Brev:
Fra dagpleje til børnehave - sociale udfordringer
Kære Helen
Jeg har to dejlige unger, en dreng på 1 og en pige på 3. Min datter er meget sensitiv, meget social, opfanger alt omkring sig, tænker meget og længe over tingene og har altid ligget lidt foran de fleste jævnaldrende i udvikling.
I dagplejen gav det hende mange frustrationer. For mens hendes jævnaldrende stadig legede parallellege, higede hun efter interaktion og fælles leg. Hendes frustrationer kom verbalt til udtryk ved at hun gentagne gange sagde at hun var ked af det, og at hun ikke havde nogen venner. Fysisk ved at hun skubbede til de andre børn, tog deres legetøj osv., alt for at ”tvinge” dem til at interagere med hende. Samtidig var hun i dagplejen primært sammen med drenge, og deres fælles leg var ofte voldsom, hvilket selvfølgelig også har præget hendes måde at omgås andre børn.
Nu er hun startet i børnehave, hvilket hun er glad for, da hun som nævnt er meget social. Problemet er dog, at hun har svært ved at komme ind i børnegruppen og derfor er meget alene. Hun står stille og forsigtigt og spørger om hun må være med i legen, men oplever ofte at hun får nej eller bliver ignoreret. Det gør at hun benytter sig af sit ”gamle trick” med at skubbe til dem, eller tage en ting fra legen, for på den måde at blive inkluderet.
Vi ser også af og til det samme mønster til f.eks. familiefester. Særligt udpræget i situationer, hvor der er mange krav, mange mennesker, larm osv. Hvilket der jo også er i børnehaven. Det ser ud som om hun gør det i ren provokation, men jeg fornemmer at det nærmere er et udtryk for frustration. Også fordi jeg samtidig observerer andre tegn på at hun er forvirret og frustreret i situationen. ...
...
Desværre resulterer hendes opførsel typisk i skæld ud og bebrejdelser fra de voksne, hvilket hun tager meget nært. Hun bliver enormt ked af det og ulykkelig, fordi hun ikke forstår hvad det er hun gør galt. Og så er hun desværre et barn, der husker alt og går og grubler over tingene. Kan f.eks. pludselig drømme om eller tale om en situation, der ligger langt tilbage.
Min datter har én god veninde (venners barn) som hun ser ca. én gang ugentligt, hvilket er ugens højdepunkt. Når hun er sammen med hende er det tydeligt, hvor meget min datter tørster efter social kontakt. Pigerne er jævnaldrende og meget glade for hinanden.
Når vi er hjemme og hun er i trygge rammer sammen med forældre og lillebror, virker hun glad, tryg og harmonisk og hun er en meget kærlig og opmærksom storesøster.
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe min lille pige? Når vi overværer en situation, griber vi selvfølgelig ind og hjælper hende med anvisninger på måder at håndtere det på, men vi er der jo ikke hele tiden. Jeg tænker på at inddrage pædagogerne i børnehaven, men er i tvivl om hvordan jeg griber det an. Jeg vil jo helst ikke opfattes som en besværlig forælder. Og hvordan kan jeg gøre klart for visse familiemedlemmer, at det er fint de griber ind i en situation, hvor min datter f.eks. skubber til et andet barn, men at de skal gøre det uden at få hende til at føle sig forkert eller sætte hende i bås som umulig, besværlig, voldsom osv.?
Også gerne et godt råd til, hvordan jeg kan tale med min datter om hendes frustrationer, uden at sætte hende i en ”offerrolle” (”det er også synd for dig skat”). Jeg vil jo gerne styrke hende og give hende tro på sig selv.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.