Svar: Hård mave - hvad kan det skyldes?
Kære Anne
Det er naturligt at afføringen er mere hård, nu hvor din dreng får mere og mere rigtig mad, mere og mere fast føde. Det er også naturligt at du kan se, når han presser. Hvis vi havde et spejl foran toilettet, og kunne se os selv, så ville vi også have mærkelige anstrengende ansigtsudtryk, når vi var på toilettet. Det er naturligt at skulle presse, for at få afføringen ud ..
Men, som du skriver, så må han ikke skulle presse så meget, at det gør ondt på ham og afføringen må ikke være så hård, at han få små rifter ved endetarmen eller ikke har afføring hyppigt nok, fordi det står og ikke kan komme ud.
Du skal være opmærksom på at han måske får for fiberholdigt og for groft mad. Det er dejligt hvis I forældre spiser sundt med masser af fuldkorn og ikke for meget fedt, men din dreng har brug for meget fedtstof og han har også brug for at få f.eks. almindelige lyse pastatyper og brødtyper. Han har bedst af en blanding.
Kogte grøntsager er stadig vigtigt og hvis du også stadig kan få ham til at spise mos, vil det være rigtig godt. Grød er vigtigt, gerne havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, mysligrød.
Sovs er en god idé. Det hjælper ham til bedre at kunne arbejde med og fordøje maden og virker samtidig som smørrelse på tarmen. Det kan være lidt smørsovs du hælder over hans grøntsager, men også gerne mild karrysovs, kødsovs osv. må han meget gerne få. De lidt gammeldags retter som boller i karry, oksegryde osv. er ofte en rigtig god idé i denne alder, ligesom han naturligt kan få lasagne, pasta med kødsovs osv. Jo mere varieret han kan spise, jo bedre er det.
Frugt er godt og også frugtgrød og ...
... frugtmos er en god idé til at sætte lidt gang i maven. Du må gerne give ham det hele. Frugt bruges bedst som mellemmåltid. Det kan medfordel også gives på et surmælksprodukt som f.eks. A38 eller neutral sødmælksyoghurt - som også kan være med til at holde maven igang naturligt.
Derimod så kan for store mængder sødmælk nogle gange virke stoppende, så måske er det her synderen er hos jer ... Du skriver at I trapper sødmælken op og trapper amningen ned. Det er en god idé at amme ham 3 gange i døgnet med den alder han har nu. Når han er 10-12 måneder vil to amninger dagligt være passende. Hvis du trapper mere ned end dette, så synes jeg du skal overveje at bruge lidt mme i den grød og mos som du kun laver til ham. Sødmælk kan han så få via aftensmaden, lidt tykmælk eller lignende og derudover kan han drikke vand af kop. Får han ½ lidt mælk dagligt alt i alt (amninger med regnet), så er hans behov for mælk dækket ind.
Mobilitet - det at han bevæger sig, bruger sig selv rigtig meget fysisk er også vigtigt til at holde gang i maven. Og her er der jo forskel på børn. Nogle børn sidder meget stille og studerer deres legetøj, vender, drejer, kaster bort, tager noget nyt og studerer igen. Andre børn er i bevægelse hele tiden og har rigtig svært ved at sidde stille. Hvis din dreng hører til de mere stillesiddende og tænksomme børn, så hjælp ham med at bruge sig selv. Han skal hoppe på dit skød, I skal cykle med hans ben, han skal hjælpes til at rejse sig, sætte sig og rejse sig igen. Han skal kravle osv. så han bruger sin krop og på den måde også får sat gang i maven :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











