Svar: Ammestop, putteritual og søvn
Kære Anne
Det lyder rigtig dejligt at I kan have jeres dreng hjemme og passe ham selv. Det lyder fleksibelt og noget både far, mor og søn har rigtig meget glæde af. Det er guld værd og I skal nyde denne tid :)
Det lyder som om at aftenamningen måske er den der forsvinder lettest hos jer først og så morgenamningen til sidst ...
Det er en forudsætning for at kunne undvære mælken at han spiser og drikker nok hele dagen igennem og jeg vil anbefale jer at I introducere en godnatgrød om aftenen. Den skal gives som en del af hans putteritual og adskilt fra aftensmaden. Det vil sige at I f.eks. spiser aftensmad kl 18, derefter kommer han i bad, får ren, ble, nattøj osv. på. så får han godnatgrøden kl ca 19.30 og puttes herefter og det nye putteritual bliver så en kop mælk og en godnathistorie/godnatsang. I starten kan han få koppen med den lune mælk ved sengen, men stille og roligt skal han have den sammen med godnatgrøden, så han derefter får børstet tænder og ikke får mælk når tænderne først er børstet ... Er han tørstig, kan han om natten få lidt vand, det skader ikke tænderne :)
Puttebamsen er fin, det er netop i 12-18 måneders alderen at de fleste børn begynder at tage en klud eller bamse til sig. Måske skal I prøve at finde en med "hår", som han kan ligge og nulre, når han nu er glad for den fornemmelse.. :)
Du skriver at han normalt ammes i søvn og det kunne godt være en mulighed, at du stadig ammer ham, men lærer ham at falde i søvn uden brystet i munden. Så han stadig får trygheden og falder til ro, men derefter lærer at sove uden denne afhængighed. Når han så kan falde i søvn med sin bamse, godnathistorie, sang, kærtegn osv. så er det lettere at erstatte amningen med en kop mælk og så bibeholde det ritual I så har fået skabt. Så det hele ligner sig selv så meget som muligt og så I kun laver få ændringer af gangen.
Da I har et ønske om at han skal sove i egen seng, så er det en god idé at han falder i søvn i egen seng og forbinder sin ...
... seng med stedet hvor han skal sove. Hvis han flyttes fra din favn og ned i egen seng, når han sover, så oplever han at ligge et andet sted og vil naturligt søge dig igen og igen natten igennem.
Amningen tidlig morgen må så trappes ud - afkortes og tilsidst fjernes og her må han beroliges med kærtegn, sin puttebamse osv. Nogle af de samme ritualer han er puttet med om aftenen. Far kan også hjælpe ham videre i søvnen og kan have større held med dette, fordi han ikke kan amme, men kan lægge sig med jeres søn og putte med ham og stadig give ham masser af nærhed og fysisk kontakt.
Det vil være en rigtig god idé at I forsøger at holde en fast plan for dagen og det betyder også at stille vækkeuret om morgenen, så dagen starter til en fast tid uanset om det er hverdag eller weekend. Det at have et fast stå op tidspunkt og følge en helt fast rytme om dagen, vil gøre det lettere for jer at putte jeres dreng om aftenen. Og det er vigtigt at I forsøger at opretholde en vis struktur og ensartethed her.
Om han kan sove til kl 8 om morgenen afhænger helt af hvordan jeres rytme i øvrigt er - altså hvad tid han sover til middag, hvor lang en middagslur han tager, hvad tid han falder til ro for natten osv. De fleste børn vil i jeres drengs alder sove ca 13½ time i døgnet, fordelt så barnet sover 1-2 lure dagligt samlet måske 2-3 timer og så sover ca 11 timer om natten.
Med det nye putteritual I får skabt, vil far naturligt både kunne give aftenbad, godnatgrød, mælk af kop, læse historie, synge sang osv. og på den måde komme mere og mere på banen. Far kan være en god måde at få skiftet ritual på og få nye rutiner indført :)
Med hensyn til mælk så anbefales det at børn fra 1 års alderen indtager mellem 350-500ml letmælk eller surmælksprodukter af letmælkstypen i døgnet. Jeres dreng behøver ikke få 500ml hver dag, hvis indtaget ligger mellem 350-500ml vil han være dækket ind med kalk :)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











