Brev:
Besvær med at synke mad
Kære Helen
Jeg kan se på mit sidste brev, at det er godt to år siden jeg skrev sidst. Siden dengang har vi fået en lille dreng i juni 2011.
For lige at opdatere dig, kan jeg fortælle at vores datter sov igennem første gang dagen efter hun fik lagt dræn - 14 måneder gammel. I dag sover hun rigtigt fint, med mindre hun er syg.
Vores lille dreng vejede 3530 fra fødsel. Han er en stille og rolig lille gut, som er meget nem at være sammen med. Han griner af det meste, og finder sig i at blive holdt af mange forskellige.
Lige fra fødsel af har han været irriteret af noget i halsen. Jeg sad op og sov med ham de første 3 måneder. 3 uger gammel var jeg dog allerede træt af at sidde op med ham dag og nat - så vi var til egen læge og på børneambulatoriet, som ikke mente, der var noget at se eller høre på ham. 3 måneder gammel, syntes jeg så det var nok. Jeg gik til egen læge igen, som mente det måske var noget slim, som sad i halsen på ham og generede. Han fik astmainhalator, som hjalp en måneds tid.
Ved 2-3 måneders alderen begyndte der at komme lidt rutine over hans søvn, som den faktisk stadig ser ud.
For at gøre en meget lang historie kort, så har vi været til børnelæge nu, som har ordineret refluksmedicin- nexion, som vi nu har taget en uges tid.
En meget super god nat, ser sådan ud hos os:
19-20-tiden ammes og bæres op i soveværelset, holdes lidt i mine arme og lægges i seng, som kan vugges. Han får sin sut og pakkes in i sin juniordyne.
24-01 - vågner og ammes- falder gerne i søvn med det samme, men senest vil han gerne ammes på begge bryster. - sover videre hos mig. Jeg ved, at jeg burde lægge ham tilbage, men jeg er forfærdelig træt efter snart 7 måneder uden megen søvn.
Vågner nu resten af natten igennem hver halvanden til 2 timer og jeg ammer ham, hvis sutten ikke hjælper.
Står op mellem 6-7,
Mange, mange gange har han været vågen i en periode på 2 timer gerne mellem 2-4, 3-5. Og sover så gerne 2 timer efterfølgende.
Når han er det mindste, virkelig ubetydeligt forkølet, så kan han ikke falde i søvn igen efter amning, hvorefter jeg stiller mig op og prøver at vugge ham i søvn igen i mine arme. Der er hele tiden noget, der ...
... raller i halsen på ham. Han prøver selv at arbejde det fri, først liggende derefter, når jeg holder ham i mine arme. Det har været sådan fra fødsel.
Det er utroligt svært at forklare forløbet, men de værste nætter ender med, at jeg må gå ned med ham, for han ikke skal vække min datter. Jeg bliver også skør af at stå med ham i mørket, så vi laver lidt afledning og gå op igen, når han virker klar og ikke så generet i halsen.
De sidste 2 måneder har så været forværret af, at han allerede har fået 5 tænder, virker til at skulle have flere lige nu, han har været syg flere gange.
Han er lige som sin søster hurtigt blevet stor. han vejer 11 kg og er 73 lang. Han bevæger sig ikke meget. Sidder helt selv, men ruller ikke eller drejer om sin akse. Det gjorde søster nu heller ikke, og hun er meget slank i dag og bevæger sig fint, så der er jeg ikke så nervøs.
Der er to bekymringer:
1. Jeg ammer ham rigtig meget om natten, da det hele tiden har virket til at afhjælpe hans halsproblemer. Det har hjulpet ham med at hoste det fri.
2. Når han spiser skemad, bliver han altid rigtig ked af det. Han kan spise glasmad, som er meget tyndt flydénde, men alt mad i hænden sætter sig i halsen på ham, og han bliver ked af det. Selv det flydende mad, skal han hoste fri. Kan det virkelig være rigtigt? - Det er svært for mig, at følge madplanerne i din bog om mad, for han kan slet ikke spise det uden at blive ked af det. jeg presser ham ikke og han åbner altid munden til at starte med, men så får han det i halsen og bliver ked af det. - Han er tydeligt stadig sulten, så jeg ammer ham efter hvert måltid, hvor han gerne spiser begge bryst.
Hm... jeg har slet ikke fået alle detaljer med, men hvad tænker du om alt dette?
a) Hvad kan jeg gøre mht de mange natamninger?
b) Hvad med hans madindtag? Det bekymrer mig, at han ikke kan spise.
c) Han er ikke vild med flaske, men kan det måske hjælpe ham? Både mht mæthed, andre kan træde til og det ligger tungere, hvis hans problem er refluks
d) Tror du, han vokser fra sine problemer? Hvorfor sætter maden sig fast? - Jeg forstår det ikke
Han har ikke Malici eller forsnævring - er tjekket!
Ser frem til at høre fra dig - Ida Marie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.