Annonce

Annonce

Brev:

Dreng på 6 år - ikke den store spiser


16. december 2011

Alder:
6 år, 4 mdr.

Dreng på 6 år - ikke den store spiser

Kære Helen.

Her i forbindelse med at vores lille dreng på 7 måneder er begyndt at få fast føde har jeg læst dine råd om at give børn mad. Bla det med at man ikke skal tvinge børn til at smage på maden.

Vores store dreng på 6 år har aldrig været den store spiser. Som lille baby ville han gerne smage på næsten alt men senere, omkring 2-2½ år ville han kun spise få ting som brød og pasta – og med lidt held, gulerødder, æble, røræg, laks og banan. Alt hvad der var sødt røg selvfølgelig ned uden problemer… Han fik fjernet mandler da han var 3½ år, og det hjalp positivt på hans appetit.

Indtil han var 4-5 år lavede jeg faktisk mad til ham specielt – jeg lavede grød eller røræg, kartoffelmos eller andet til ham når vi skulle have noget jeg med garanti vidste han ikke ville spise. Senere er det blevet sådan, at han spiser de ting han vil af den mad jeg har lavet til os alle sammen.

For et års tid siden begyndte han at blive lidt mere åben omkring mad – og han har fået smag for kød og fisk. Jeg er vokset op med at man ikke kan sige at man ikke kan lide maden før man har smagt, og den praktiserer vi så med vores søn i håb om at han ville få smag for lidt andet.

Nu hvor han er 6 år er der stadig mange ting han ikke kan lide og som han siger han ikke kan lide. Han nægter helt at spise grønne grøntsager som spinat og broccoli, peberfrugt og tomater. Vi fortsætter med at tilbyde ham det og opfordre ham til at smage på det. Men uden held. Nogle gange tager han, på vores opfordring, et lille nip – og giver os ret i at det da smager godt nok. Men han vil alligevel ikke spise det af sig selv, og næste gang jeg serverer det vil han måske smage igen men ikke altid.

Andre ting er i en ’gråzone’ F.eks lasagne, agurk, ost og leverpostej: nogle ...


Annonce

... gange ryger det ned, andre gange ikke. Rugbrød kan han også sommetider lide. Han spiser det aldrig herhjemme men spiser det sommetider ude. De første 4 år af sit liv levede han i en verden uden rugbrød, da vi boede i udlandet, så det er måske forståeligt nok, og jeg må sige at jeg egentligt synes det er ok – jeg bager selv grovbrød med mange kerner og forskelligt mel, som han (til min store fryd!!) er meget glad for.

Det irriterer mig når han om noget mad siger han ikke kan lide det og så ikke vil spise det – mens han andre gange spiser det med stort velbehag. Og det irriterer min mand endnu mere. Min mand voksede op i et land med mangel på stort set alt, især mad som æg og kød, og det var ikke altid han kunne spise sig rigtig mæt, så han har det svært med at vores søn ikke spiser.

Hverken min mand eller jeg er kræsne, vi spiser faktisk alt. Vi er også bevidste om, at aftensmåltidet er vores samlingspunkt, hvor vi hygger os og snakker sammen – om vores dag, om fremtidsplaner osv. Vi har det, for det meste, også hyggeligt og rart. På nær de aftener hvor vores søn nægter at spise andet end ris, pasta eller brød – og min mand ikke kan lægge låg på sin irritation. Det er måske, i gennemsnit, et par gange om ugen.

Nu her hvor jeg læser dine råd om hvordan man kan hjælpe småbørn til at blive glade for mad, kan jeg se at vi har gjort og gør nogle ting forkert. Men hvordan kan vi rette op på det igen, så han kan blive helt og ægte glad for al mad? Skal jeg begynde at lave ’særkost’ til ham igen, når vi skal have mad fra ’gråzonen’. Eller skal jeg fortsætte med at lave mad til os alle sammen og så bare lade ham spise f.eks ris, hvis han vil det, og ikke opfordre ham til at smage på gryderetten?

Mange tak for dit svar!

Venlig hilsen
mor til to

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. december 2025 | Opdragelse | 7 år, 4 mdr.

Forsigtig og bekymret pige

Kære Helen Vi er en familie på fire med mor, far og to skønne børn på 7 og...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.

Svære afhentninger i fritten

Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...

Læs hele brevet og Helens svar


20. september 2025 | Diverse | 6 år

Flytteovervejelser og skolestart/skifte

Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce