Svar: Drømmer om at vores datter skal få en bedre nattesøvn

---

Kære frustrerede forældre

Tak for jeres brev og velkommen til :)

De fleste børn vil ofte omkring 13-14 måneders alderen have en periode, hvor de har svært ved at overgive sig til søvnen, hvor de græder, klynker, virker ekstra tryghedssøgende, ofte foretrækker de den ene forældre frem for den anden, de klynger sig mere osv. Herefter kommer der ofte en periode, hvor der er lidt mere ro på. Barnet begynder ofte omkring 16 måneders alderen at få en lille smule bevidsthed om at forældrene jer der, at I ikke er forsvundet, selvom I ikke kan ses.

Før denne alder, vil børn naturligt føle sig forladt og alene, når forældrene går. De er ikke i stand til at forstå at I er i stuen, når de er på værelset. Jeres datter har naturligt haft brug for at se jer, for at forstå at I ikke er forsvundet. Det er derfor rigtig fint at I har givet hende den tryghed og nærhed, hun naturligt har haft behov for.

Nu har hun så nået de 17 måneder og har derfor en alder, hvor hun begynder at kunne forholde sig til at I ikke er forsvundet for evigt, selvom I går. Hun begynder at kunne forholde sig til at hun kan kalde på jer eller søge jer og finde jer, selvom I går ind i et andet rum. Og det er et vigtigt skridt i udviklingen og i det at skulle lære at sove på eget værelse.

Så er det også sådan at mange børn i 18-20 måneders alderen får en ny periode, hvor de søger forældrene ekstra meget og hvor de vågner meget om natten, virker kede af det, tryghedssøgende osv. Og spørgsmålet er om det er den periode I er kommet i allerede nu .. Det kunne godt lyde sådan.

Netop i denne alder, begynder jeres datter at opleve flere farer. Hun begynder at få farefornemmelse. Det betyder at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

Og det betyder så igen at hun har en periode, hvor hun igen vægrer sig mod at sove og hvor hun drømmer rigtig meget. For alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når hun drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig og være rigtig kede af det. Faktisk kan det nogle gange virke som om at de har mareridt og det er ofte også i denne alder, at børn begynder at have anfald af natteskræk ...

Det er vigtigt at I giver jeres datter den nærhed og ro som hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende, når hun vågner om natten. Tryghed er alfa omega.

Det er dog også vigtigt at holde fast i en fast rytme og hjælpe hende til at finde ud af, at hun sagtens kan sove og at det at sove og sige farvel til dagen og alle oplevelserne er okay, trygt og godt :) Derfor skal I, når hun vågner, trøste og berolige, men hele tiden forsøge at få hende til at sove igen. Først i egen seng og hvis det ikke er tilstrækkeligt, fordi hun har ekstra meget brug for nærhed og fysisk kontakt lige nu - så tag hende ind til jer, hvor hun så kan sove trygt videre.

Du kan gøre det, at du flytter hende tilbage i egen seng igen, når pladsen i dobbeltsengen bliver for trang. Det gør ikke noget at hun har været omkring jer, - det at hun starter med at falde i søvn i sin egen seng og også begynder at vågne i egen seng om morgenen, kan faktisk godt gøre, at hun forbinder det at sove hele natten i sin seng og derfor på sigt også bliver lettere at få til at sove videre der :)

Det vil ofte også være rigtig godt med en godnatgrød, så hun er fyldt ...

---

---

... ekstra godt op inden hun skal sove. Grøden gives som en del af hendes putteritual og adskilt fra aftensmaden.

Det er vigtigt at hun har en fast rytme i løbet af dagen. Det betyder fast stå op tidspunkt hver morgen uanset om det er weekend, hverdag eller juleferie ... Og hun skal på samme måde også i seng til fast tid hver aften. Også middagsluren midt på dagen skal ligge på samme tidspunkt hver dag og være af samme varighed hver dag. De fleste børn på jeres datters alder vil ofte trives med en middagslur på 2 timer og en nattesøvn på ca 11 timer. Det vil sige at barnet f.eks. sover fra kl 12-14 og sover fra kl 20 til 07.

Den faste dagsrytme er vigtig for at også natten forløber nogenlunde roligt og også vigtig for at I kan putte hende, når I gerne vil og at hele putteseancen ikke trækker ud i 1 time eller 2 timer ... :)

Når hun vågner og græder eller hvis hun vågner med skrig om natten, så har hun brug for sin mor eller far. Så har hun brug for at I kommer, og beroliger og betrygger. Og hun skal ikke ligge og være ked af det, I skal naturligvis reagere og gå ind til hende og hjælpe hende til ro og til at sove igen - og som sagt forsøge at hjælpe hende, hvor hun sover, men hvis det ikke er nok, så skal hun ind til jer.

Når hun skal puttes, så er det rigtig godt at have et helt fast ritual, så hun ved at det er sådan putteritualet er. Genkendelighed giver tryghed og det forbereder hende til natten og til at skulle overgive sig til søvnen. Det gør ikke noget, at mor lige nu har lettere ved at putte hende en far har, hvis det fungere bedst sådan, så må det være sådan lige nu :)

På sigt vil det naturligvis være rigtig dejligt, hvis I kan putte hende, læse historie for hende, synge en sang og snakke lidt og I så kan gå ud og hun falder i søvn. Det er rigtig dejligt, hvis det på sigt kan være sådan ... :)

Og her vi jeg anbefale jer at bruge det som jeg kalder for "strygetøj-metoden", som handler om at I skal stille jer og lave noget praktisk i nærheden. Altså gennemføre et dejligt og trygt ritual med godnathistorie osv. og når det så er tid til at gå, så vil det være godt at være i nærheden og lave noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen.

---

---

Det vil betyde at I kan give hende masser af verbal kontakt og berolige hende med ord, men uden at sidde med hende eller sidde direkte hos hende. Imens du står og stryger kan du således sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor passer på dig, nat-nat" eller hvad du nu vil sige.

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Barnet får også en fornemmelse af at man ikke bare sidder og venter på at det skal sove.

Jeres datter kan kalde lidt "Moooaar" og du kan svare og reagere på hende "ja, jeg er lige her, sove nu skatterpige", så hun igen og igen hører at det er det hun skal, men samtidig er tryg ved det, fordi du ikke går fra hende, du er der, passer på hende.

På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet mere rolig ved at være i sin seng.

Det kan være en metode der er god at bruge, når barnet skal lære at sove, falde i søvn trygt vidende om at mor og far er der - men uden at man behøver sidde og vente på at barnet sover :)

Jeg håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke :)

Og rigtig glædelig jul! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---