Svar: Ny sovevane

---

Kære Simones far

Tak for dit åbne og ærlige brev :)

Lad mig lige starte med at sige, at du bestemt ikke lyder til at være "verdens dårligste far" - det kan godt være at du føler dig sådan i situationen, men jeg læser ud af brevet at du er en meget sød, nærværende og omsorgsfuld far.

Din datter har det svært i øjeblikket og det kan der være flere grunde til.

For det første gennemgår hun en stor udvikling og mange børn vil i din datters alder have rigtig svært ved at overgive sig til søvnen. Hun oplever mange ting i løbet af dagen og det er ikke altid sjovt at være i vuggestue. Hun oplever at blive holdt udenfor, hun oplever at blive holdt fast og få "skæld ud" eller nej, hun oplever de andre børn tage legetøj fra hende, nogle børn bider, skubber, hiver i hår osv.

Mange børn vil omkring 2 ½ års alderen begynde at blive bange for forskellige ting. De bliver i den alder ofte bange for mørke, pludselig vil hun ikke ligge på værelset, hvis ikke lyset er tændt og hun har brug for en lille natlampe. Hun vil sandsynligvis også have brug for at døren til værelset står åben, så hun kan se lys og høre stemmer på den anden side, så hun kan mærke at hun ikke er alene. Hun kan være bange for lyde og skygger, lyden af små dyr - en flue der summer, kan gøre hende skrækslagen - det er normalt for alderen.

Hun er også igang med at finde ud af, hvem hun selv er og hvordan hun kan påvirke andre og hvordan andre påvirker hende. Hun viser mere og mere egen vilje, vil have tingene på sin måde, hun siger mere "nej!", "det er min", "jeg vil!" og det er tydeligt at hun har brug for at mærke at hun også har noget at sige. Hendes personlighed spirer rigtig meget lige nu.

Hun har svært ved at sige farvel til dagen og alle oplevelserne og hun har svært ved at acceptere at du er i stuen og hun i sengen på værelset. Hun er så gammel nu at hun godt ved at du sidder og hygger inde i stuen og hun vil være en del af dette. Hun vil ikke ligge for sig selv. Hun vil være sammen med dig :)

Og hun har naturligt også svært ved at mor og far ikke bor sammen, at hun nogle gange er det ene sted og andre gange det andet sted. Det er rigtig svært at skifte og det er især svært, fordi hun jo ikke har fornemmelse for hvornår det skifter. Hun ved ikke hvad dag på ugen det er eller om hun skal være x antal dage det ene eller andet sted, hun følger bare med og det er natuligt svært for hende.

Mange børn har også svært ved at skulle sove i tremmeseng i denne alder, de begynder at kravle ud over sengens kant, de vil ud og væk. De vil kunne komme ud af sengen og de vil kunne søge deres forældre. Nogle gange er det en god idé at skifte til en åben seng, så hun netop kan komme ud og det vil nogle gange give roen til at hun så bliver liggende, fordi hun fornemmer at ...

---

---

... hun kan søge dig. Andre gange vil det betyder at hun naturligt søger dig igen og igen, bliver ved med at stå op, fordi hun jo ikke vil være alene, hun vil være sammen med dig :)

Så der er masser af grunde til at hun har det svært lige nu, at hun har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen og at hun protesterer højlydt, når du putter hende. Og du må prøve at finde ud af, hvad det drejer sig om.

Hvis det er en "protest mod at skulle sove, fordi hun hellere vil lege", så må du naturligvis gerne holde fast i at det er sovetid nu og holde fast i at hun skal ligge i sin seng. Men hos jer, lyder det faktisk ikke som protest, men mere som et meget stort behov for at have dig nær.

Jeg tænker derfor - kan hun ikke få lov til at sove inde hos dig i en periode? Kan hun ikke ligge sammen med dig i dobbeltsengen. Simpelthen for at få gjort hende tryg ved det at skulle sove igen, så det at skulle overgive sig til søvnen er forbundet med noget dejligt og rart. Det er vigtigt at hun føler det som noget godt, at puttetidspunktet er noget hun ser frem til og noget I nyder fælles ...

---

---

Du kan starte med at sidde med hende i sengen og læse historie og så kan hun derefter lægge sig ned og du kan synge lidt for hende, holde hende i hånden eller måske læse lidt mere - hun ligger ved siden af dig og du er der, læser osv. Det kan også være en rigtig god idé at tale lidt om dagen med hende, så hun får gennemgået lidt af alt det der er sket, så nogle af dagens oplevelser bliver bearbejdet. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt med tanker. Det kender du også fra dig selv, hvis du har en masse uafklaret du tænker på, så kan du naturligt ikke sove. Det er vigtigt at få afsluttet et opgave, noget arbejdsmæssigt inden du kan lægge dig til at sove.

Og sådan er det også for din datter. Hun har brug for at du lige hjælper hende med at få afsluttet dagen. Helt konkret ved f.eks. at sige "i morges da du stod op, så fik du havregrød, umm, det smager godt", "så kom du i vuggestue og du legede med xx, det var dejligt", "så faldt du og slog hul på knæet, AV!", "så pustede pædagogen på det og du fik plaster på" og så kikker i på plasteren og mindes den episode og får den bearbejdet. Så du gennemgår de ting du ved der er sket og hjælper hende med på den måde at få tankemyldret lidt ud af hovedet.

Når hun igen er tryg ved det at skulle sove, og det er en hyggelig og rart stund for jer begge, så kan du naturligt atter putte hende tilbage i egen seng. Så er det måske netop tid til at hun får en åben seng og du vil så kunne sidde ved siden af hende i sengen, præcist, som du plejer at gøre i din seng. Samme ritual, trygt og genkendeligt, stadig med dig ved sin side, men hun falder til ro i sin egen seng :)

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---