Brev:
Trivsel og opdragelse
Hej Helen
1000-tak for dine svar ang. Vores søn på 3½. Vi bruger hvert et ord.
Jeg har dog et spørgsmål mere i samme retning, som jeg gerne vil have din kommentar til. Jeg tænker meget over, hvordan jeg hjælper vores søn bedst – jeg synes han virker meget skrøbelig i tiden. Derfor endnu et spørgsmål…
Vores søn kan blive meget, meget sur/ked af det. Så græder han meget, skælder ud, råber og kaster sig rundt. Jeg tror det er lettest, hvis jeg beskriver situationer hvor det sker.
Vi var fx ude at spise en fredag (på børne-restaurent). Han havde fået en gave med nogle pastiller, som han måtte spise, når vi havde fået aftensmad. Efter han har spist får han som lovet den lille plastic-beholder med McQueen, der indeholder lidt slik. Han taber inden længe det meste af det slik, der er i beholderen på gulvet, hvilket gør ham ked og ærgerlig. Men det går ”helt galt”, da jeg så vil smide de pastiller ud, som har været på gulvet. Han kaster sig rundt, fanger nogle af dem og knuger dem i hånden. Det er fuldstændig umuligt for mig at tale ham til ro, og han hyler og skriger, han sparer og kaster sig rundt.
Vi går naturligvis ud, men det ændrer ingenting. Det er virkelig voldsomt. Jeg bliver ved med at fortælle ham, at mor har bestemt, at de skal smides ud, forsøger at holde fast. Jeg fortæller, at jeg har nogle andre han kan få, men intet hjælper. Jeg kan ikke få dem ud af hans hånd. Det er virkelig umuligt at få ham til at falde til ro. Vi forsøger begge at skælde lidt ud og insistere på, at han stopper, men det hjælper slet ikke. Først da jeg trækker mig tilbage og bare siger, ”ejj – hvor er du sur og ked af det. Nu skal jeg trøste dig”, falder han lidt til ro. Han smider efterfølgende selv et par af pastillerne ud, resten beholder han.
Vi har været til barnedåb, hvor han har klaret det rigtig fint i kirken og også på efterfølgende cafe (med meget lidt plads til en dreng på 3½). Der er én mere dreng på hans alder (hans kammerat fra børnehaven). De leger OK sammen – eller ved siden af hinanden. Det er dog som om, at vores dreng trækker sig lidt. Jeg ser flere gange, at den anden dreng forsøger at få kontakt. Fx ved at sparke eller sige grimme ord, men han afvises af vores dreng.
Vi har talt meget med ham om, at vi på cafe´en ikke kunne lege vildt, at vi ikke ville høre grimme ord, og at de to drenge ikke skulle ”Børle” (hvilket kan være en yndlingsleg hjemme eller i bh.). Måske har vi talt for meget om det??? Tjeneren inviterer ham ned og sidde i den anden ende af cafeen, hvor der er et bord han kan tegne ved og lign. Han vil gerne bare sidde og kigge rundt på menneskerne i restaurenten. Han ...
... sidder rigtig fint og stille. Men min mand er nede ved ham og hører, at et hold gæster taler om, den dreng der bare sidder der og kigger. Det får ham til at sige til vores søn, at han ikke skal sidde der. Og så bliver han fuldstændig ulykkelig. Græder og skælder ud, - meget og længe. Det er meget svært at løse konflikten og det ender med, at vi tager hjem.
Til aften er vi ved at putte. Jeg putter den lille – min mand den store. Jeg har i tiden rigtig svært ved at putte den lille (han er meget mor-syg og giver ikke slip, når jeg vil putte). Han bliver rigtig ked af det, og jeg går ind på den stores værelse og afbryder putteriet, og jeg spørger min mand, om han vil forsøge/tage over (jeg tror aldrig jeg har gjort det før – men i dag havde jeg bare brug for hjælp). Vores ældste søn plejer gerne at ville puttes af os begge, så jeg overvejer ikke, at han kan blive ked.
Min mand tager over og før vi ved af det, er han ude af værelset. Og så giver vores ældste søn sig til at skrige. Han græder og råber – skælder ud. ”Gå ud mor – jeg vil ikke have dig. Jeg vil have min far. Gå med dig”. Det bliver ved, og jeg kan på ingen måde stoppe ham. Hvis jeg hæver stemmen, bliver det bare værre (Jeg ved at jeg helst ikke skal skælde ud, men det får mig virkelig til at føle mig magtesløs, at han slet ikke stopper, når han får bud på det – er han for lille til det? Tager følelserne over?).
Jeg går ud af værelset og ind igen flere gange. Jeg siger, at jeg godt kan forstå at han bliver ked af det, spørger om jeg må trøste – de første gange afviser han. Da jeg tilbyder det 3.gang hopper han op på mit skød og vil trøstes. Han hulker og hulker. Jeg taler med ham om, at han bare kan sige at han er ked af det/sur – at han ikke behøver råbe og skrige. Han siger, ”Mor, jeg gør bare ligesom lillebror gør”. Jeg spørger om han tænker, at far kommer, hvis kan græde ligesom sin lillebror og han svarer ja. Jeg havde totalt dårlig samvittighed.
Er det normale reaktioner for hans alder? Hvordan reagerer jeg mest hensigtsmæssigt i disse – eller lignende situationer?? Skal jeg stå fast og lære ham, at vi voksne bestemmer, eller skal jeg møde ham og rumme de følelser der er hos ham??
Jeg tænker på om han får lov at bestemme for meget??
Hvis jeg beder ham om noget, siger han nogle gange. ”Lad være med at sige sådan noget mor – det skal du ikke sige det der – det skal du ikke sige til mig”. Jeg tror dog, at han gør hvad de voksne siger i bh – vi har ikke hørt andet. Er det typisk alderen, eller indikere det, at han bestemmer for meget? Balancen mellem at sætte grænser og rumme barnets følelser er svær:).
Med venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire