Svar: Jalousi - 3 år
Kære Mor
Jeg tror ikke man kan undgå jalousi, for I har jo bragt en rival ind i familien, en konkurrent til ham, og han skal kæmpe mere for at I ser ham.
Man plejer at sammenligne det med at ens partner kom hjem med en ny kvinde ... Hvis din mand kom hjem med en ny kvinde, meddelte dig at nu skulle hun sove i soveværelset og hende elskede han - ja han elskede naturligvis også stadig dig, men nu skulle hun også være der ... Hvordan ville du have det? Hvilke følelser ville der opstå i dig? Nok et meget godt billede af hvad det egentlig er vi nogle gange udsætter vores børn får, når vi kommer hjem med en baby, som vi forventer de vil elske ...
Og sandsynligvis ville du, som din dreng, have rigtig meget brug for at din mand prioriterede at være sammen med dig - og kun dig. Du ville sandsynligvis rigtig gerne have, at han lagde sig med dig, holdt om dig, og viste dig at han ikke havde glemt dig og at du stadig betød noget for ham ... Og det er præcis det jeres dreng så fint giver udtryk for, når han siger "I skal kikke på mig, ikke på lillesøster!".
Søskendejalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er en sorg over at have mistet jer, ikke længere at have jer helt for sig selv. Det er en vrede over, at dette nye lille barn er kommet ind i familien og det er en angst over at I måske synes bedre om lillesøster end om ham, en angst for ikke at betyde helt så meget for jer som før.
Det er helt naturlige følelser og det er vigtigt at I giver ham mulighed for at udtrykke disse og også får dem bearbejdet. Det er derfor vigtigt at I sætter ord på de tanker og følelser I tror han nogle gange går rundt med, så han hører at I forstår ham.
De følelser jeres dreng har, handler om at han:
- føler sig tilsidesat
- ikke føler at han er den foretrukne
- føler sig uværdig til jeres kærlighed og sammenligner sig med sin lillesøster, som er en rival
- føler sig usynlig
- føler ikke at der er tilstrækkeligt med ...
... kærlighed til alle
- føler "min plads i mors hjerte er alt for usikker"
Det er meget vigtigt at tage søskendejalousi alvorligt, for det er helt reelle og meget stærke følelser der dukker op og det er vigtigt at I forstår dette og anerkender at han har det, som han har det. Derfor er det også vigtigt og helt rigtigt og også godt, at I en gang imellem sætter ord på og legaliserer at det er svært "jeg kan godt forstå, at du synes lillesøster er irriterende" eller lignende. Men nogle gange er det også rigtig godt slet ikke at tale om hende, og bare være der for ham, bare sætte sig med ham på skødet, putte med ham, kilde ham, kysse ham og sige f.eks. "jeg slipper dig aldrig igen" eller lignende, så han virkelig mærker at I vil ham.
Han er jo at I sidder og nusser, dikke-dikker, giver mælk, pludrer osv. med lillesøster. I er hele tiden i tæt fysisk kontakt og den kontakt I har med hende er meget intim og nær. I taler til hende på en helt anden måde, høje lyde, smil, "hej lille skat, er du der, agry agry ..." osv. og han er på sidelinjen og ser dette. Det er super svært for ham og derfor får han naturligt en gang imellem lyst til lige at nive hende lidt.
Han må naturligvis ikke gøre noget der gør hende ondt, han må ikke bevidst skade hende, så er det vigtigt at han irettesættes. Men det er rigtig vigtigt at I ikke bare per automatik sender ham væk, for det forstærker jo netop hans følelse af at lillesøster har mere ret til at være der end ham. I kan risikere at han føler at der netop ikke er kærlighed nok til alle, og at han er skubbet ud på en anden plads ...
Så prøv at give ham masser af nærhed og fysisk kontakt, så han virkelig mærker at I stadig er der for ham. Og pas på ikke at stille alt for store krav til ham i øjeblikket, han må gerne være lidt lille og have følelsen af at selvom han er blevet storebror, så er det okay også stadig at være en lille dreng :)
Håber I kan bruge dette videre fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig






