Brev:
Vugges & gynges i søvn

Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej.
Jeg tror alligevel at jeg var lidt for hurtig, da jeg skrev til dig sidst, at jeg ikke fik alle detaljer med, og derfor ikke helt svar på hvad jeg egentlig ville. Som sagt så vugger jeg min søn i søvn hver aften. Siden jeg har læst din bog, lægger jeg ham fra mig lige inden han falder i søvn (hvilket jeg troede var umuligt). Han falder så i søvn, men vågner kort efter og kan gøre dette mange, mange gange! Før gik jeg ind og tog ham op og blev faktisk ret irriteret på ham, og vuggede videre. Men nu putter jeg ham ind i dynen, giver ham sutten og lægger min hånd på ham. Han falder i søvn med det samme! Men som sagt skal jeg gentage dette mellem 2 og 10 gange fordelt på en times tid :) Hvad kan det skyldes?
Men altså.. Jeg fik ikke nævnt sidst at han om dagen sover på en sansegynge. En gynge jeg har hængende inde i stuen, som han i øvrigt sover fantastisk på! Men det er jo nok fordi at når han piber lidt og er ved at vågne efter en halv time/time så puffer jeg lige til den og så sover han videre, og får to lange lure og en kort. Jeg har prøvet ikke at puffe til den, og så vågner han og virker ikke helt tilfreds, og bliver træt igen kort efter. Så får han en rigtig øv dag med masser af små lure. Han er jo simpelthen afhængig af at blive gynget ellet vugget både dag og aften.
Min egen sundhedsplejerske siger at han vokset fra det og at det bare gælder om at få ham til at sove. Han er rigtig glad for den, og falder faktisk søvn med det samme. Er det okay at gynge ...
... ham, eller hvordan skal jeg lige snige mig uden om den?
Du anbefalede mig at jeg skulle svøbe ham mens jeg ammede ham til aften, og derefter lægge ham i seng så skiftet fra favn til seng ikke blev så stor. Han bryder sig overhoved ikke om at være svøbt når han lægger i mine arme. Han vil gerne have sin hold på mit bryst. Så jeg svøber ham efter jeg har ammet, vugget om lagt ham i seng (det finder han sig i, og falder i søvn). Men så vågner han jo kort tid efter og brokker sig over ikke at kunne komme "fri". Jeg løsner selvfølgelig, og han tager armene op og falder i søvn. Højst 2 minutter. Så river han sutten ud af munden (ikke bevidst) river sig selv i ansigtet og kan ikke rigtig finde ro igen. Jeg svøber ham igen, og sådan fortsætter det faktisk. Han prutter en del, men det virker ikke til at han er generet af det. Men kan det skyldes luft i maven at han ikke vil være svøbt? Eller skal jeg bare fortsætte med at pakke ind og pakke ud ;)
Sikke en masse spørgsmål jeg alligevel havde! Igen tusind tak for en fantastisk bog. Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :) Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhoved er et problem!
Hilsen Maria
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









