Svar: Mme og amning
Kære Linda
Tak for dit brev :)
Det er sådan at spædbørn, hvis forældre eller søskende har haft sikker allergisk sygdom som astma, høfeber, børneeksem eller fødevareallergi vil være i risiko for at udvikle allergisk sygdom. Og flere undersøgelser har vist at man ved at amme eller ved at give højt hydrolyseret modermælkserstatning kan nedsætte risikoen for allergiudvikling, men ikke fjerne risikoen.
Det anbefales derfor at man, hvis man har et allergidisponeret barn, ammer eller giver speciel erstatning de første 4 måneder. Der er også en effekt af delvist hydrolyseret modermælkserstatning (Nan HA), men den er mindre end effekten af højt hydrolyserede produkter (som fx Profylac, Althera og Nutramigen, der købes på apoteket).
Den allergiforebyggende effekt af hydrolyserede produkter er ikke vist hos børn uden allergidisposition og der er således ikke grund til at give speciel erstatning til børn, der ikke er i risiko for at udvikle allergi. Der er heller ikke forebyggende effekt efter 4 måneders alderen, hvorfor allergidisponerede børn efter 4 måneder, kan ernæres som alle andre børn.
Det er korrekt at modermælk vil indeholde forskellige stoffer, som styrker barnets immunforsvar og at modermælk derfor har nogle fordele, som modermælkserstatning ikke har. Det betyder dog ikke at børns immunsystem ødelægges af modermælkserstatning eller at børn der får flaske bliver mere syge. Der er mange faktorer der spiller ind her og i Danmark trives børn fuldt ud og rigtig godt på erstatning. De modermælkserstatninger vi kan købe i Danmark er af en rigtig god ...
... kvalitet, de er forsøgt lavet så de ligner modermælken mest muligt og vi har heller ingen problemer med rent drikkevand ...
Det anbefales dog at du ammer så længe som muligt. Gerne til din datter er 12 måneder gammel. Det har stor betydning både for hende og også for dig. Men det skal ikke være amning for enhver pris og hvis din datter er meget sulten og du har svært ved at øge din mælkeproduktion nok til at sikre hendes behov, så er det naturlige valg at give hende erstatning. Og her kan NAN HA være et rigtig fint bud på en erstatning, hvis det er den du umiddelbart tænker hun vil trives med :)
Som udgangspunkt bør din datter jo ikke blive passet med den alder hun har, men igen - der kan være gode grunde til at du ønsker at supplere med en flaske og det er helt okay. Du skal gøre det, som gør at både din datter og du trives bedst muligt.
Du skal dog vide, at jo mere flaske du giver, jo mindre mælk vil du producere og jo mere din mælkeproduktion falder, jo større risiko for at amningen stopper og din datter foretrækker flasken i stedet. Modsat, hvis du ved med dig selv, at du gerne vil have at andre kan passe hende, hvis du allerede nu ved at du ikke ønsker at amme til hun er mindst 1 år, ja så vil det være helt fint at du introducerer en flaske og lærer hende at spise af den ...
Den modermælk din datter får vil altid være god for hende og hvis hun får erstatning ved siden af, så vil hun få glæde af begge dele.
Tingene er aldrig sort-hvide, men jeg håber at du kan bruge mine tanker lidt videre.
Rigtig meget held og lykke og rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











