Brev:
Fra dagpleje til børnehave - sociale udfordringer
Kære Helen
Jeg har to dejlige unger, en dreng på 1 og en pige på 3. Min datter er meget sensitiv, meget social, opfanger alt omkring sig, tænker meget og længe over tingene og har altid ligget lidt foran de fleste jævnaldrende i udvikling.
I dagplejen gav det hende mange frustrationer. For mens hendes jævnaldrende stadig legede parallellege, higede hun efter interaktion og fælles leg. Hendes frustrationer kom verbalt til udtryk ved at hun gentagne gange sagde at hun var ked af det, og at hun ikke havde nogen venner. Fysisk ved at hun skubbede til de andre børn, tog deres legetøj osv., alt for at ”tvinge” dem til at interagere med hende. Samtidig var hun i dagplejen primært sammen med drenge, og deres fælles leg var ofte voldsom, hvilket selvfølgelig også har præget hendes måde at omgås andre børn.
Nu er hun startet i børnehave, hvilket hun er glad for, da hun som nævnt er meget social. Problemet er dog, at hun har svært ved at komme ind i børnegruppen og derfor er meget alene. Hun står stille og forsigtigt og spørger om hun må være med i legen, men oplever ofte at hun får nej eller bliver ignoreret. Det gør at hun benytter sig af sit ”gamle trick” med at skubbe til dem, eller tage en ting fra legen, for på den måde at blive inkluderet.
Vi ser også af og til det samme mønster til f.eks. familiefester. Særligt udpræget i situationer, hvor der er mange krav, mange mennesker, larm osv. Hvilket der jo også er i børnehaven. Det ser ud som om hun gør det i ren provokation, men jeg fornemmer at det nærmere er et udtryk for frustration. Også fordi jeg samtidig observerer andre tegn på at hun er forvirret og frustreret i situationen. ...
...
Desværre resulterer hendes opførsel typisk i skæld ud og bebrejdelser fra de voksne, hvilket hun tager meget nært. Hun bliver enormt ked af det og ulykkelig, fordi hun ikke forstår hvad det er hun gør galt. Og så er hun desværre et barn, der husker alt og går og grubler over tingene. Kan f.eks. pludselig drømme om eller tale om en situation, der ligger langt tilbage.
Min datter har én god veninde (venners barn) som hun ser ca. én gang ugentligt, hvilket er ugens højdepunkt. Når hun er sammen med hende er det tydeligt, hvor meget min datter tørster efter social kontakt. Pigerne er jævnaldrende og meget glade for hinanden.
Når vi er hjemme og hun er i trygge rammer sammen med forældre og lillebror, virker hun glad, tryg og harmonisk og hun er en meget kærlig og opmærksom storesøster.
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe min lille pige? Når vi overværer en situation, griber vi selvfølgelig ind og hjælper hende med anvisninger på måder at håndtere det på, men vi er der jo ikke hele tiden. Jeg tænker på at inddrage pædagogerne i børnehaven, men er i tvivl om hvordan jeg griber det an. Jeg vil jo helst ikke opfattes som en besværlig forælder. Og hvordan kan jeg gøre klart for visse familiemedlemmer, at det er fint de griber ind i en situation, hvor min datter f.eks. skubber til et andet barn, men at de skal gøre det uden at få hende til at føle sig forkert eller sætte hende i bås som umulig, besværlig, voldsom osv.?
Også gerne et godt råd til, hvordan jeg kan tale med min datter om hendes frustrationer, uden at sætte hende i en ”offerrolle” (”det er også synd for dig skat”). Jeg vil jo gerne styrke hende og give hende tro på sig selv.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.