Svar: 7 mdr vil helst kun spise grød
Hej
For det første vil jeg lige sige at du ikke kan forvente at din datter i en alder af knap 7 ndr vil kunne spise rugbrødshapser. De fleste børn er 8 mdr. før de begynder at kunne tygge.
Derimod kan du give hende øllebrød, netop så hun vænner sig til rugbrødssmagen og her har I jo stor succes.
Når hun bliver gammel nok til at spise blød rugbrød uden kerner, så kan du lave smørbart pålæg af grøntsager og komme på. Det kan være advokado, som kan smøres direkte på brødet, men det kan også være gulerodsmos krydret med lidt oregano eller lignende. Ikke så det er stærkt eller meget krydret, bare så det få lidt smag.
Grød er godt til at holde maven igang, men man anbefaler når barnet får mere end to måltder dagligt, at resten af måltiderne så består af grøntsagsmos.
Kartofler er gode til mos og udgør derfor en god substans i grøntsagsmosen. Men der jo børn som bestemt ikke synes om kartoffelmos og her er det helt fint at du laver mos af andre grøntsager. Brocholi og fisk er jo fint.
Hvilke grøntsager har du forsøgt med? Har du prøvet at mose kogte majs, da hun jo er glad for majsgrød og hvad med mos af ærter? Gulerod er sødt og det kan mange børn godt lide. Du kan også købe gulerodsmos på glas og evt. selv komme noget andet i. Det lyder som om din datter er meget glad for det søde, her tænker jeg på at hun har spist det med velbehag hvis der var æble i, hun spiser yoghurt med banan, men fravælger ...
... neutral yoghurt, hun får svesker osv. Altså søde ting.
Hvis man giver sit barn meget sødt, så vænner det sig jo også til ting skal være søde og kan derfor godt afvise mere almindelig mad, så prøv at tænke over hvad det er for søde ting i giver og i hvor stor mængde det er. Det er jo sådan at sukker giver en falsk mæthedsfornemmelse og det er vigtigt at jeres datter er sulten, hvis hun skal spise.
I forhold til hendes alder så er der heller ikke noget i vejen for at I giver hende stykker af mad i hånden. Det kan være et stykke kogt kylling, kogt gulerod i stave, kartoffelbåde osv. I skal naturligvis være opmærksomme på at hun ikke fejlsynker i og med at hun ikke er ældre.
Når du giver købegrød, så er dette ofte indeholdt mælk og laves derfor kun på vand. Den mængde vand du tilbereder grøden på, svarer i forhold til mælkepulveret i grøden, således at hvis hun spiser en portion grød lavet på en dl vand, så får hun på den måde også 1 dl mælk. Det tæller med i regnskabet.
I stedet for at amme hende om natten kan du give hende en tår vand. Ellers er der ikke andet at gøre end du allerede gør, nemlig hjælper hende med at skifte side, lulle hende lidt og få hende til at finde roen igen. Tiden vil arbejde for jer i den retning.
Det er en god idé at bibeholde formidddagsmaden, da mindre men hyppigere måltider er vigtigt i forhold til børn. Hellere det en få og store måltider.
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








