Brev:
Fra dagpleje til børnehave - sociale udfordringer
Kære Helen
Jeg har to dejlige unger, en dreng på 1 og en pige på 3. Min datter er meget sensitiv, meget social, opfanger alt omkring sig, tænker meget og længe over tingene og har altid ligget lidt foran de fleste jævnaldrende i udvikling.
I dagplejen gav det hende mange frustrationer. For mens hendes jævnaldrende stadig legede parallellege, higede hun efter interaktion og fælles leg. Hendes frustrationer kom verbalt til udtryk ved at hun gentagne gange sagde at hun var ked af det, og at hun ikke havde nogen venner. Fysisk ved at hun skubbede til de andre børn, tog deres legetøj osv., alt for at ”tvinge” dem til at interagere med hende. Samtidig var hun i dagplejen primært sammen med drenge, og deres fælles leg var ofte voldsom, hvilket selvfølgelig også har præget hendes måde at omgås andre børn.
Nu er hun startet i børnehave, hvilket hun er glad for, da hun som nævnt er meget social. Problemet er dog, at hun har svært ved at komme ind i børnegruppen og derfor er meget alene. Hun står stille og forsigtigt og spørger om hun må være med i legen, men oplever ofte at hun får nej eller bliver ignoreret. Det gør at hun benytter sig af sit ”gamle trick” med at skubbe til dem, eller tage en ting fra legen, for på den måde at blive inkluderet.
Vi ser også af og til det samme mønster til f.eks. familiefester. Særligt udpræget i situationer, hvor der er mange krav, mange mennesker, larm osv. Hvilket der jo også er i børnehaven. Det ser ud som om hun gør det i ren provokation, men jeg fornemmer at det nærmere er et udtryk for frustration. Også fordi jeg samtidig observerer andre tegn på at hun er forvirret og frustreret i situationen. ...
...
Desværre resulterer hendes opførsel typisk i skæld ud og bebrejdelser fra de voksne, hvilket hun tager meget nært. Hun bliver enormt ked af det og ulykkelig, fordi hun ikke forstår hvad det er hun gør galt. Og så er hun desværre et barn, der husker alt og går og grubler over tingene. Kan f.eks. pludselig drømme om eller tale om en situation, der ligger langt tilbage.
Min datter har én god veninde (venners barn) som hun ser ca. én gang ugentligt, hvilket er ugens højdepunkt. Når hun er sammen med hende er det tydeligt, hvor meget min datter tørster efter social kontakt. Pigerne er jævnaldrende og meget glade for hinanden.
Når vi er hjemme og hun er i trygge rammer sammen med forældre og lillebror, virker hun glad, tryg og harmonisk og hun er en meget kærlig og opmærksom storesøster.
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe min lille pige? Når vi overværer en situation, griber vi selvfølgelig ind og hjælper hende med anvisninger på måder at håndtere det på, men vi er der jo ikke hele tiden. Jeg tænker på at inddrage pædagogerne i børnehaven, men er i tvivl om hvordan jeg griber det an. Jeg vil jo helst ikke opfattes som en besværlig forælder. Og hvordan kan jeg gøre klart for visse familiemedlemmer, at det er fint de griber ind i en situation, hvor min datter f.eks. skubber til et andet barn, men at de skal gøre det uden at få hende til at føle sig forkert eller sætte hende i bås som umulig, besværlig, voldsom osv.?
Også gerne et godt råd til, hvordan jeg kan tale med min datter om hendes frustrationer, uden at sætte hende i en ”offerrolle” (”det er også synd for dig skat”). Jeg vil jo gerne styrke hende og give hende tro på sig selv.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.