Brev:
Problemer med putning og afsked
Hej Helen
Jeg har før skrevet til dig vedrørende min datter på nu 4 1/2 år, og nu har jeg brug for et par gode råd igen.
Noget af det, vi kæmper en del med, er bestemt ikke er et nyt problem, men noget, der har været problematisk, nærmest siden min datter var helt lille; putning.
Idet min mand og jeg har erfaret, at vores datter har meget svært ved at falde til ro om aftenen, er vi i nogen perioder faldet tilbage i en dårlig vane, der går ud på, at jeg "nusser" vores datter i søvn.
Sagen er, at vi har prøvet mange forskellige metoder (og selvfølgelig prøvet det igennem længere tid for at vise konsekvens), men der har aldrig været noget, der rigtigt virkede. Vi har faste ritualer omkring putningen for så vidt angår børstning af tænder, læsning og så videre, men derefter går det galt. Vi har prøvet at lade døren til hendes værelse stå åben og fx. ordne vasketøj og andre "kedelige" ting lige i nærheden. Vi har prøvet at gå frem og tilbage til hende, så hun vidste, at hun kunne føle sig tryg. Hvor hun tidligere hylede og skreg i disse situationer, er hun nu begyndt at ligge og snakke/hviske med sig selv, når vi er gået. Dette i sig selv er jo fint nok, men problemet er, at hun holder sig gående til måske kl. 22.30 eller senere for så at være fuldstændig træt og umulig dagen efter.
I starten tænkte vi, at hun nok skulle finde ud af at falde i søvn af sig selv hurtigere, men efter at have givet det en chance i en måneds tid, kunne vi se, at hun fortsat holdt sig vågen på denne måde til sent om aftenen. Og nej, det er ikke fordi hun ikke har brug for særlig meget søvn; tro mig, hun har været fuldstændig kvæstet dagen efter - hver dag! Vi har desværre måttet konstatere, at vores dagligdag begyndte at lide under vores datters manglende søvn, og derfor er jeg så småt begyndt at sidde ved hende igen.
Men denne løsning er heller ikke god, for jeg kan mærke, at jeg bliver så ...
... irriteret indeni, når jeg nogen dage skal sidde hos hende i en hel time, før hun falder i søvn - det gider jeg simpelthen ikke! På de gode dage tager det måske kun 10 minutter, og så kan jeg leve med det, men som sagt er det næsten kun undtagelsen, at det går så "uproblematisk".
Det er faktisk et ret stort problem, der også til tider skaber meget dårlig stemning mellem min mand og jeg - måske fordi vi føler os magtesløse.
Og jeg, der ellers tror fuldt og fast på, at forældrene kan opnå hvad som helst ved at udvise kærlighed og konsekvens er begyndt at tvivle og tænke, om der måske kan være fysiologiske årsager til, at vores datter har så svært ved at sove om aftenen?
En anden ting, der måske kan have sammenhæng med ovenstående, er vores datter fortsatte kamp med at sige farvel til os ved aflevering i børnehaven. Det er vores klare indtryk, at hun trives dernede og har mange legekammerater, men hver dag skal hun have en voksen med ud til døren og vinke, og ofte hænger hun rundt om benet på mig med tårer i øjnene, når jeg skal gå. Jeg gør altid afskeden kort og klar, fordi jeg ikke vil trække pinen ud, men jeg finder også altid en voksen, der kan vinke med hende. Har du nogle gode råd til, hvordan afskeden kan blive nemmere for hende og til, hvordan hun kan lære at vinke selv uden en voksen?
Når jeg tænker, at de to ovennævnte "problemer" kan have en sammenhæng, er det fordi jeg ser det som om, hun har meget svært ved at give slip (ofte på mig) og ved at opbygge sin egen selvstændighed. Jeg ved godt, at hun "kun" er 4 1/2 år, men jeg tænker bare tit, at der er visse situationer, hvor hun er meget usikker og klynger sig til mig (eller andre voksne i fx. børnehaven). Og jeg vil rigtig gerne lære, hvordan jeg kan hjælpe hende til at opbygge en selvtillid/et selvværd, der gør at hun tør give slip - gode råd modtages med tak :-).
På forhånd mange tak for dit svar.
Kærlig hilsen Birgitte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.
Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt