Annonce

Annonce

Svar: Mere mos i maven ønskes!


1. december 2011

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Katja

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt at jeres datter kommer igang med skemaden nu og det er vigtigt at hun tilbydes mange måltider dagen igennem. Det er bedre at hun spiser lidt og tit end få og store måltider og det lyder meget fint, at hun spiser mellem 1/4 - ½ dl. grød eller mos af gangen. Ved siden af dette, skal hun have mælk som hun plejer, det vil sige at skemaden kommer ud over hendes vanlige indtag af mælk som i denne alder ofte vil ligge mellem 800-1000ml i døgnet og derudover skal hun også drikke vand af kop.

Det vil være rigtig godt, at du giver hende bløde frugtbåde, ristede rugbrødbjælker, agurkeringe eller lignende som hun kan sidde med selv og du kan en overgang, forsøge at starte hvert måltid med dette.

Det vil også være rigtig godt at du indføre en helt fast plan for dagen, hvor hun får skemad på faste tidspunkter og hvor I har en helt fast rytme omkring det. Det vil give hende en påvirkning af det indre ur, og dermed påvirke til hendes sult-mæthedsfølelse og samtidig vil det være trygt for hende, at hun ved, hvad der nu skal ske. Og det betyder også at I måske skal prøve at holde jer lidt mere hjemme i dagtimerne, selvom det er hyggeligt med besøg hos venner og bekendte, simpelthen for at få skabt lidt rutiner omkring skemaden :)

Du skal også hjælpe hende med at holde fokus, når hun skal spise. Når du giver hende skemaden så er det vigtigt at du ikke lægger bånd på dig selv, men lader hende spejle sig i dig og det du gør. Det er vigtigt at hun sidder i den høje stol og at du sidder foran hende. Du skal holde skålen med maden i den ene hånd og skeen i den anden og så skal du fange hendes øjenkontakt og verbalisere positivt omkring det at spise og bruge din mimik og dine lyde: "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - Du skal åbne din egen mund, så hun også åbner sin mund, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.

Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.

Du skal prøve ikke at fokusere på mængden hun spiser men i stedet netop have fokus på den faste rytme og genkendeligheden. Det gør altså lige nu ikke noget, hvis der kun glider 5 skefulde ned hver gang, hvis hun så også tilbydes lidt brødskorper og lignende i hånden og så får en god oplevelser og rutine omkring det at spise. Og det er ikke nogen løsning at hun får skemad i stedet for mælk, heller ikke selvom far skal passe om 5 uger ...

For det er meget vigtigt at hendes behov for mælk også stilles og hun skal som sagt have masser af mælk. Når hun ...


Annonce

... bliver 7 måneder og far skal passe, så vil det være passende med 4 amninger i døgnet - eller fire flasker. Du skriver at hun ikke tager flaske, men det kunne være en rigtig god idé at arbejde på dette som en fast rytme, simpelthen for at sikre hende mælk nok og også for at far skal kunne passe uden for store problemer.

Hun skal have grøntsagsmos og også de grovere grødtyper (havregrød, øllebrød) og du må forsøge at variere mellem hjemmelavet og købt. Hun må få alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men ikke i større mængder. Generelt er rodfrugter dog en rigtig god idé - de har en naturlig sødme og mange børn kan rigtig godt lide rodfrugtsmos.

Sovs på grøntsagerne er en god idé. Det giver smag og ekstra fedtstof, det kan give mere lyst til at spise og det er med til at holde maven igang - det smører :) Sovs kan være smørsovs, det kan også være lidt tomatsovs eller hvad I andre nu spiser - hvad du nu kan finde på for at variere og få hende til at spise :)

Hun skal have lidt kogt kød eller fisk i sin grøntsagsmos - så den får lidt struktur og hun får mere smag :)

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8 : Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet afhænger af hvor sen og hvor lang en formiddagslur hun tager

Eftermiddag 16: Frisk frugt i hånden, lidt frugtmos og ofte også amning her.

Powernappen kan måske springes over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Ammes og eller flaske puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover videre til næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen. At sove igennem i denne alder vil ofte være at sove fra midnat og til næste morgen tidlig uden mælk.

Jeg håber ovenstående hjælper videre og så vil jeg også anbefale dig at købe min nye bog "Helens bog om børn og mad" fyldt med masser af gode råd og dagsplaner du kan følge fra nu og til din datter er 1 ½ år gammel :)

I den kan du læse hvad hun må spise hvornår og hvis du er i tvivl, kan du slå den fødevare op, som du er i tvivl om, via bogens register... Og far kan bruge den, når han skal overtage barsel og bliver i tvivl om maden og måske savner inspiration :)

Fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce