Brev:
Vores barns søvn
Kære Helen
Vi fik d. 9/3 i år en dejlig datter på knap 4 kg og 49 cm lang. Hun blev født 5 uger for tidligt og kom til verden ved akut kejsersnit, da min kærestes vand gik om morgenen. Forløbet, der ledte op til kejsersnittet, var ikke tilfredsstillende, og ’slendrian’ af jordmoderen igennem for- og eftermiddagen den dag førte desværre til et akut kejsersnit kl. ca. 17. Det var en traumatisk oplevelse for os alle, og vi endte med at være indlagt med vores datter i 17 dage på Neonatal afdelingen inden hun fik lært at spise tilfredsstillende og dermed også holde vægten, så vi kunne tage hjem. Under næsten hele opholdet på hospitalet har hun fået sonde og er blevet vækket hver 3. time for at spise.
Vi blev på hospitalet gjort opmærksom på, at vores datter kunne være sensitiv, da hun var født for tidligt, og det har vi efterfølgende fundet ud af, at hun helt sikkert er. Hun er meget modtagelig overfor indtryk, og kan efter besøg af eller hos andre opføre sig anderledes i flere dage efter. Det kommer typisk til udtryk ved, at hun er mere pyldret/utilfreds og sværere at få til at sove om aftenen. Der ud over er det også svært at få hende til at spise. Hun har svært ved at koncentrere/samle sig om det. Man fornemmer, at hendes hoved flyder over med indtryk.
Mht. søvnen, så har vi altid haft svært ved at få hende til at falde i søvn, og der har altid været gråd i forbindelse med at hun skal lægges, for vi har aldrig bare kunne lægge hende! Helt fra starten har hun ikke sovet meget i løbet af dagen, og når hun endelig sover, kræver det at man sidder ved siden af og vugger hende, for at hun ikke skal vågne igen efter få øjeblikke.
Om aftenen har vi altid brugt lang tid på at få hende til at falde i søvn. Hun har været utrøstelig og grædt rigtig meget, og vi har måtte sidde på en fitness-bold og hoppe/vugge hende, for at få hende til at falde til ro. Når hun så endelig faldt i søvn, sov hun meget let, og skulle tit vugges for at hun ikke vågnede helt op. Andre nætter har vi vandret op og ned af gulvene med hende på armen, indtil hun faldt i søvn. I løbet af dagen sover hun kun lidt og det kræver altid, at hun vugges løbende i slyngevuggen, ellers vågner hun op. Generelt set kræver det altid noget at få hende til at falde hen. Det kan være vuggen, køre i barnevogn, slyngevugge eller lign. Hun har aldrig brugt sut, men er glad for sutteklude.
Vi har fået mange råd i de forgangne måneder, og vi har givet mange af dem en change. Vores sundhedsplejerske har rådet os til at lægge hende i seng, synge et par sange og så forlade værelset, når hun er faldt til ro. Hvis hun vågnede op igen skulle vi så gå tilbage og fortælle at vi var her, men at hun skulle sove evt. kombineret med en fast hånd på hendes bryst. Det har slet ikke virket, så vores datter virkelig græder og kører sig selv op, så det til sidst lyder til, at hun er ved at kvæles..
Vi har også forsøgt os med forskellige slagt godnat-musik og det havde også en positiv effekt i en tid, men så var det som om hun lurede 'tricket'. Det samme galt at give hende en flaske i sengen. Det virkede også et par aftener, men igen var det som om hun begyndte at forbinde det med at skulle sove, og det vil hun absolut ikke! Vi har også prøvet at lægge hende i vores seng sammen med os, men det har heller ...
... ikke virket.
Pt. har vi prøvet lift, vugge, baby-hængekøje, egen seng (tremmeseng), og nu er vi tilbage i en slyngevugge, som vi har hængt op på hendes værelse. Vi har også været ret meget i tvivl, om hun skulle sove i vores soveværelse eller for sig selv, men vi er kommet frem til, at hun ofte vågner af vores lyde, og derfor lægger vi hende nu til at sove i slyngevuggen på hendes eget værelse. Hun vågner dog ofte i løbet af natten, hvor hun skal vugges for at sove videre eller også skal hun have mad.
Vi fik dog for et par måneder siden stablet en rutine på benene efter råd fra en sundshedsplejerske med speciel erfaring indenfor for tidlig fødte børn:
Efter i lang tid at have fået hende til at falde i søvn på armen af mor eller far om aftenen og derefter lægge hende i sin vugge (gammeldags), så lykkedes det os at få indført en rutine, hvor vi gav hende mad, derefter et bad og så en flaske vælling. Selvom det typisk krævede en del sange, gråd og venten ved siden af hendes tremmeseng, lykkedes det faktisk. I et par måneder gik det OK, selvom hun stadig græd, og vi var glade for at kunne lægge hende i seng omkring kl. 21 og dermed have et par timer for os selv :-) Selvfølgelig var det ikke optimalt, for det krævede stadig at vi lod hende ligge og græde i nogen tid, før hun overgav sig..
For en månedes tid siden begyndte det så dog at køre skævt igen. Hun ville ikke sove, og vores rutine fungerede ikke længere. Hun begyndte at græde/skrige voldsomt, når vi lagde hende i seng. Det foregik på samme måde, som de aller første gange, vi forsøgte at lægge hende i sin egen seng. Gråden bliver ofte kraftigere og kraftigere jo længere vi venter med at tage hende op. Det virker som om hun ikke er tryg ved at give sig hen til søvnen. Når vi så tager hende op, for at trøste hende og lade hende blive mere træt, er det ret tydeligt, at hun gør alt for at holde sig vågen. Over de seneste par uger har klokken flere gange været over et om natten, før hun har overgiver sig. Når vi når der til, sker det ofte ved at vi giver hende en flaske, hvorefter hun falder i søvn på armen med flasken i munden, og derefter kan vi lægge hende ind i slyngevuggen.
Som en side-bemærkning skal det siges, at vi ud over søvnen også har problemer med ske-maden. På den front har vi meget svært ved at få hende til at spise mere end et par mundfulde, før hun siger fra ved at vende hovedet væk og lukke munden. Vi har on-off prøvet de sidste ca. 3 måneder, men vi respekterer, når hun 'siger' nej, og synes dermed ikke vi presser hende.
Vi skriver til dig, fordi vi er ved at være rigtig desperate pga. vores datters søvnproblemer og naturligvis også vores egne problemer pga. manglende søvn. Vi synes vi har prøvet alt, men lige lidt hjælper det. Vi har læst din bog, og vi har netop også set din video (Sådan sover dit barn) og synes jo der er rigtig mange gode råd og pointer, men vi synes alligevel ikke, der er noget der passer helt på vores datter. Vi så jo på filmen, at du var på hjemmebesøg, og det motiverede os yderligere til at skrive denne mail. Vi kunne rigtig godt tænke os at få dine råd ifm.vores datter og vores søvnproblemer, og vi vil rigtig gerne vise dig, hvordan det foregår herhjemme. Så du skal være hjertelig velkommen her.
Med venlig hilsen
De trætte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...
14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor