Svar: Forkølelse - 7 mdr.
Kære Iben
Det er lidt usædvanligt at jeres dreng har feber over flere dage og at hans symptomer i løbenæse, dog med klart snot. Ingen gul eller grøn snot og ingen hoste osv. ... Det lyder faktisk mere som allergireaktion, selvom årstiden jo ikke lige er til hverken støv, græs eller birk .. end som en rigtig forkølelse. Det er dog lidt mærkeligt med den temperatur - hvornår og hvordan måler du den?
Jeg synes det lyder som en god idé lige at tale med jeres læge. Så lægen lige lytter på ham og vurdere om der kan være en grund til at jeres dreng har den temperatur forhøjelse som han har. Hellere tjekke en gang for meget end en gang for lidt og det er ikke hysterisk :)
Og ja - når far har allergi så er jeres dreng i risikogruppe for at udvikle allergi og desværre er det ofte sådan, at man ikke nødvendigvis arver at have allergi for det samme, men man arver at have allergi ... så måske tåler jeres dreng ikke jeres lille hund, støv eller andet, som far tåler ... Ikke for at gøre jer kede af det, men det er desværre sådan det er ...
Når jeg hælder til at jeres dreng kan have allergisymptomer frem for forkølelse, så er det fordi at forkølelse ofte vil give vandigt klart snot i starten, men det vil hurtigt blive tykt, gult eller grønligt. En forkølelse varer normalt heller ikke mere end en uges tid, børn kan dog godt blive smittet igen og igen, men jeres dreng er ikke i vuggestue ... Han vil ofte nyse en del og vil også have feber.
Hvis han har allergisymptomer, så vil det være lidt anerledes. Så vil han have vandigt klart snot hele tiden, han vil nyse hyppigt, men næsen vil virke stoppet og dette ofte fordi slimhinderne hæver. Han vil ofte også have ...
... symptomer fra øjnene, som vil være røde, hævede og klø, men der behøver ikke være symptomer fra øjnene ...
Har han nogle andre symptomer på allergi - f.eks. børneeksem?
Jeg synes som sagt at det er en rigtig god idé at I lige drøfter det med jeres læge.
Derudover er det meget fint det du allerede gør, - forsøger at undgå træk, sikrer dig at han er lunt og godt klædt på, det er fint at bruge uld, fordi det kan holde ham ekstra varm. Det kan være en blanding af uld/bomuld eller uld/silke. Det kan også være en ren uldtrøje du f.eks. giver ham på og også gerne et par lune strikkede "sko" på fødderne.
Lunt at drikke kan være rigtig godt, det er den lune mælk, som han stadig skal have, men du må også gerne give ham lidt lun kamillete eller lignende, en til to gange dagligt.
Lysten til at spise kan naturligt være påvirket og især når næsen lukker til, så kan det være svært at spise ...
Giv ham mad der smager af noget og også gerne mad, der tager udgangspunkt i jeres mad. Mad han kan sidde med i hånden, gumle på, opbløde med spyt osv.
Giv ham fisk næsten hver dag, da fisk indeholder selen, der fungerer som antioxidanter og dermed styrke immunforsvaret inde fra.
Sørg for at rense hans luftveje, evt. med saltvand og en næsesuger, da han ikke selv kan pudse næse, så han kan trække vejret bedst muligt både inden han skal spise og inden han skal sove.
Elever hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Læg en pude eller et håndklæde ind under madrassen, så hele madrassen løftes lidt op, når han sover.
Og ja - han bør ikke stå ude at sove, hvis han har feber.
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god jul! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








