det hun gør, kan gøre ved jer. ...

---

---

... Og hun undersøger også de ting hun rører ved - hvordan det lyder, føles, kan gå i stykker osv. Der er mange sanser i brug og meget at lære i hver situation.

Når børn griner af os når vi bliver vrede og irettesætter dem, så skyldes det ofte to ting:

1. At barnet er så tryg ved mor og far, at det ved at uanset, hvordan det opfører sig så er det elsket højt og derfor tør barnet godt vise, at mor og far ser sjove ud når de skælder ud.

2. At barnet føler sig meget usikker i situationen, hvor I skælder ud. Barnet ved simpelthen ikke "hvilket ben det skal stå på". Børn som bliver skældt meget ud reagerer ofte ved enten at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.

Hos jer er der sandsynligvis tale om en blanding. Jeres datter kikker jer ofte dirrekte i øjnene og griner, hvis I prøver at irettesætte hende og det er sandsynligvis fordi hun synes I ser sjove ud - og også fordi hun bliver usikker, hun kan ikke aflæse jer og ved ikke om I synes det hun gør er sjovt eller forkert ... Så prøv også med jeres kropssprog at vise hende, at I faktisk ikke synes det er sjovt.

---

---

Nogle gange sker det jo, at hun er så meget filur, at I faktisk næsten ikke kan lade være med at grine af det hun finder på, ligesom I måske nogle gange er kommet til at grine de første gange hun laver ballade - og det tolker hun naturligt som at I synes det er sjovt og vil derfor gøre det igen. Hun vil jo gerne glæde jer og have det sjovt sammen med jer. Og hun er stadig så lille at hun naturligt ikke ved, hvad der er sjov og hvad der ikke er ...

Når hun slår sin lillebror, så skal hun naturligvis fjernes fra ham og have at vide at det vil I ikke acceptere. Det er ikke okay. Men det er meget vigtigt at I forsøger at undgå at det sker - for der er altid en risiko for at hendes handling vil blive forstærket, hvis I skælder meget ud over det og sender hende væk .. Hun ved ikke hvad han kan tåle og hvor meget hun skal passe på ham, hun ved ikke at hun kan skade ham. Hun oplever ham naturligt også som en rival og har naturligt store følelser på spil - hun er usikker på sin rolle i familien, nu hvor I har fået ham. Hun ser hvor meget I nusser, kæler, putter, kysser, dikke-dikker osv. med ham og det giver et stik i hendes hjerte hver gang ...

Prøv ikke at skælde for meget ud, forsøg at undgå at hendes frustrationer går ud over ham, så situationerne så vidt muligt slet ikke når at opstå. Når hun hopper på søskende sæde og det er for voldsomt, så sæt hende ned fra barnevognen. så vil hun sandsynligvis protestere og så kan du forklare hende reglerne for at sidde på barnevognen. Ikke at det handler om lillebror, men om at sådan er reglen "du må gerne sidde på vognen, men du skal sidde stille".

Jeg håber du kan bruge dette videre og jeg vil også anbefale dig at købe min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling" - du kan bruge den både i forhold til lillebror og i forhold til storesøster ... :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---