Svar: Falde i søvn selv og 2 forskellige putteritualer

---

Kære Kuroneko

Tak for dit brev og dejligt at høre at det er lykkes for jer at gå over til flaske og at både I forældre og jeres dreng trives med dette :)

Som forældre er vi naturligt forskellige og vil derfor også sende lidt forskellige signaler til barnet, når det skal sove. Derfor vil børn naturligt også nogle gange lettere lægge sig til at sove, når den ene forældre putter end når den anden gør det. Ligesom nogle forældre også har lettere ved indkøring i institution end andre har :) Det er helt okay, på den måde er der forskellighed og det kan være værd at udnytte.

Men det betyder dog ikke at man skal køre to fuldstændigt forskellige ritualer. Det vil normalt stadig være rigtig godt at de overordnede rammer, de overordnede ritualer er det samme, fordi genkendelighed giver tryghed. Jo mere ens man gør det, jo mere sandsynlighed for at barnet finder ro :)

Det vil f.eks. være en rigtig god idé at jeres ritual altid starter med et aftenbad, en godnatgrød, en flaske mælk og en godnatsang. At I så synger med hver jeres stemme eller at I nogle gange springer badet over, vil være okay. Men det er en god idé at grød og flaske er en del af det at skulle sove, at I synger osv. fordi jeres dreng lærer at når disse ting sker, så er det sengetid.

Hvorvidt man skal sidde hos barnet til det sover eller barnet skal falde i søvn selv, afhænger helt af hvad alder barnet har og hvad behov barnet viser brug for. Som du beskriver det, så lyder det som om at jeres dreng har brug for at tumle lidt rundt om aftenen. Han har brug for at rejse sig, sætte sig, vende sig om på maven, så ryggen, sparke lidt med benene osv. og dermed få brændt lidt ekstra energi af før han er parat til at skulle sove. Og det må han gerne - det behøver du ikke sidde og kikke på. Hvis han tumler rundt i sin seng og har brug for dette i 20 minutter alene, så lad du ham bare gøre det alene. Så længe han er glad nok, behøver du ikke være der.

Men når han er klar til at overgive sig til søvnen, lige der, hvor han fysisk har brug for dine hænder på sig, for at slappe af i kroppen og falde til ro og ind i søvnen, der skal du være der for ham. Det er helt naturligt at han har brug for dig lige der og på den måde kan du ikke forvente at han vil kunne falde i søvn selv. Der sker så meget med ham udviklingsmæssigt lige nu.

Han er også så lille at han ikke har nogen bevidsthed om at I er der, når han ikke kan se jer. Han forstår ikke at I er i stuen, når han er på værelset. Når han ikke kan se jer, så føler han sig forladt og alene. Faktisk er de fleste børn omkring 16 måneder, ...

---

---

... før de begynder at få lidt fornemmelse af at vi kke er forsvundet selvom vi er ude af syne og det er rigtig vigtigt at anerkende dette behov. Han har brug for at du er der for ham, for at han er helt tryg og her altså brug for at se dig og mærke dig :)

Jeg er af den overbevisning at når børn beder om tryghed, så skal de skal naturligvis have den og når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil have deres vilje eller at ønsker at bestemme. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Når man putter sit barn, så er det vigtigt at se på, hvordan barnet har det. Hvis barnet græder, fordi det er utrygt, hvis barnet klynger sig, tydeligt ikke vil sove alene, har brug for stor fysisk kontakt for at falde til ro - så skal man være der og man skal være der 100 pct. Men hvis barnet småklynker lidt, forsøger at få lov til at lege lidt længere, gerne vil have lidt underholdning eller viser behov for at ligge lidt for sig selv, så kan man godt gå. Her skal man så betrygge barnet i at det roligt kan falde i søvn og så skal man hele tiden gå frem og tilbage, så barnet ikke føler sig forladt, men oplever at man rent faktisk mener at det er sovetid nu og så betrygge ham i det.

---

---

Jeg kalder denne metode for "se-til-metoden" og det handler om at putte efter fast putteritual og fortælle at I kommer lige om lidt igen, at I bare er lige ved siden af osv. Intervallet mellem at gå og komme tilbage skal ikke vare mere end 3 minutter og det skal ikke forlænges. Og selvom din dreng ikke græder, så er det vigtigt at du vender til bage til ham, så han hele tiden ser dig og fornemmer at han ikke er alene. Han skal ikke nå at blive ked af det, ikke nå at føle sig utryg og alene. Det handler om at hjælpe ham med at blive lagt ned igen, atter få dynen om sig, blive kærtegnet lidt osv. så han atter føler sig tryg og hjælpes til ro.

Så at have to putteritualer kan også handle om at I starter med at putte roligt, nærværende osv. og så sige godnat og gå ud og lade jeres dreng ligge og tumle lidt rundt for sig selv - og så gå frem og tilbage og blive hos ham, når han viser sig parat til dette og har brug for dette. Det behøver ikke være sådan at man sidder der hele tiden, det afhænger som sagt helt af hvad signaler og behov barnet sender :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---