Svar: Søvn og svær periode
Kære Pernille
Tak for dit brev :) Og tillykke med 1 års fødselsdagen - stor dag! :)
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu. Han er sandsynligvis rigtig godt igang med at rejse sig, begynder at gå rundt ved tingene og øver sig mere og mere i at bevæge sig ud i verden på egen hånd. I oplever sandsynligvis at han ofte trækker armene op "tag mig op" og når han så kommer op, så vil han ned igen - sådan kan man blive ved.
Det er en øvelse i at bevæge sig ud i verden på egen hånd og dermed en separation, samtidig med at der er en gentilnærmelse, et ekstra behov for at vide, at mor og far er der for mig, jeg kan godt prøve lidt alene, for de er der stadigvæk. Man oplever altså den vekselvirkning mellem at barnet vil op til en, vil ned igen, vil op igen osv. og det virker naturligt frustrerende, fordi det opleves som om at barnet ikke ved hvad det vil ... Faktisk vil han bare bekræftes i at I er der og at han roligt kan forsøge at adskille sig :)
Og det samme gælder i andre situationer hvor I forsøger at opfylde hans behov og intet rigtig virker, det dur kun et kort øjeblik, så er der noget andet han vil eller ikke vel.
Det er en god idé at I skiftes til at være på ham, så han får jeres opmærksomhed og mærker at I netop er der og at han ikke er alene. Han er stadig så lille at han ikke ved, hvor I går hen og ikke kan forholde sig til at I går i køkkenet, og han er i stuen. Når han ikke kan se jer føler han sig alene og forladt. Men hvis I skiftes til at være på ham, så får I også lidt ro selv og dermed større overskud til også at rumme ham lige nu :)
Det er en god idé at lade ham være i nærheden af jer, f.eks. sidde i høj stol imens I laver mad og lade ham sidde der og se hvad der foregår. Det er vigtigt for ham at kunne følge med i hvad der sker og samtidig kan han underholde sig selv lidt, hvis I giver ham lidt mad i hånden i takt med at madlavningen skrider mere og mere frem.
Han skal naturligvis også udfordres og guides i at prøve selv og stille og roligt lære at han kan godt. I behøver ikke springe hen til ham hele tiden og løse de udfordringer han har. Han skal f.eks. lære at søge jer, når han har brug for jer og derfor er det okay, når han er i et rum alene og pludselig finder ud af at han er alene og derfor piver, at I ikke springer ind til ham, men i stedet bliver hvor I er, kalder på ham, lige stikker hovedet frem fra køkkendøren så han kan se jer og opfordrer ham til at søge og finde jer. Det er en måde at give ham et skub i den rigtige retning mod mere selvstændighed.
I forhold til humøret så er det vigtigt at I medtænker hvad han tilbydes af mad og drikke i løbet af en dag. Med den alder han har nu, så spiser han naturligt mindre og vil heller ikke længere smage på alt. Han vokser ikke længere så hurtigt og den naturlige lyst til at putte alt i munden er forvundet.
Men det er stadig vigtigt at han får mange små måltider dagen igennem, fordi det er med til at stabilisere hans blodsukker, sikre ham energi nok til at møde dagens udfordringer og så er der også visse fødevarer der er vigtige for humøret.
Serotonin er et af de stoffer som ...
... er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.
Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.
Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.
En dagsplan for et barn på 12 måneder kan se således ud:
Morgen kl. 7.30: Havregrød, letmælk af kop.
Formiddag kl. 9.00: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, vand af kop.
Formiddagslur.
Frokost kl. 11.30-12.00: Varm frokost bestående af kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta eller kold frokost bestående af rugbrød med fisk, kød, grøntsager, kartofler, ris, pasta. Vand af kop.
Middagslur.
Eftermiddag kl. 15.00: En portion tykmælk, A38 eller lignende med rugbrødsdrys, mysli, frisk frugt, ½ bolle med smør, ost, vand af kop.
Evt. Før aftensmad kl. 17.00: En tallerken med forskelligt grønt som rød peberfrugt, agurk, tomat, majs, avocado, vand af kop.
Aftensmad kl. 18.00-18.30: Kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs, letmælk af kop.
Suppleres gerne med en godnatgrød.
19.30-20.00 Puttes til natten med en flaske, men begynder stille og roligt at overgå til mælk af en kop, får en godnathistorie.
Sover uden mælk til næste morgen tidlig, kan dog godt have behov for lidt vand i løbet af natten.
Du skriver at I har overvejet om I skal tage jeres dreng ind til jer og det lyder umiddelbart som en god mulighed, især fordi du også fortæller at han tydeligt falder til ro, hvis han sover sammen med jer - I sover bare ikke særlig godt.
Du fortæller dog også at han altid har sovet på eget værelse, faktisk fra han var 7 uger gammel og at sove sammen med jer er derfor noget helt nyt ... I kan vælge at holde fast i at han så vidt muligt falder i søvn i sin egen seng og når han så vågner og kun kan finde roen ved at komme ind til jer, så kommer han det. Men når pladsen så bliver for trang og du synes du sover for dårligt, så kan du flytte ham ind i egen seng igen. Det kunne være en måde at sikre både hans og mors og fars behov.
Ved at han starter med at sove i egen seng og også begynder at vågne i egen seng om morgenen, så vil det på sigt godt kunne blive lettere at få ham til at sove videre i egen seng hele natten. Men lige nu lyder han til at have brug for jer og som udgangspunkt skal han have den tryghed han efterspørger. Det handler om den alder og udvikling han lige nu går igennem.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











