Brev:
Konfliktløsning
Hej Helen.
Først skal du have tak for dit svar på mit spørgsmål om, hvorvidt Victor i en alder af 2 år var klar til at smide bleen. Det var han, og det er gået rigtig godt:-)
Men nu til det, jeg egentlig vil spørge om:
Victor er nu 2 år og 4 måneder. Det går rigtig godt med ham, men hans alder kræver samtidig en del af os forældre. Victor er meget aktiv og "en rigtig dreng", som mange har sagt til os. Der skal ske noget, og han sidder ikke stille så længe af gangen. Victor har et enormt ordforråd og taler konstant:-) Han synger, spiller på sine instrumenter, hopper vildt i sengen og udfordrer sig med at kaste sig rundt, slå kolbøtter, trille, snurre rundt og lade sig falde osv. Jo vildere jo bedre! Når han leger, sætter han lyd på alting, finder selv på fantasilege og bliver meget stædig, hvis vi ikke forstår, hvad de handler om:-) "Mor ik' ta' dynen! Dynen er en sø, mor! Mig hopper vildt i den! Se mor, spøjter vand op på fars briller!" - sagt med enkelte mangelfulde udtalelser og efterfulgt af et stort grin:-)
Det er jo alt sammen meget fint og passer sikkert godt til hans alder. Men problemet er, at far har meget svært ved at sætte grænser overfor Victor, og få Victor til at samarbejde.
Victor er stadig meget mor-orienteret, og det er blevet et problem, fordi jeg nu er gravid i 7. måned og er fuldtidssygemeldt med bækkenløsning. Samtidig har jeg mere tid sammen med Victor end normalt, fordi jeg går hjemme og har gjort det et stykke tid. Det øgede samvær er skønt - men det har bestemt ikke hjulpet på Victors mor-syge!
Vi har efterhånden mange konflikter med Victor, som ofte er grænsesøgende og forsøger at tage styringen, og det takler vi forældre meget forskelligt. Det drejer sig om klassikerne: Tandbørstning, påklædning og generelt; hvad der skal ske hvornår!! Jeg er ret tydelig i min opførsel overfor Victor, og han ved, hvornår han har nået grænsen. Han får lov til at deltage i mange daglige gøremål, og jeg lader ham gøre flere ting selvstændigt, end hans far kan overskue at tillade. Jeg går meget op i at anerkende Victor. I hvert fald har jeg kun 1/4 af de magtkampe med Victor, som hans far oplever. Jeg er bestemt ikke perfekt, men jeg har det nemmere end far.
Victors far mener, det er håbløst at leve op til min standard som forældre. Han ved ikke, hvordan han skal få Victor til at samarbejde, og han har meget svært ved at være bestemt og vedholdende. Det er efterhånden blevet sådan, at far helst undgår tandbørstning osv., som han ved, kan give problemer, fordi han ikke aner, hvordan han skal takle Victor. Og Victor er også 100 gange mere besværlig overfor far og søger tydeligt en grænse! Hvis far endelig forsøger at være mere bestemt, kammer det ofte over og bliver ukontrolleret.
Fx da Victor skulle have børstet tænder her til morgen. Victor flipper ud og smider sig ned på bordet i det øjeblik, far siger, at han skal have børstet tænder. Jeg forsøger at blande mig udenom og lytter fra døråbningen, hvor Victor ikke kan se mig. Far har tidligere bedt mig coache ham på afstand, så jeg forsøger med: "Husk at det er dig der bestemmer!", da jeg allerede kan se min mands opgivende mine.
Far forsøger og griber hårdt fat i en skrigende Victor og stikker tandbørsten i munden. Victor vrider sig, sparker løs og græder højt, mens far hjælpeløst forsøger at bevæge tandbørsten og holde fast på barnet! Kaos!! Og jeg synes, det er ulideligt at se på og er bange for at tandbørsten ender i halsen på barnet og griber derfor ind og ...
... stopper situationen. Victor hyler i vilden sky, far bliver vred og råber, hvad han da skulle have gjort og jeg bliver ligeså vred og siger, at det ikke behøver at være en ukontrolleret slåskamp og at han ville ende med stikke tandbørsten i Victors hals. Far stormer ud af rummet og smækker med døren og jeg tager over.
Victor er stadig oppe at køre og jeg giver ham et knus. Jeg forklarer Victor, at far ble vred, fordi Victor ikke ville børste tænder. Jeg siger, at far bestemmer! "Nej, mig bestemmer", siger den lille hr. stædig selvfølgelig og jeg dropper den forestående nej-jo-nej-jo-leg... Far kommer kort tid efter tilbage. Han undskylder overfor Victor, at han blev så vred og råbte, og han vil gerne forsøge igen. Victor forstår godt undskyld, da vi alle bruger det, og han vil gerne holde far i hånden og have et knus. Dejligt... men straks er helvede løs igen, da far siger: "Nu skal du have dit nattøj af" siger far. "Nej jeg vil ej", skriger ungen og begynder at slå ud efter far!!
Far ser opgivende på mig! Jeg spørger irriteret, hvorfor han absolut skulle sætte ord på, hvad der skulle til at ske, når nu han alligevel ikke kan håndtere konflikten. "Du skulle bare have talt om noget andet, som Victor synes er spændende, og så være gået igang med at tage tøjet af" belærer jeg, og far går irriteret, mens jeg må tage over. "Jeg vil ikke ha tøj på" forsøger Victor bestemt. "Men det skal du!" svarer jeg ligeså bestemt, og fortsætter med almindelig stemme: "Sæt dig ned. Vil du sætte hætten på tandpastaen?" Victor sætter sig og vil gerne hjælpe med tandpastaen. Resten af påklædningen foregår uden problemer. Da Victor er afleveret, tager vi en snak om situationen.
Nogle gange er jeg tålmodig og støttende overfor far, når det driller med Victor, men andre gange har jeg ikke det store overskud pga. bækkensmerterne og har mere en attitude ala: Så tag dig dog sammen mand! Min mand er skiftevis desperat og opgivende. Victor oplever også alt dette, og jeg tror ikke ligefrem, det gavner på hans tillid til fars lederevner, at jeg brokker mig og bliver irriteret. I hvert fald kan jeg nu se, at Victor er begyndt at tale grimt til far og råber fx "Gåååå sååååå far" eller lignende provokerende og respektløst. Og far accepterer det bare, hvilket jeg ikke forstår!!
Far og jeg har også mange diskussioner om problemet, for hvordan skal det ikke gå, når lillebror snart kommer til? Jeg kan ikke overskue selv at skulle tage mig af alt det praktiske med begge børn og næsten alt det praktiske i hjemmet, og det kan heller ikke være rimeligt. Særligt ikke når jeg skal tilbage på arbejde. Samtidig fylder min mands arbejde meget og er krævende. Men på arbejdet føler han, til trods for stress og et stort ansvar, i det mindste, at han er dygtig til det, han laver. Derfor er det også lettere for ham at leve op til kravene på arbejdet end hjemme, hvor han jo også har mig til at tage over! Så fars rolle med Victor er efterhånden: Hyggeonkel!
Vi havde ikke planlagt lillebror, men er utroligt lykkelige for, at han kommer:-) Havde vi selv valgt tidspunktet, ville vi have ventet et år. Men da jeg pludselig var gravid, var det et helt mirakel, da vi fik Victor gennem en skrap fertilitetsbehandling og ikke burde "kunne selv". Så nu er det sådan, det er - og det vil vi gerne have det bedste ud af.
Hvad gør vi???? Hvordan skal far håndtere Victor? Hvad er min rolle? Beklager det lange brev - det blev helt terapeutisk at få tankerne ud:-)
Med venlig hilsen
mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.