Svar: Sproglig udvikling, antal ord
Kære mor
Det lyder bestemt som om at jeres dreng er rigtig godt med i sin sproglige udvikling og det er rigtig dejligt, især når han har haft problemer med sine ører og har fået lagt dræn flere gange :)
Netop med hensyn til sprog, så er børn meget forskellige. Nogle børn taler meget hurtigt og knækker meget hurtigt koden og taler i lange sætninger. Andre børn bruger en masse energi på at udvikle sig motorisk og taler først senere og det normale har meget vide rammer.
Generelt eller gennemsnitligt kan man dog sige at når børn er omkring 1 år gamle, så vil de ofte have et aktivt ordforråd på to til fem ord, som de bruger, men de vil forstå mange flere.
Barnet udvikler sit sprog hele tiden og man kan i løbet af 12-18 måneders alderen begynde at give barnet små opfordringer som f.eks. "hvor er din sut?" eller "hent bamsen" eller lignende og barnet vil vise at det forstår, hvad man siger - pege på sutten i munden eller tage bamsen, der ligger på bordet.
Når barnet er ca. 1½ år, så begynder de at kunne huske opfordringen på afstand og barnet vil her kunne hente bamsen i et tilstødende lokale og huske at det var bamsen der skulle hentes, selvom barnet støder på andre ting undervejs. I denne alder begynder sproget også at tage lidt mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen kommer der flere navneord til og barnet begynder at kunne sige små ord som "lys", "bil", "bold" og lignende.
Barnet begynder også at kunne pege på sine kropsdele. Hvis man siger "hvor er din næse?" så sætter barnet fingeren på næsen og siger "næse", det samme med "øje" og "mund". Barnet vil også ofte ...
... vide, hvor navlen er og løfter op i blusen og prøver at sige "navle", hvis man spørger til den.
Når børn er omkring 2 år, så vil de normalt begynde at sætte små ord sammen f.eks. "min bil", "det bar" (i betydningen der er far eller det er far). Barnet taler ofte ikke helt rent, men har mange ord der bruges lystigt. Det kan faktisk være enormt berigende at høre to 2 årige stå og tale sammen, de forstår hinanden rigtig godt, men det er begrænset, hvad vi voksne forstår ...
Børns gennemsnitlige aktive ordforråd i 2 års alderen ligger mellem 100-200 ord og udviklingen går herfra rigtig stærkt.
De fleste 2 årige vil begynde at bruge sproget til at fortælle om oplevelser, hvad det vil, hvad det kan osv. og blive således mere og mere bevidst om at bruge sproget. Man taler om at der her sker en ordeksplosion og et treårigt barn vil således have et gennemsnitligt ordforråd på ca. 600 ord, - gennemsnitligt betyder at nogle kan lidt mindre og andre mere.
Det 3 årige barn begynder at sætte flere og flere ord sammen, 3-4-5-6 ords sætninger dukker op og også her er der naturligvis store individuelle forskelle. Nogle børn taler i korte sætninger og andre 3 årige taler i lange og mere komplekse sætninger - men det hele er normalt:)
Det 3-4 årige barn taler ofte ustandselig og det lærer sig nye ord hele tiden og prøver at udtale disse. Barnet spørger ikke bare hvad noget er, men begynder nu også at spørge "hvorfor?" og "hvordan?".
Jeg håber dette hjælper lidt videre og giver lidt idé om, hvad man sprogligt kan forvente :)
Køb også min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling" - den går op til 3 år :)
Rigtig glædelig jul! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder








